Print side | Luk vindue

Bedre lyd med AKG K550

Udskrevet fra: recordere.dk - Danmarks AV Forum
Kategori: Visnings- og lytte-udstyr
Forumnavn: Hi-Fi
Forumbeskrivelse: Hi-Fi stereo, grej og tilbehør
Web-adresse: https://forum.recordere.dk/forum_posts.asp?TID=133141
Udskrevet den: 30-Maj-2025 kl. 00:29


Emne: Bedre lyd med AKG K550
Skrevet af: Scratch
Emne: Bedre lyd med AKG K550
Skrevet den: 23-Juni-2014 kl. 11:05
Hejsa,

Jeg har endelig fået mig et par AKG K550, og er meget tilfredse med dem, jeg synes dog de mangler lidt punch i de dybe områder når jeg spiller fra min iPhone 5 og fra min stationære med onboard lydkort.

Jeg tog dem helt tilfældigt med på arbejdet hvor jeg sidder ved en Dell Latitude E6530 bærbar, og her var lyden meget mere fyldig og mere som jeg havde forventet af K550.

Jeg går ud fra, at det er fordi der sidder et bedre lydkort i Dell'en? Så jeg skal vel bare have mig købt et bedre lydkort til den stationære? Men hvilket? Har ikke tænkt mig at smide sindsygt mange penge efter det, men det skal også være en hørbar opgradering.
Hvad ville i vælge ? Og er der andet der kan overvejes? Er en hovedtelefon forstærker måske vejen frem ?

Tak på forhånd.

Mvh. Mikkel

-------------
Silence is golden when you can't think of a good answer.



Svar:
Skrevet af: HenrikStevn
Skrevet den: 23-Juni-2014 kl. 14:44
Det første du bør tjekke er at din Dell ikke har noget lydbehandling kørende i driveren til lydkortet. Der kan sagtens være lidt loudness eller bas-boost indbygget.

Der er intet ved specifikationerne på K550 der antyder at de skulle være for beværlige at drive for hverken en iPhone eller et almindeligt onboard-lydkort. 32 ohm er ret standard, og en følsomhed på 114dB er også helt normalt. Hvis de spiller højt nok til dig, så får de nok effekt at leve af, og så vil en hovedtelefonforstærker ikke gøre nogen forskel (udover at de vil kunne spille endnu højere).

Hvad med når du bruger dem med andre lydkilder? Er det kun Dell'en der giver mere bas? Som sagt kan det sagtens være at din iPhone og din stationære leverer et helt linært signal fra 20Hz-20kHz, og så er det faktisk Dell'en der gør noget "forkert". Men så er der jo intet der forhindrer dig i at skrue lidt op for bassen på de andre enheder :-)


Skrevet af: Kandersen
Skrevet den: 23-Juni-2014 kl. 15:36
Du skal under alle omstændigheder sikre dig, at det som du synes der mangler, at det også vitterlig mangler, og det ikke bare er en forskel mellem Dell computeren og andre enheder. For så risikere du, som Henrik også siger, at det er Dell computeren der lyder forkert. 
Faktisk er der mange der siger, at iPhone skulle være rimelig god. Jeg har både en 4S og en 5S, men jeg må erkende, jeg har ikke prøvet mine AKG bøffer i dem. Faktisk høre jeg slet ikke musik på den måde.

Er du i tvivl, så gå efter det bedste lydkort du har råd til. Er du til eksterne USB lydkort, så kig fx på http://www.4sound.dk/

Det er dog ikke til at sige om der vil være en hørbar opgradering. Kommer jo an på, hvad du høre/ikke høre Wink


-------------
Mvh

Kim Andersen.
https://soundcloud.com/kim-andersen-12" rel="nofollow - https://soundcloud.com/kim-andersen-12


Skrevet af: Totoronto
Skrevet den: 23-Juni-2014 kl. 15:53
K550 er kendt for at være lidt tynd/basfattig i lyden. Mange har også problemer med at opnå en god tætning mellem ørepuder og hoved, hvilket ikke hjælper på sagen.
Evt. kan du prøve at lege med en equalizer: http://sourceforge.net/projects/equalizerapo/ - http://sourceforge.net/projects/equalizerapo/

Ellers kan du prøve at sammenligne dine K550 med andre hovedtelefoner, og se om du kan finde et bedre match.
http://www.innerfidelity.com/content/innerfidelitys-wall-fame-full-size-sealed - http://www.innerfidelity.com/content/innerfidelitys-wall-fame-full-size-sealed



Print side | Luk vindue