konklusionen i tråden er noget vrøvl - undskyld jeg siger det.
Der står klart og tydeligt angivet i manualen hvilke opløsninger VGA indgangen understøtter - de maksimale er 1024x768 og 1280x1024.
Smider man et 1024x768 input på skærmen står det perfekt med bjælker som det skal, smider man et 1280x1024 input på skærmen er resultatet detsamme, dog selvfølgelig med overscan da panelets opløsning ikke er 1024 men kun 768 i højden. Ergo alt er som det skal være iht. specifikationerne.
DVI/HDMI understøtter 720p - også fra en pc - så et ægte 16:9 signal på 1280x720 kan inputtes den vej, og står som det skal, som hvis der inputtes en DVD i 720p.
På trods af de åbenlyse specifikationer, som iøvrigt ikke adskiller sig fra mange andre fladskærme på markedet, skal alle mediacenter freaksene alligevel forsøge at inputte et 1360x768 VGA signal i forsøg på at få det for mediacentre optimale 1360x768 1:1 pixelmapping, og når det ikke lykkedes konkluderes at der er problemer ???
Al ære og respekt for at man forsøger - men hvordan man derefter kan konkludere at der er problemer med pc-indgangen når man bevidst prøver noget som fabrikanten allerede har informeret i specifikationerne ikke er understøttet, går over min forstand.
Det svarer til at man køber en recorder der kun er designet til at brænde på +skiver, hvilket tydeligt er opgivet i specifikationerne, og så konkluderer at der er "problemer" når man efterfølgende alligevel prøver at brænde på -skiver. Eller køber en benzinbil og konkluderer at der er problemer, når den ikke kan køre på diesel.
Så en gang for alle: Den understøtter ikke 1360x768 1:1 pixelmapping eller inputs fra pc - hverken over VGA eller HDMI. - det er ingen fejl, men blot sådan den er designet.
Som svar på det oprindelige spørgsmål fra shish, om den kan bruges til mediacenter, har langemor84 allerede givet et godt svar - ja det kan den.
Den vil kunne bruges ligesågodt til et mediacenter som alle andre skærme med samme specifikationer og begrænsninger omkring 1360x768 1:1 pixelmapping. Eks. kan bruges 720p over HDMI med godt resultat.
Men vil man have det for mediacentre optimale 1360x768 1:1 pixelmapping, så er det ikke denne skærm man skal købe. Så skal man istedet kigge på de skærme hvor der er opgivet 1360x768 1:1 pixelmapping i specifikationerne.
Så kan det til gengæld godt være at man på andre områder får en dårligere skærm, til en dyrere pris, men det er en helt anden snak. At en skærm tillader input på 1360x768 er jo ingen garanti for et godt billede, men blot en specifikation på en opløsning. Hvis skærmen eks. ikke har nogen billedbehandling på VGA indgangen eller en dårlig billedbehandling, kan billedkvaliteten sagtens være skidt selvom den accepterer et input på 1360x768. Ligesom kvaliteten af almindelig TV/DVD afspilning heller ikke har noget at gøre med om der understøttes 1360x768 pc input.
Konklusion til shish, hvis du søger den optimale skærm specifikt til en mediacenter PC, er det ikke Toshibaen, så skal du istedet lede efter en skærm der tillader 1360x768 tilslutning fra en PC - enten over VGA eller over DVI/HDMI. Hvilke det kunne være har jeg ikke lige noget bud på i hovedet, måske noget LG. Men det betyder ikke at Toshibaen ikke kan bruges sammen med et mediacenter, blot at den ikke er ligeså optimal til netop dette formål som en skærm der tillader pc input på 1360x768.
mvh Spawn
------------- Philips 65OLED705/12 - ATV4K
|