Overføre vinyl til PC - stort problem
Udskrevet fra: recordere.dk - Danmarks AV Forum
Kategori: Generelle emner
Forumnavn: PC hardware & software
Forumbeskrivelse: Hardware & software, men ikke HTPC
Web-adresse: https://forum.recordere.dk/forum_posts.asp?TID=135361
Udskrevet den: 15-Februar-2025 kl. 19:21
Emne: Overføre vinyl til PC - stort problem
Skrevet af: Shaolin
Emne: Overføre vinyl til PC - stort problem
Skrevet den: 07-Oktober-2014 kl. 20:29
Hej folkens,
Tænker lige jeg prøver at smide mit spørgsmål her, hvor jeg ved der er mange "nørder" som mig selv - så forhåbentlig kan en hjælpe mig.
Jeg har et setup herhjemme, hvor jeg kan overføre vinyl-LP'er osv. til min PC.
Setup'et er en Technics SL-1210MK2, der sidder i en TC-750 preamp. Preampens output går via 2*phono -> 1*stereo jack, til Line In på mit PCI Maya44 lydkort i PC'en.
Det har sådan set fungeret fint, indtil jeg skulle overføre en plade, der var mixet i "ægte" stereo. I dette tilfælde er leadvokalen i venstre kanal, og al musik i højre kanal.
Dette betyder, at når jeg lytter til det, kan jeg kun høre musikken, men vokalen er helt og aldeles væk!
Jeg har kigget lidt i manualen til mit Maya44 lydkort (for de interesserede, er den her: http://download.esi-audiotechnik.com/download/ESI/MAYA44/MAYA44-English.pdf) - og der kunne det godt tyde på at Line In kun dur til mikrofoner, og ikke til mit formål.
Så derfor prøvede jeg at gå fra min preamp via et 2*phono -> 2*mono jack-kabel, i begge inputs i lydkortet.
Og nu kunne jeg sørme høre det hele! Ganske vist ikke "korrekt" gengivet. Den omdanner stereoen til 2 mono-spor, lyder det som. Men i det mindste får jeg det hele med.
Problemet er så bare, at når jeg forsøger at optage via Audacity, optager den kun på venstre spor, og ikke det højre - den går jo heller ikke! ![Confused Confused](smileys/smiley5.gif)
Er der nogle lyd-nørder derude, der kan fortælle mig om jeg skal bruge et andet kabel? Om det er en setting i mit lydkorts kontrolpanel der kunne være forkert?
Hvordan får jeg overført "ægte" stereo korrekt til min computer?
På forhånd tak! ![Big smile Big smile](smileys/smiley4.gif)
|
Svar:
Skrevet af: huntiedk
Skrevet den: 07-Oktober-2014 kl. 20:50
Som jeg kan se ud fra kortets manual, skal du bruge den første kabelløsning med stereostik ind i lydkortet. Det er mystisk, at du ikke får begge kanaler med ind i audacity. Ender du med præcis samme signal i begge kanaler (monolyd)?
------------- Øst, vest, ::1 bedst
|
Skrevet af: Shaolin
Skrevet den: 07-Oktober-2014 kl. 20:52
Ja, ikke? Men altså, mit kabel er 2*phono -> 1*stereojack, som jeg sætter i den input, der er markeret som 1 i manualen. Og senere i manualen skriver de, at det kun er til mikrofon, og man skal sætte noget i både 1 og 2, hvis man har et setup som mit...
Og ja, det lyder bestemt som om jeg får monolyd ud af det. Men som sagt kun af den ene stereokanal. Den anden er simpelthen væk. Det er ikke et problem med det meste musik, men der kan jo gå nogle detaljer tabt på den måde...
|
Skrevet af: Shaolin
Skrevet den: 07-Oktober-2014 kl. 20:59
Det jeg måske lige skal tilføje er, at når jeg kører via mit 2*phono -> 1*stereojack-kabel, og så skifter fra LINE input til MIC input i lydkortets kontrolpanel, så får jeg "hele" lyden med, så at sige. Men naturligvis i en fuldkommen overstyret kvalitet...
|
Skrevet af: huntiedk
Skrevet den: 07-Oktober-2014 kl. 21:25
Hmm besynderligt. På indgangsoversigten for indgangsstik 1 står "1. LINE 1/2 Analog Input Connector (Stereo Input) / MIC 1 Input (Mono Input)" så det bør være en stereoindgang, når den bruges som line input. Det er rigtigt, at der i senere tegninger er streg til begge inputs ved linjesignaler, men det tolker jeg som at man kan bruge den ene eller det anden indgang, ikke at begge skal bruges samtidig.
Er der forskel på om du bruger det ene eller andet indgangsstik - tjek evt i mixer-app'en?
------------- Øst, vest, ::1 bedst
|
Skrevet af: JørgenT
Skrevet den: 07-Oktober-2014 kl. 21:27
Shaolin skrev:
Men altså, mit kabel er 2*phono -> 1*stereojack, som jeg sætter i den input, der er markeret som 1 i manualen. |
Som jeg læser manual side 13 kan du bruge både input 1 eller input 2 til stereo. De viser jo også en CD afspiller tilsluttet. Men kun input 1 til MIC, som så skal vælges i opsætning, som vist i monitor panel til venstre - side 18.
Shaolin skrev:
Og senere i manualen skriver de, at det kun er til mikrofon, og man skal sætte noget i både 1 og 2, hvis man har et setup som mit...
|
Jeg har ikke lige kunnet finde det punkt du omtaler?
Lydkort er jo ældre sag med Win XP driver, hvad maskine/OS kører du det på?
Mvh. JørgenT
|
Skrevet af: Shaolin
Skrevet den: 07-Oktober-2014 kl. 21:28
Ja, hvis jeg sætter stereojack'en i input 2, er der intet signal overhovedet... som om den indgang ikke kan fungere alene, men kun sammen med 1'eren...
|
Skrevet af: Shaolin
Skrevet den: 07-Oktober-2014 kl. 21:31
Jeg kører Windows 7, 64-bit, men det er ikke mere end et par måneder siden de udgav en ny version af driveren, så de understøtter den stadig 100%. Også til Windows 8.
Huntiedk omtaler det samme jeg mener - at der på tegningen over enheder der tilsluttes, er indikeret at de skal gå i både 1 og 2, og ikke kun i 1 alene.
|
Skrevet af: JørgenT
Skrevet den: 07-Oktober-2014 kl. 21:38
Shaolin skrev:
Ja, hvis jeg sætter stereojack'en i input 2, er der intet signal overhovedet... som om den indgang ikke kan fungere alene, men kun sammen med 1'eren... |
Hvis du bruger input 2 skal du vælge Sound Recording CH3/4 input i default device - tilsvarende CH1/2 som vist i Windows kontrolpanel side 12. Ved ikke lige hvor du gør det i Win7.
Og jeg er enig med Huntie angående streger, de symboliserer kun. Der skal kun kabel i et af input stikkene
Mvh. JørgenT
|
Skrevet af: Shaolin
Skrevet den: 07-Oktober-2014 kl. 21:40
Okay, så langt så godt. Og ja, det med at ændre input i Win/kontrolpanelet havde jeg nok overset! Tak! Jeg prøver det i morgen, og giver en rapport herinde.
Men jeg er glad for der er enighed om at jeg kun bør sætte i den ene indgang.
|
Skrevet af: Shaolin
Skrevet den: 08-Oktober-2014 kl. 16:18
SÅ fik jeg løst problemet!
Jeg skiftede til Input 2 (tak, Jørgen), og kunne godt se i Audacity at der nu blev optaget "uens" i højre/venstre. Det lød dog stadig forkert i mine hovedtelefoner.
Men jeg brændte så en CD med det optagede, og den spiller PERFEKT på mit anlæg.
Så nu er mit eneste problem mit lydkorts output til computerhøjttalerne. Den laver åbenbart noget konvertering. For der er den ene kanal stadig "væk".
Tror jeg vil prøve at benytte lydkortets optiske eller coaxiale udgang i stedet... men så skal jeg købe nye højttalere...
Eller også stiller jeg mig tilfreds med at vide at det fungerer som det skal nu! ![Cool Cool](smileys/smiley16.gif)
Tak til huntiedk og JørgenT for gode input! ![Thumbs Up Thumbs Up](smileys/smiley20.gif)
|
Skrevet af: Shaolin
Skrevet den: 08-Oktober-2014 kl. 16:20
Jeg kunne selvfølgelig også købe sådan en, og sætte imellem lydkortet og højttalerne...
http://www.av-cables.dk/coaxial-digital-converter/high-end-digital-converter-til-analog-phono-6406.html - http://www.av-cables.dk/coaxial-digital-converter/high-end-digital-converter-til-analog-phono-6406.html
|
Skrevet af: JørgenT
Skrevet den: 08-Oktober-2014 kl. 16:36
Shaolin skrev:
Så nu er mit eneste problem mit lydkorts output til computerhøjttalerne. Den laver åbenbart noget konvertering. For der er den ene kanal stadig "væk". |
Det kan jo være hardware fejl på lydkort eller kabel, har du prøvet det andet output stik (4 - CH3/4) og andet kabel? Der skal du så nok også ind og vælge i kontrolpanel og vælge hvilket stik der sendes ud på.
P.S.: Viser Audacity grøn volumen bar i begge kanaler ved afspilning?
Mvh. JørgenT
|
Skrevet af: Shaolin
Skrevet den: 08-Oktober-2014 kl. 16:47
Heureka! Igen har du da ret, Jørgen! For lige nu har jeg 2*jack -> 2*jack output. Så jeg går altså ud fra både Output 3 og 4 på lydkortet - dumme mig! Jeg skal have et 1*stereojack -> 2*monojack-kabel, og så kun gå ud fra enten Output 3 eller Output 4 på lydkortet.
Fuldkommen samme fejl som jeg oprindeligt lavede på input... bare med omvendte fortegn!
Tak igen! Skal nok lige melde det her, når jeg har fået testet med det rigtige kabel. ![Thumbs Up Thumbs Up](smileys/smiley20.gif)
|
Skrevet af: Wonderl@nd
Skrevet den: 08-Oktober-2014 kl. 19:52
Hej shaolin, Kan du ikke lige fortælle hvordan kvaliteten bliver. Jeg har nemlig en del gamle mix jeg ger vil have rippet Mvh Wonder
|
Skrevet af: opzouten
Skrevet den: 09-Oktober-2014 kl. 09:43
Lydkortet har 4 mono kanaler ind og 4 mono kanaler ud. For at optage i stereo skal du derfor bruge 2 kanaler. For at afspille stereo gælder det samme princip. Hvilke kanaler du skal bruge afhænger af opsætning i optageprogram/driver.
Hvis du bruger et stereo-jack regner lydkortet bare med at det er en balanceret (differentielt) signal, og det får du ingen stereo af.
Edit: Nu læste jeg lige det første indlæg igen, og den forsvundne vokal giver god mening når man tænker på at lydkortet tror at dit stereosignal er balanceret mono.
Dine problemer med optagelserne skyldes formentlig forkert opsætning i Audacity. Du skal tildele et input til venstre kanal og et andet input til højre kanal. Stereo er jo bare to monokanaler med forskellige signaler.
I Audacity skal du vælge et stereo-spor som det du kan se på billedet her: http://audacity.sourceforge.net/about/images/audacity-macosx.png - http://audacity.sourceforge.net/about/images/audacity-macosx.png
|
Skrevet af: Shaolin
Skrevet den: 10-Oktober-2014 kl. 11:48
Wonderl@nd - kvaliteten i mit setup bliver helt suveræn. Det har aldrig været et problem med kvaliteten. Kun om jeg fik den korrekte stereolyd overført. Og det gør jeg nu.
opzouten - problemet er helt og aldeles løst. Eneste hængeparti jeg har, er at få outputtet til at være korrekt. Jeg modtager et nyt kabel i dag, som burde løse dette også. Og så er jeg en lykkelig mand. ![Thumbs Up Thumbs Up](smileys/smiley20.gif)
|
Skrevet af: Shaolin
Skrevet den: 10-Oktober-2014 kl. 15:55
Så vil jeg endegyldigt melde at problemet er 100% løst. Nu har jeg også korrekt lyd på mit output, efter jeg skiftede mit 2*monojack -> 2*monojack-kabel til 1*stereojack -> 2*monojack. Det lyder HELT som det skal i computerhøjttalerne, og i hørebøfferne.
|
|