Print side | Luk vindue

Stoppe Easy Play på Panasonic G20E

Udskrevet fra: recordere.dk - Danmarks AV Forum
Kategori: Visnings- og lytte-udstyr
Forumnavn: Indstillinger af TV
Forumbeskrivelse: Brugerindstillinger og kalibrering af TV
Web-adresse: https://forum.recordere.dk/forum_posts.asp?TID=138897
Udskrevet den: 14-Februar-2025 kl. 19:35


Emne: Stoppe Easy Play på Panasonic G20E
Skrevet af: JensP
Emne: Stoppe Easy Play på Panasonic G20E
Skrevet den: 02-Marts-2015 kl. 23:31
Med en Chromecast indsat i én af HDMI portene på et TX-P50G20E skifter fjernsynet hver gang det tændes til den pgl. HDMI indgang. Jf. manualen hedder konceptet Easy Play. Kan man slukke for det? Det er hamrende irriterende at skulle skifte tilbage til TV hver eneste gang det har været slukket...

Jeg har forgæves søgt på nettet og har afprøvet de forskellige indstillinger der kan nås fra brugermenuerne men uden at finde noget brugbart. 

Er der nogen herinde der ved hvordan man løser det - Service Menu eller lignende?

Jens/ Smile THX!
   



Svar:
Skrevet af: Bruger udmeldt 43
Skrevet den: 03-Marts-2015 kl. 09:08
Hdmi kontrol sættes til off.


Skrevet af: Nick_S
Skrevet den: 03-Marts-2015 kl. 09:25
Easy play ringer ikke lige nogen klokker hos mig, men hvis du slår Viera Link (som reelt er HDMI kontrol) fra burde det stoppe! :)


Skrevet af: JensP
Skrevet den: 03-Marts-2015 kl. 17:51
Det troede jeg også - altså at HDMI kontrol, som på G20'eren hedder Viera Link, bare skulle slås fra, men det eneste det medfører, er at der ikke længere skiftes til BluRay når der trykkes på Play på den.
TV'et skifter stadig til HDMI indgangen med Chromecasten i hver gang det har været slukket og uanset hvilken status det blev slukket i (TV, HDMI, osv.).

Jeg tror man skal ind i en admin eller service menu, men aner ikke hvordan man aktiverer den eller om der er kryptiske indstillinger man skal kende.


Skrevet af: Jørgensen
Skrevet den: 03-Marts-2015 kl. 18:46
Måske skal du prøve med "Hotel mode". Måske er dit tv sat til at vælge Chromecast-indgangen.

På siden af dit tv holder du "Volume ned" (-) knappen inde, mens du på fjernbetjeningen trykker AV-knappen ned tre (3) gange.

På min fjernbetjening til en Panasonic VT60 er det AV-knappen, der skal trykkes ned 3 gange, men måske er knappen kombineret på din fjernbetjening til "TV/AV"?

Så kommer du ind i Hotel mode.

Den slår du til: On

Og så vælger du "Initial INPUT". Her har jeg lige valgt DVB-C - og det virker, så det gør det vel også på din mellemliggende model, medmindre dette Easy Play overruler ovenstående. Jeg har ellers haft G20 i et lille års tid for nogle år siden, men kan ikke mindes foranstående Easy Play.

Læs mere her:

http://forum.recordere.dk/forum_posts.asp?TID=35069&KW=Hotel+mode&PN=1&title=px70-kanal-kilde-ved-opstart - http://forum.recordere.dk/forum_posts.asp?TID=35069&KW=Hotel+mode&PN=1&title=px70-kanal-kilde-ved-opstart

Læs det lige igennem, da det åbenbart også er muligt at låse sig ude af tv'et, hvis man fx blokerer for brugen af sin fjernbetjening.


Skrevet af: kiuls
Skrevet den: 03-Marts-2015 kl. 19:00
Hej,

Nu ved jeg jo ikke hvordan du anvender dine HDMI indgange, men jeg har også et G20 og jeg har min Chromecast i HDMI3 og jeg har ingen problemer med dette ....

Prøv evt. at bytte lidt rundt på HDMI stikkene - jeg tror det vil hjælpe ...

Kim


Skrevet af: JensP
Skrevet den: 03-Marts-2015 kl. 19:29
Verdensklasse! Tak - jeg afprøver og vender retur Smile


Skrevet af: JensP
Skrevet den: 02-Maj-2015 kl. 01:35
Oprindeligt skrevet af kiuls kiuls skrev:

Nu ved jeg jo ikke hvordan du anvender dine HDMI indgange, men jeg har også et G20 og jeg har min Chromecast i HDMI3 og jeg har ingen problemer med dette ....

Prøv evt. at bytte lidt rundt på HDMI stikkene - jeg tror det vil hjælpe ...
Kim

Beklager forsinket svar, men Kim, det virkede perfekt! Det er åbenbart kun HDMI 1 som ved Chromecastens permanente input tvinger tv'et til at skifte til den indgang ved opstart.
Af uransagelige årsager var tv'et sat op med specielle kalibreringer på HDMI 2 og 3, så der skulle lige kopieres en kalibrering fra 3'eren til 1'eren, så Chromecasten kunne få HDMI 3 indgangen.

Vh Jens


Skrevet af: kiuls
Skrevet den: 02-Maj-2015 kl. 08:44
Hej Jens,

Godt at høre at du har fået det til at virke  ..  :-)


/Kim



Print side | Luk vindue