Print side | Luk vindue

YouSee bredbånd og DVB-C

Udskrevet fra: recordere.dk - Danmarks AV Forum
Kategori: Modtagelse og distribution
Forumnavn: Kabel-TV
Forumbeskrivelse: TV, radio mv. via kabel (typisk DVB-C)
Web-adresse: https://forum.recordere.dk/forum_posts.asp?TID=139071
Udskrevet den: 23-November-2024 kl. 23:18


Emne: YouSee bredbånd og DVB-C
Skrevet af: Doo Wop
Emne: YouSee bredbånd og DVB-C
Skrevet den: 11-Marts-2015 kl. 12:05

Hej. 

Hvilke erfaringer har I med samtidigt bredbånd og kabel tv fra YouSee?

Hvor stor indflydelse har samtidigt bredbånd på DVB-C’s signalkvalitet og signalstyrke?

Bredbånd fra YouSee har en ”Fair use” (som for eksempel er på max. 1.500 GB pr. måned for 80/30 Mbit forbindelsen). Nogen der ved under hvilke forhold denne grænse overskrides?

Beholder jeg min gmail ved skiftet af bredbåndsudbyder?


Jeg har kabel tv fra YouSee og stor tillægspakke med bland selv.

Min internet udbyder er Telenor. Forbindelsen er 10/1 til 199 kroner pr. måned. Derudover betaler jeg for en TDC telefonforbindelse på 117 kroner pr. måned. I alt 316 kroner pr. måned.

YouSee annoncerer i øjeblikket med en 80/30 forbindelse til 299 kroner pr. måned. Så der er også lidt penge at spare!

Jeg overvejer meget at skifte bredbåndsudbyder fra Telenor til YouSee , men vil gerne læse om jeres meninger inden beslutning tages.

På forhånd tak for jeres kommentarer.

PS: Det er mit første emneindlæg. Hvis den skal placeres under et andet emne, må administrator meget gerne flytte den i så fald.



-------------
Doo Wop



Svar:
Skrevet af: Radiomanden
Skrevet den: 11-Marts-2015 kl. 12:39

Har ikke nogen problemer med deres internet eller TV, alt der er på nettet kører trådløst, og kører stabilt. En hvilken som helst mail adresse kan bruges, så længe den ikke er bundet til en udbyder.
You See har jo også som det fremgår telefoni, så ingen grund for separat udbyder til det.

-------------
Marantz NR1403 - Shield TV - Nokia 8000 Streaming boks - Samsung 40UE7005 - ARVANI TA210 SOUNDBAR - Panasonic TX-49FX623E


Skrevet af: Lightyear
Skrevet den: 11-Marts-2015 kl. 13:39
Jeg har også både kabel-tv og bredbånd fra Yousee. Det spiller ganske godt - det eneste negative jeg oplever, er sporadiske udfald/pixelering på Discovery. Men samlet set er jeg godt tilfreds.
Gmail virker med alle udbydere.


Skrevet af: Radiomanden
Skrevet den: 11-Marts-2015 kl. 13:50

Har ingen problemer med deres mobil produkt, det er i hver fald lige så godt som min tidligere udbyder, som ikke brugte samme net..
TS var nok ude efter fastnet, og det tilbydes jo også.

-------------
Marantz NR1403 - Shield TV - Nokia 8000 Streaming boks - Samsung 40UE7005 - ARVANI TA210 SOUNDBAR - Panasonic TX-49FX623E


Skrevet af: dkscan
Skrevet den: 11-Marts-2015 kl. 14:32
Som andre også skriver, så er der ingen problemer med at have bredbånd og kabel-tv samtidig fra YouSee. 

Som tillæg til bredbånd fra YouSee kan man også få fastnet-telefoni og det virker upåklageligt. De har 3 forskellige pakker, hvor den billigste kun koster 20 kr. om måneden.


-------------
Per H. Nielsen
http://www.dkscan.dk - Dansk Scanner Information


Skrevet af: Radiomanden
Skrevet den: 11-Marts-2015 kl. 14:38

Ja, Kr 20, måned + forbrug.

-------------
Marantz NR1403 - Shield TV - Nokia 8000 Streaming boks - Samsung 40UE7005 - ARVANI TA210 SOUNDBAR - Panasonic TX-49FX623E


Skrevet af: reslfj
Skrevet den: 11-Marts-2015 kl. 17:28
Oprindeligt skrevet af ChrisJJ ChrisJJ skrev:


Ok. Nu var det mobiltelefoni som jeg havde dårlige oplevelser med. Kender intet til deres fastnet telefoni.


youSee videresælger blot TDCs mobilnet og afregner med lidt anderledes mobil-pakker og priser.

Men teknisk er det 100% TDCs mobilnet og har intet med kabel-tv  signalerne at gøre. 

Noget andet er deres POTS indgange i kabel-tv routeren, der stort set opfører sig som en fastnettelefon når du betale for IP telefoni.  Her går talen gennem kabel-tv coaxkablet som internet data.

Når man har internet via youSee/kabel-tv sendes internet download som (flere) DVB-C krypterede kanaler, der er reservrede til internet og ligger mellem grundpakkens andre kanaler.

Download sendes til alle, som anvender samme coax-kabel segment (typisk 200 eller flere ) uanset om de har købt internet  eller blot har købt en fjernsyns pakke hos youSee.  Skiftevis lidt til dig, lidt til hver af de andre, som bruger samme coax segment.  

Det er kun dig (dit kabelmodem), der har nøglen til dine download-data, Din naboes download er krypteret med hans nøgle, så du kan ikke læse med, når han eller andre får download.

Upload er placeret under FM båndet (5-65 MHz)  og her anvendes også kryptering med en forskellig nøgle til hver bruger.  Det betyder blot, at du bedst bruger  den udgang for data på dit vægstik.

Internet over kabel-tv forbindelserne er en rigtig god og stabil  løsning i langt de fleste tilfælde.
Der er enkelte steder, hvor youSee skal have opdelt kabel-coax segmenterne i mindre kundegrupper for de helt høje hastigheder (100 og 300 Mbit/s), men det kommer overalt.
 
Man kan visse steder få lidt billigere men også klart langsommere forbindelser på anden måde. 

Lars   Smile


-------------
Send mindst én DR kanal HEVC kodet, så alle forstår at alt nyt skal kunne HEVC.


Skrevet af: Hvedstrup
Skrevet den: 12-Marts-2015 kl. 06:54
Jeg har netop fået en 50/20 Yousee som jeg er yderst tilfreds med. Netgear C6250 (den nyere hvide box) er langt bedre end den forrige box, og jeg er rent faktisk tilfreds med wifi signalstyrken. 

Har ikke bemærket nogen ændringer på mine DVB-C kanaler. 


-------------
Mvh

Hvedstrup


Skrevet af: mbm1
Skrevet den: 12-Marts-2015 kl. 07:47
har også yousee bredbånd og TV.. 
Fungerer super. også deres router. (CG3700)


Skrevet af: Allanbp
Skrevet den: 12-Marts-2015 kl. 10:43
Jeg har opsagt mit yousee, bredbånd. Da der begyndte at komme udfald på bredbåndet. I starten virkede det perfekt. Om det var fordi at jeg har svært mange enheder som skulle på nettet ved jeg ikke. Men det var i hvert fald et irritations moment at skulle genstarte routeren. CG3700
Derudover havde jeg store problemer med at få åbnet porte så jeg kunne tilgå min NAS udefra, hvilket ikke var et problem sidst jeg havde yousee (4år siden.)

Så jeg har valgt at skifte til en anden udbyder.


Skrevet af: Cyberguyen
Skrevet den: 14-Marts-2015 kl. 11:32
Har kørt med YouSee bredbånd gennem kabel i mange år. Benytter kun udstyr som modem og har sat egen router på.
Det hele er stabilt.

Fastnet telefonen er opsagt hos tdc og skiftet ud med ip telefoni fra http://www.fonet.dk - Fonet  - på den måde har jeg stadig trådløse telefoner i hele huset og kan bruge ip telefonen når jeg er ude og rejse eller på arbejdet.


-------------
Jeg støtter brugen af Recordere.dk's gamle logo med Piphans.


Skrevet af: Doo Wop
Skrevet den: 17-Marts-2015 kl. 10:51
Tak for alle jeres svar og for at I vil hjælpe.
Jeg tager i løbet af ugen kontakt til YouSee for at høre nærmere om deres bredbåndstilbud 80/30.
Herefter vil jeg beslutte, om jeg vil have det installeret (som jeg hælder mest til lige nu og her). Jeg skal nok komme med en tilbagemelding.


-------------
Doo Wop


Skrevet af: Doo Wop
Skrevet den: 16-April-2015 kl. 15:36
Som lovet en tilbagemelding:
Jeg fik bestilt bredbåndstilbuddet 80/30 fra YouSee til de 299 kr. månedligt. Dagen efter bestillingen kom pakken.
Efter nogle dage tog jeg mig mod til installationen. I mellemtiden havde jeg samlet kabler, læst installationsvejledningen samt printet materiale fra YouSee om bredbånd, så jeg var så godt forberedt som muligt. Heldigvis forløb opsætning og installation over forventning. Først med kablet forbindelse og bagefter den trådløse opsætning.
Modem er Netgear AC1600/C6250EMR.
I den medfølgende signalfordeler er der en slags "strømpe" omkring tv-stikket. Med strømpen var stikket lidt besværlig at montere. Jeg prøvede uden strømpen, så gik signalfordeleren nemt på plads, men jeg har nu alligevel valgt at montere den med strømpen. Jeg kan ikke se nogen steder, at strømpen skal fjernes før brug, så den er måske for at hindre indstråling.
Den første hastighedstest med kablet forbindelse viste 85,07/31,43 og 14ms Latency. Efterfølgende med 3 trådløse forbindelser i gang samtidigt viste testen 61,30/30,41. Ganske overbevisende og dejligt at surfe hurtigt nu, ligesom Youtube kører helt uden problemer. Min gamle Telenor forbindelse på op til 10/1 nåede kun op på godt 8,8/0,8 kablet.
Jeg testede signal og fejlrate på tv før og efter det nye bredbånd. Ingen problemer: 100 % signal og fejlrate på 0.
Internet fra Telenor og en telefonforbindelse fra TDC er opsagt.
Tak endnu engang til alle skribenter for hjælp og kommentarer.


-------------
Doo Wop



Print side | Luk vindue