Linux Mint - styresystem
Udskrevet fra: recordere.dk - Danmarks AV Forum
Kategori: Generelle emner
Forumnavn: PC hardware & software
Forumbeskrivelse: Hardware & software, men ikke HTPC
Web-adresse: https://forum.recordere.dk/forum_posts.asp?TID=132519
Udskrevet den: 22-Februar-2025 kl. 02:58
Emne: Linux Mint - styresystem
Skrevet af: leant
Emne: Linux Mint - styresystem
Skrevet den: 21-Maj-2014 kl. 17:09
Er der nogen, som ved noget om styresystemet "Linux Mint". Er det godt og overskueligt at arbejde med, eller er det mindre godt? - Jeg er en nu forhenværende Windows XP-bruger: og jeg har hørt at "Linux Mint" skulle ligne W-XP meget, og derfor være en god afløser.
leant
|
Svar:
Skrevet af: Flmr77
Skrevet den: 21-Maj-2014 kl. 18:29
Ser ud til at den oplysning skulle være rigtig iflg. http://itsfoss.com/linux-replace-windows-xp/ - http://itsfoss.com/linux-replace-windows-xp/ og http://pcworld.com/article/2107641/3-easy-linux-alternatives-for-windows-xp-refugees-who-dont-want-a-new-pc.html - http://pcworld.com/article/2107641/3-easy-linux-alternatives-for-windows-xp-refugees-who-dont-want-a-new-pc.html
|
Skrevet af: strandvasker
Skrevet den: 21-Maj-2014 kl. 21:25
Må jeg have lov at pege dig i retning af Manjaro Linux http://manjaro.org/get-manjaro/ - http://manjaro.org/get-manjaro/ - jeg har stor fornøjelse af XFCE udgaven.
I modsætning til Ubuntu som jeg kom fra, så "udløber" Manjaro ikke. Ubuntu har ligesom Windows været igennem nogle generationsskifter, og lavede bla. et tvungent skifte af desktop fra Gnome (der lignede traditionel windows i funktion med pull down menuer og den slags man er vant til) til Unity (der er mere tablet/touchscreen orienteret - væk var "startknappen med menuer" og den slags) - bare surt hvis du var mere til Gnome måden at gøre tingene på.
Manjaro kan hentes med tre typer desktop, XFCE, Openbox og KDE. Hvilken der falder bedst i din smag er helt op til dig, alle tre varianter kan afprøves fra en USB stick så du ved hvad du siger ja til inden du installerer.
XFCE er meget "windows lignende" med en "startknap" med programmer nede i venstre hjørne, ur og lydstyrke og den slags nede i højre hjørne osv., den er relativt hurtig at finde sig hjemme i hvis du kommer fra XP.
Tilbage til det med at den ikke "udløber", der kommer løbende opdateringer til systemet, men der er ikke generationsskifter ala XP til Win 7 til Win 8 hvor tingene pludselig ser anderledes ud og du skal til at hitte ud af hvor tingene nu er henne.
Du får dog lige min standard linux advarsel med: Rigtigt meget virker rigtigt godt og der er kommet nogle rigtige lækre og "grydeklare" distributioner i omløb, fx. Manjaro, men indimellem kan der opstå situationer der skal bikses lidt med og de kan kræve noget gå-på-mod og stædighed.
Nååeja og så skylder jeg lige at sige, at jeg ikke har prøvet Mint - det kan sagtens være en fantastisk distro..
|
Skrevet af: KlausDM
Skrevet den: 21-Maj-2014 kl. 22:18
leant skrev:
Jeg er en nu forhenværende Windows XP-bruger |
Nu bliver jeg nysgerrig: Hvorfor har du smidt XP på porten?
Klaus
------------- Min modelbane, http://modelbaneeuropa.dk" rel="nofollow - http://modelbaneeuropa.dk Min hjemmeside, http://moppe.dk" rel="nofollow - http://moppe.dk
|
Skrevet af: Steve Jones
Skrevet den: 21-Maj-2014 kl. 22:32
KlausDM skrev:
leant skrev:
Jeg er en nu forhenværende Windows XP-bruger |
Nu bliver jeg nysgerrig: Hvorfor har du smidt XP på porten?
Klaus
|
Nok pga. manglende support fra MS - de har jo trukket stikket.
|
Skrevet af: KlausDM
Skrevet den: 21-Maj-2014 kl. 22:36
Men XP virker jo alligevel fint?
Klaus
------------- Min modelbane, http://modelbaneeuropa.dk" rel="nofollow - http://modelbaneeuropa.dk Min hjemmeside, http://moppe.dk" rel="nofollow - http://moppe.dk
|
Skrevet af: leant
Skrevet den: 21-Maj-2014 kl. 23:33
Tak for svarene. "Manjaro" kendte jeg ikke. Men beskrivelsen af den, som du giver her, giver mig lyst til at udforske den.
Hvorfor jeg har forladt Windows XP? - Jo, fordi Microsoft tilråder det. Dette system opdateres ikke mere, og bliver derfor mere og mere sårbart, skriver de; og så skal man vel ikke bare "køre videre", - Eller hvad? - Jeg er ganske enig med jer om, at W XP stadig fungerer fint; - men altså: Hvis man derved giver lettere adgang for kriminelle elementer, så er det vel ikke så godt!
Jeg har i øvrigt nedtaget UBUNTU-styresystemet på en af mine enheder, nemlig min aldrende stationære DELL-maskine. Det fungerer til dels OK. Men miljøet er jo meget anderledes end en "XP-vant" bruger har det godt med. Det værste er dog, at man tilsyneladende med dette IOS ikke kan arbejde med sites, som kræver JAVA, - f.eks. Borger.dk eller hvis man skal bruge sin nemID.
Mvh. leant
|
Skrevet af: rawi
Skrevet den: 22-Maj-2014 kl. 05:32
Vil da lige anbefale dig siden http://distrowatch.org/ - Distrowatch.org . Jeg syntes den giver et rigtigt godt overblik over de forskellige distributioner. Der er links til download sites, fora og diverse wiki's.
|
Skrevet af: KlausDM
Skrevet den: 22-Maj-2014 kl. 06:07
leant skrev:
Hvorfor jeg har forladt Windows XP? - Jo, fordi Microsoft tilråder det. Dette system opdateres ikke mere, og bliver derfor mere og mere sårbart, skriver de; og så skal man vel ikke bare "køre videre", - Eller hvad? |
Microsoft vil gerne sælge dig et nyt operativsystem.
XP bliver ikke "mere og mere sårbart", hvis intet ændres. Det forbliver lige så sårbart som det er lige nu.
Min største anke er at med alle disse Linux distro'er, hvem sørger for sikkerhedsopdateringer der? Hvem ved egentligt hvor sårbare Linux distro'erne er? Reagerer udviklere overhovedet på trusler udefra?
Klaus
------------- Min modelbane, http://modelbaneeuropa.dk" rel="nofollow - http://modelbaneeuropa.dk Min hjemmeside, http://moppe.dk" rel="nofollow - http://moppe.dk
|
Skrevet af: bruger udmeldt 23
Skrevet den: 22-Maj-2014 kl. 06:34
Der udsendes da også opdateringer jævnligt til Linux-distributioner - også sikkerhedsopdateringer. I en periode havde jeg Ubuntu installeret på min gamle XP-spand. Men jeg brød mig ikke om Linux - det var for ustabilt. Den gamle computer røg til skrot og jeg røg på Windows 8.
|
Skrevet af: strandvasker
Skrevet den: 22-Maj-2014 kl. 07:10
leant skrev:
Jeg har i øvrigt nedtaget UBUNTU-styresystemet på en af mine enheder, nemlig min aldrende stationære DELL-maskine. Det fungerer til dels OK. Men miljøet er jo meget anderledes end en "XP-vant" bruger har det godt med. Det værste er dog, at man tilsyneladende med dette IOS ikke kan arbejde med sites, som kræver JAVA, - f.eks. Borger.dk eller hvis man skal bruge sin nemID. |
Du får lige mine erfaringer med manjaro og nemid. Jeg bruger primært Chromium som browser, det er linux versionen af Chrome.
Borger.dk virker helt fint med nemid og chromium. Det samme gør eboks.dk og skat.dk.
Hvis jeg bruger chromium til min netbank i danske bank kan jeg fint logge på med nemid, se mine konti, indtaste girokort til betaling og den slags, men når jeg trykker godkend på en girokortbetaling eller en kontooverførsel, så kommer det der bekræftelsesvindue hvor jeg skal taste min personlige nemid kode ikke. Jeg er inde, men jeg kan ikke få lov at bekræfte mine ordrer.
Bruger jeg i stedet firefox til danske banks netbank kører det hele, den kan godt finde ud af at give mig den der bekræftelsesboks så jeg kan lægge ordrer ind. Jeg gætter på det er noget med, at danske bank laver et browsercheck inden sådan en bekræftelse og firefox er godkendt mens de ikke lige ved hvad chromium er?
I min netbank hos lån & spar bank fungerer chromium og firefox lige godt, begge kan lægge bestillinger ind og begge kan poppe op med det vindue med om jeg er sikker, men hvis jeg skal underskrive en ny aftale fra banken kan hverken chromium eller firefox takle den. Jeg kan se aftalen ligger og venter på mig, der er også knappen til at godkende aftalen med, men af en eller anden årsag magter den ikke at åbne aftalen som pdf så jeg kan se hvad det er jeg skriver under på. Manjaro har det generelt fint med pdf'er, men åbenbart ikke lige med "pdf'er vist i lån & spars webinterface"..
...så jeg har en virtuel pc med min gamle xp installeret som jeg kan starte op lige netop til det brug, det er ikke smukt, men de 1-2 gange om året jeg underskriver bankpapirer går det nok - indtil det bliver fikset i chromium/firefox.
Det er med andre ord ikke perfekt, men det fungerer i det daglige.
|
Skrevet af: leant
Skrevet den: 22-Maj-2014 kl. 07:24
"Distrowatch.org": - Tak for det tip.
"Windows XP's sårbarhed forværres ikke": - Det lyder ganske vist relativt betryggende; men jeg er alligevel ikke rolig ved at fortsætte med det, når det - om end på et uforandret niveau - generelt oplyses at være for usikkert.
"Har man sikkerhed for at de forskellige gratis-IOS'er holdes forsvarligt sikkerheds-opdateret ? ": Tjah, - det har jeg da også overvejet lidt nu i min nyligt påbegyndte UBUNTU-hverdag. Jeg har opgivet at overbevise mig selv om, at "det har udbyderen vel nok styr på", for jeg kan ganske enkelt ikke følge med i alle program-betegnelser, som næsten dagligt præsenteres som "nødvendig opdatering til din enhed".
' - - og så er UBUNTU's drift-stabilitet i det daglige arbejde lidt for svingende; og jeg kan ikke i længden leve med dets problemer med JAVA. Fordi man jo så ikke kan arbejde med de opgaver og sites, som er baseret på JAVA. Hvis dette sidste problem ikke løses, kommer det nok til betyde, at jeg forlader UBUNTU. - Så er det jo dernæst spændende om de andre gratis IOS'er - Linux Mint m.fl. - har samme skavank.
|
Skrevet af: leant
Skrevet den: 22-Maj-2014 kl. 07:29
Hovsa! - Strandvasker, jeg ser lige, at du, mens jeg skrev mit seneste indlæg, har sendt et meget detaljeret svar på mine JAVA-problemer med hvad deraf følger.
Tak for det. Jeg nærlæser det lige senere. For lige nu er der ikke længe til mit tog kører ovre fra stationen.
Mvh. leant
|
Skrevet af: Nico89
Skrevet den: 22-Maj-2014 kl. 07:33
På mint virker Java fint i standard Chrome browseren.. Lubuntu minder mere om xp af udseendet. Men det bygger på Ubuntu.
|
Skrevet af: dumb
Skrevet den: 22-Maj-2014 kl. 08:30
Java virker skam fint på Ubuntu, både NemID og alle mulige andre Java Applet baseret sites. Hvad er det du ikke kan få til at virke?
------------- TV: 60" Sharp LE636 Projektor: Sony HW55ES Lærred: 110" HiViLux motoriseret Front/Center: Paradigm MilleniaOne Bag: S/A Talent Sub 1: XTZ 10.16 Sub 2: Velodyne SPL-800i Receiver: Yamaha RX-A3030
|
Skrevet af: KlausDM
Skrevet den: 22-Maj-2014 kl. 09:22
leant skrev:
"Har man sikkerhed for at de forskellige gratis-IOS'er holdes forsvarligt sikkerheds-opdateret ? ": Tjah, - det har jeg da også overvejet lidt nu i min nyligt påbegyndte UBUNTU-hverdag. Jeg har opgivet at overbevise mig selv om, at "det har udbyderen vel nok styr på", for jeg kan ganske enkelt ikke følge med i alle program-betegnelser, som næsten dagligt præsenteres som "nødvendig opdatering til din enhed".
|
Vi skal lige have det på det rene: iOS er styresystemet i en apple håndholdt device
OS = operativsystem.
Fint nok at der kommer diverse opdateringer til diverse distros. Man må så håbe at den distro man har valgt, er den der bliver bedst opdateret!
Klaus
------------- Min modelbane, http://modelbaneeuropa.dk" rel="nofollow - http://modelbaneeuropa.dk Min hjemmeside, http://moppe.dk" rel="nofollow - http://moppe.dk
|
Skrevet af: Brixen
Skrevet den: 22-Maj-2014 kl. 10:26
Jeg har installeret Luna - elementary Os på en stationær og en bærbar, der kørte Windows XP. Det er lavet med Dual boot. Og på to ældre win 7 starter pc'er - det virker udmærket. Kan hentes her:
http://elementaryos.org
Der er nogle tips her http://itsfoss.com/top-ten-installing-elementary-os-luna/
Luna ligner Mac mere en Windows, men det er friskt og enkelt. Da det bygger på Ubuntu bliver det opdateret lige så tit som Ubuntu.
------------- Venlig hilsen KB
|
Skrevet af: dumb
Skrevet den: 22-Maj-2014 kl. 12:24
Opdatering til ens OS er vel altid en tillidssag, hvad enten det er Windows, OSX eller en linux variant. Da alle linux distros, baserer sig på samme kerne og ellers har en stor fællesbase, vil de fleste sikkerhedsmæssige opdateringer, gælde alle distros.
/Thomas
------------- TV: 60" Sharp LE636 Projektor: Sony HW55ES Lærred: 110" HiViLux motoriseret Front/Center: Paradigm MilleniaOne Bag: S/A Talent Sub 1: XTZ 10.16 Sub 2: Velodyne SPL-800i Receiver: Yamaha RX-A3030
|
Skrevet af: PHN2
Skrevet den: 22-Maj-2014 kl. 14:27
Jeg har nu kørt med Linux mint i 4-5 år og er generelt fuldt tilfreds med Mint. Som tidligere nævnt er der en smule problemer med nemid. Jeg bruger firefox til nemid på mint, det kører problemfrit hos mig. Min favorit browser Chromium kan ikke nemid. Ikke mere ihvertfald, det kørte for 3-4 år tilbage men nu vil det ikke. Det eneste jeg bruger win til er Google Sketchup, det vil ikke køre på nuværende mint16, det kørte fint inden jeg opdaterede fra 15>16. Min halvgamle svigermor har haft hendes bærbare okkuperet med linux mint i 3-4 år og hun er PÅ INGEN MÅDE pc-kyndig...Så så nemt er linux mint...
------------- PS5, Oppo 203 som preamp, NCD/zappulse effektblok, 7.1 DIY ht. Sony 65" oled.
|
Skrevet af: leant
Skrevet den: 22-Maj-2014 kl. 16:47
Tak Klaus for, at du bragte mig "på det rene" omkring det dér med IOS og OS. Jeg er ikke skarp udi de tekniske udtryk og forkortelser. Så jeg tror, at jeg går tilbage til vort gode danske modersmål, - og siger "styresystemer!
' - - og så føler jeg mig efterhånden - efter alle jeres gode kommentarer - mere rolig ved at nedtage "Linux Mint" på min (ligeledes gamle) bærbare DELL-maskine.- - Så det bliver næste aktion her på leant's computer-bord.
|
Skrevet af: Cyberguyen
Skrevet den: 22-Maj-2014 kl. 16:48
KlausDM skrev:
Men XP virker jo alligevel fint?
Klaus
|
En Windows XP med adgang til internettet skal da naturligvis nedtages eller skiftes, når der ikke længere rettes sikkerhedshuller i systemet.
Hvis man lader alle de gamle Windows XP køre, så bliver det et helvede af botnets og denial of service angreb fra inficerede maskiner.
Udnyt de billige muligheder for at få en ny Windows 8 Pro som kan opdateres gratis til Windows 8.1.
http://www.ebay.co.uk/itm/Windows-8-Pro-Professional-Upgrade-Version-For-PC-/171336519913?pt=UK_Computing_Other_Computing_Networking&hash=item27e473d0e9 - http://www.ebay.co.uk/itm/Windows-8-Pro-Professional-Upgrade-Version-For-PC-/171336519913?pt=UK_Computing_Other_Computing_Networking&hash=item27e473d0e9
Efter at Microsoft er kommet med Windows 8.1 Update 1, så kører det langt bedre end nogen anden windows på markede på den samme hardware! 
------------- Jeg støtter brugen af Recordere.dk's gamle logo med Piphans.
|
Skrevet af: leant
Skrevet den: 23-Maj-2014 kl. 10:15
Skrevet af: leant
Skrevet den: 23-Maj-2014 kl. 10:31
Dumb, du skrev på et tidspunkt:
Java virker skam fint på Ubuntu, både NemID og alle mulige andre Java
Applet baseret sites. Hvad er det du ikke kan få til at virke?
Det er, at når jeg kalder eksempelvis "Borger.dk" - og andre lignende hjemmesider - op, så åbner nemID's log ind-billede ikke. I stedet får jeg fejlmeldingen: "Din enhed har ikke den nødvendige version af JAVA" - - sådan omtrent gengivet i mit ordvalg. Dette gælder ikke uventet tillige for "Sundhed.dk" m.fl.. - - Men jeg er opdateret på det punkt. - Jeg bliver så tilbudt at klikke på et link for at opdatere. Men selv om jeg så gør det. sker der intet.
Men, - sidste nyt: Her til morgen finder jeg ud af, at man kan "søge på nettet" efter programmer, der kan lukke mig ind til det dér log ind-billede !!! - Dette ender med et program, der kalder sig "Iced-tea Web". Det åbner, men først, når jeg har tilladt det !! - - - og så er det lige, jeg spørger: Bør jeg det? - For hvem eller hvad er "Iced-tea Web"?
leant
|
Skrevet af: Brixen
Skrevet den: 23-Maj-2014 kl. 10:49
Ja, iced tea skal installeres før Java virker. Og iced tea skal have tilladelse til at køre.
------------- Venlig hilsen KB
|
Skrevet af: dumb
Skrevet den: 23-Maj-2014 kl. 12:11
Iced-tea er en open source java browser plugin, som du kan bruge til at tilgå sider med java applets ala NemID, så sig du bare ja til det.
------------- TV: 60" Sharp LE636 Projektor: Sony HW55ES Lærred: 110" HiViLux motoriseret Front/Center: Paradigm MilleniaOne Bag: S/A Talent Sub 1: XTZ 10.16 Sub 2: Velodyne SPL-800i Receiver: Yamaha RX-A3030
|
Skrevet af: leant
Skrevet den: 23-Maj-2014 kl. 16:40
Tusind tak - Dumb. Så nedtager jeg "Iced Tea" - og sover trygt i nat .
leant
|
Skrevet af: strandvasker
Skrevet den: 26-Maj-2014 kl. 19:21
Google har så lige akkurat besluttet med Chromium version 35 at java ikke længere skal understøttes, så nu netbank'er jeg kun gennem firefox.
|
|