Hej Thor
thorkristian skrev:
Nei- det har jeg ikke - men der har jeg en 2 år gammel Monster Scart kabel..... så den skal være bra nok. Jeg forstår ikke helt at kabelen er problemet så lenge TV-bildet gjennom opptakeren er perfekt så lenge opptakeren ikke er slått på? |
Det skyldes, at det kan ske forstyrrelser og afsmitning imellem signalerne. Jeg ved ikke om det bliver for teknisk, men jeg skal prøve at forklare det:
![](http://www.recordere.dk/images/forum/scart-afsmitning.gif)
I SCART-kabler løber mange signaler, også flere end dem tegnet her ovenfor. Men i dette tilfælde løber der et RGB signal ind (3 kabler) og et composite videosignal ud.
Når SCART-kablet er fuldt monteret, alle signaler løber med igennem, så er der 21 kabler i alt. Disse kabler ligger ret tæt, og derfor kan der ske en afsmitning imellem signalerne i de enkelte kabler.
Sådan en afsmitning kaldes også en overhøring på dansk, selvom det begreb egentlig kommer fra lyd-verdenen hvor der på samme måde kan være overhøring imellem lyd-kanaler (lidt af lyden fra venstre højttaler, høres i højre højttaler også o.lign).
RGB signaler er meget mere modtagelige for afsmitning end almindelig video, derfor er dette problem forholdsvis nyt. Da det først er her de senere år, at vi er begyndt at anvende RGB til at forbinde apparaterne indbyrdes.
Noget som oftest giver anledning til afsmitning, er når det video-signal som kommer ud af SCART-udgangen smitter af på det RGB signal som kommer ind i samme SCART. Selve afsmitningen sker ude i kablet, men på skærmen vil det ses som svage skygger, måske også med støj i billedet. Støjen kommer ikke fra afsmitningen, men fra andre støjkilder i og omkring scart-kablet.
Løsningen på problemer af denne type, er at udskifte SCART-kablerne med en ny moderne type som er bedre afskærmet. Her har hvert signal-kabel sin egen skærm viklet omkring kablet. Altså, hvis man skærer hul på scart-kablet vil man se en masse individuelt skærmede signal-kabler.
![](http://www.recordere.dk/images/forum/scart-afsmitning2.gif)
Her er det tegnet meget forenklet, det er kun en symbolsk måde at vise, at hvert signal har sin egen skærm. Inde i SCART-stikket er alle disse mange skærme igen forenet, forbundet til apparatets stel-forbindelse (gnd / ground). Men de mange ekstra skærme minimerer risikoen for afsmitning imellem signalerne, og minimerer risikoen for eksterne støjkilder kan forstyrre signalet.
Hvis du som SCART-stik på tegningen ovenfor tænker på din DVD optager, og RGB-kilden i højre side som din digitale parabol modtager. Hvis du har afsmitning i SCART-kablet, imellem DVD-optager og panabol, så vil afsmitningen kun være der når DVD-optageren er tændt. Altså, hvis det er dens video-udgang (composite) som laver ballade.
Det kan være din DVD-optager som er defekt. Men det kan også være monster-kablet. Prøv at udskifte kablet imellem DVD-optager og parabol, med det nye du har købt. For at se om det hjælper.
/Lars
------------- Ansvarshavende redaktør. Webmaster, recordere.dk
|