Print side | Luk vindue

Waoo - Telia - Boxer

Udskrevet fra: recordere.dk - Danmarks AV Forum
Kategori: Modtagelse og distribution
Forumnavn: IP TV og WebTV
Forumbeskrivelse: TV via bredbånd, fiber og internet. TDC TV, Telia TV, YouSee WebTV m.fl.
Web-adresse: https://forum.recordere.dk/forum_posts.asp?TID=138741
Udskrevet den: 22-November-2024 kl. 22:45


Emne: Waoo - Telia - Boxer
Skrevet af: mstaal
Emne: Waoo - Telia - Boxer
Skrevet den: 24-Februar-2015 kl. 21:55
Mine forældre overvejer at opsige deres abonnement hos TDC, der inkluderer fastnet, internet og tv. De vil først og fremmest gerne have en ny og mere fleksibel tv-løsning, som meget gerne må understøtte Chromecast og som helst skal være internetbaseret med tv-arkiv. Prisen har selvfølgelig også sit at skulle sige. De overvejer også at gå fra en ADSL-løsning til en mobil bredsbåndsløsning (hos TDC eller Telia/Telenor med 200+ GB data). Det er dog en anden side af sagen. Jeg har selv givet dem 4 bud på hvad de kan gøre på tv-fronten.

- Telia tv, hvor man har apps til mange mobile platforme, og hvor man så vidt jeg forstår arbejder på Chromecast-understøttelse
- Boxer, hvor man også har mobile apps, og hvor man vist også arbejder på at understøtte Chromecast.
- Bruge DRs og TV 2s apps til tablet og telefoner. De giver live tv og arkiver. Dog kan jeg ikke gennemskue om DR har nogen egentlige Chromecast-ambitioner.
- Waoo annoncerede, at de ville lancere en streaming-løsning for alle. Er der nogen der ved, hvornår den kommer, og hvad den kan?

Er der nogen, der har erfaringer med at leve med sådan nogle løsninger? Eller ved hvad udsigterne er på produkterne? Hvornår forbedres de, hvornår kommer der nyt indhold, arkiv og sådan. Primært er de nok interesserede i DR og TV 2, men da om muligt også mulighed for yderligere tilvalg.



Svar:
Skrevet af: csell
Skrevet den: 25-Februar-2015 kl. 14:49
Hej.

Jeg har læst dit indlæg to gange og spekulerer stadig på hvorfor dine forældre vil skifte ASLD ud med mobilt bredbånd?
Bor de i et område med dårlige ADSL hastigheder eller bor de om sommeren i en campingvogn eller lign.

TDC har et integreret produkt. Jeg mener at dine forældre kan en opnå større fleksibilitet ved at bruge separate leverandører.

F. eks et Fullrate flatrate ADSL abonnement til 229 pr måned:

http://www.fullrate.dk/privat/bredbaand/op-til-20-1-mbit - https://www.fullrate.dk/privat/bredbaand/op-til-20-1-mbit

Jeg har selv installeret en Lenovo Android tablet med HDMI udgang hos min søster på 60.
Den har både 3G samt bluetooth mus og tastatur.

Med den kan hun se DR, TV2 Play og NetFlix både på tabletten eller på fladskærmen. Hun syntes at denne løsning er nem at bruge.

Du nævner flere gange noget med fremtidig Chromecast understøttelse. Jeg ved ikke helt hvorfor.
Selvfølgelig kunne jeg også slutte en Cromecast til min søsters TV. Men jeg vil mene, at den kun vil gøre det mere besværligt at betjene.

Hilsen Carsten. 


Skrevet af: mstaal
Skrevet den: 25-Februar-2015 kl. 14:58
Tak for svaret. De bor i et udkantsområde. Jeg måler typisk deres ADSL-hastighed til noget omkring 6 Mbit download og 1 Mbit upload. Da jeg testede min egen mobile Telenor-forbindelse hos dem målte jeg 21 Mbit download og 6 Mbit upload. Så noget kunne for mig at se tyde på, at de mobile forbindelser i deres område kan være mere attraktive end de faste. Måske, vel og mærke. Det kan også skyldes TDCs allokering af TV-forbindelser.

Stick-ideen kunne også være værd at overveje. Det kommer nok lidt an på, hvor teknofobe mine forældre viser sig at være. Når jeg nævner Chromecast er det fordi, jeg demonstrerede konceptet for dem, og de virkede begge meget hooked på at man simpelthen finder det indhold man vil afspille på sin telefon for derefter at trykke på en knap. En stick ville trods alt kræve, at de lærte et nyt interface at kende. Kan du beskrive produktet yderligere? Hvad kan det, og hvordan ser det ud? :-)


Skrevet af: mstaal
Skrevet den: 25-Februar-2015 kl. 15:00
Ah, se bort fra det med sticken. Jeg mener tablet. Jeg ved ikke hvorfor mit hoved konsekvent fejllæste dit svar.


Skrevet af: Kand
Skrevet den: 25-Februar-2015 kl. 17:52
Hvis du bruger en mobil løsning kommer du så ikke ret hurtigt op og ramme et forbrugs max? 200GB til streaming på 1 mdr?


Skrevet af: mstaal
Skrevet den: 25-Februar-2015 kl. 18:03
Det er ikke givet, at de går ren mobil. Der findes også løsninger hvor man kan få 500 GB om måneden. Lad det nu ligge. Det væsentlige er først og fremmest tv-løsningen. Folk må selvfølgelig meget gerne bidrage med mobile bredbåndserfaringer, hvis de har sådan nogen. Ellers er det jo nok noget, forældrene selv må teste. Det er heldigvis enkelt og rimelig uforpligtende nu om dage.



Print side | Luk vindue