Print side | Luk vindue

Alpha Akustik

Udskrevet fra: recordere.dk - Danmarks AV Forum
Kategori: Brugergrupper
Forumnavn: Brugeranmeldelser
Forumbeskrivelse: Anmeldelser skrevet af brugere på recordere.dk
Web-adresse: https://forum.recordere.dk/forum_posts.asp?TID=141278
Udskrevet den: 22-November-2024 kl. 02:21

Emne: Alpha Akustik
Skrevet af: Wish
Emne: Alpha Akustik
Skrevet den: 22-Juli-2015 kl. 07:52
Hej Recordere!

Jeg har for nyligt gjort mig nogle erfaringer med Alpha Akustik som jeg tænkte jeg ville dele med jer.

Der er sikkert mange som overvejer at gøre noget ved akustikken i deres hjemme-biograf el. lign. og jeg syntes egentlig ikke der er skrevet så meget konkret om de forskellige firmaer, så here goes!

Da vi flyttede ind i vores nye lejlighed i et nyere beton-byggeri, fandt vi hurtigt ud af at der måtte gøres noget ved akustikken i vores sammenhængende køkken og stue.

Det rungede og ringede og når vi havde gæster kunne det være svært at følge samtalerne henover spisebordet.

Efter en del research tog vi kontakt til Alpha Akustik og fik et møde i hus.

Konsulenten kom ud og så lejligheden og gav os et tilbud.

Vi var meget kræsne med hensyn til det visuelle, så vi valgte den mest eksklusive løsning, nemlig akustik-puds.

Det kostede en mindre formue, men vi blev forsikret om at resultatet ikke ville udeblive.

Vi fik at vide at processen ville tage 9 dage og at vi ikke skulle flytte møbler eller andet ud af rummet, da håndværkeren ville dække af. 

Det viste sig at være en meget mere omstændig affære…

For det første endte processen med at tage 24 dage, altså næsten tre gange så lang tid end planlagt, på trods af at vi var meget fleksible med hensyn til at være hjemme så håndværkeren kunne komme til.

Måden sådan et akustik-loft bliver konstrueret på er ved at sætte en hel masse plader op som nærmest ligner mineraluld og derefter dække det til med noget særligt puds så overfladen bliver ensartet.

Vi var ikke blevet gjort opmærksomme på at disse plader stank helt forfærdeligt af pis. Med god grund, viste det sig, da man åbenbart bruge svine-pis til at binde pladerne.

Stanken hang i rummet i over en uge, ikke så lækkert i et køkken. 

En af de plader der skulle sættes op på loftet havde en fejl og skulle skiftes, så ikke nok med at det trak ud med tiden, stillede det også meget større krav til vores fleksibilitet og rengøringen.

Rengøringen er et helt kapitel for sig.

Afdækningen var på ingen måde tilstrækkelig og det hvide puds-støv hang i luften flere timer efter.

Vi brugte mange timer på at gøre rent efter de adskillige gange håndværkeren var i gang.

Selv nu, flere måneder efter, drysser der jævnligt større mængder hvidt støv ned fra loftet som må fjernes, endnu en gene vi slet ikke var blevet gjort opmærksomme på. 

Da vi tog kontakt til Alpha Akustik for at tale med dem om fejlen i pladen, den ekstra rengøring, klargøring, fleksibilitet og andre gener, fik vi indtrykket af at vi da bare skulle være glade for at vi fik udbedret fejlen uden ekstra omkostninger.

Jeg mener at det er en absolut selvfølge at man får det produkt man har betalt for, på de betingelser man har aftalt, men Alpha Akustik valgte at trække på skuldrene af vores klager.

Det skal så siges at effekten bestemt er der, rummet er blevet meget mere behageligt at opholde sig i, men prisen i besvær, ubehag og ikke mindst økonomisk gør at jeg bestemt ville vælge en anden løsning hvis jeg skulle gøre det igen og ikke kan anbefale nogen at vælge denne løsning.

Jeg har for god ordens skyld sendt ovenstående til direktøren af Alpha Akustik, som ikke har noget at tilføje.

/Wish

Svar:
Skrevet af: Bruger udmeldt 43
Skrevet den: 22-Juli-2015 kl. 09:53
Det havde sikkert været lettere og billigere at klæbe Rockfon plader direkte på betondækket.

http://www.rockfon.dk/u/website_eu_product/3149/Mono®%20Acoustic%20E/

Skrevet af: Kandersen
Skrevet den: 22-Juli-2015 kl. 10:35
Oprindeligt skrevet af Wish Wish skrev:

Hej Recordere!

Da vi tog kontakt til Alpha Akustik for at tale med dem om fejlen i pladen, den ekstra rengøring, klargøring, fleksibilitet og andre gener, fik vi indtrykket af at vi da bare skulle være glade for at vi fik udbedret fejlen uden ekstra omkostninger.

Jeg mener at det er en absolut selvfølge at man får det produkt man har betalt for, på de betingelser man har aftalt, men Alpha Akustik valgte at trække på skuldrene af vores klager. 

Det skal så siges at effekten bestemt er der, rummet er blevet meget mere behageligt at opholde sig i, men prisen i besvær, ubehag og ikke mindst økonomisk gør at jeg bestemt ville vælge en anden løsning hvis jeg skulle gøre det igen og ikke kan anbefale nogen at vælge denne løsning.

Jeg har for god ordens skyld sendt ovenstående til direktøren af Alpha Akustik, som ikke har noget at tilføje.

/Wish

Nu ved jeg godt, at vi kun høre sagen fra en side, og i det her tilfælde er det dig som kunde. Men alene det at du/i er gået ud af sagen med den kedelige oplevelse, det er primært den fagkyndiges ansvar.
Der er ingen tvivl om, at din historie sætter præg på en person som mig, der i den grad kan nikke genkendende til det i forbindelse med byggebranchen og håndværkere. Det var egentlig det første jeg tænkte på, da jeg læste din historie.
At direktøren for firmaet ikke har nogen kommentarer, det synes jeg gør sagen endnu værre. En tydelig beklagelse, uanset om den er direkte berettiget, det er det mindste man kan gøre. Det er muligt man ikke er enig om udfaldet og forløbet, men man kan/bør altså beklage det, altid. De kan jo ikke sige sig fri for ansvar, omend det kan have bestået i manglende eller misforstået information til jer som kunde, så er ansvaret der.  

Når alt det er sagt, så må jeg også vende blikket mod dig som privatperson og sige, at det er noget af et projekt du har begivet dig ud i. Min opfattelse er, at den slags opgaver primært bliver udført til erhverv, eller hos private i absolut specielle miljøer, fx en decideret hjemmebiograf hvor rummet er konstrueret til formålet. Som jeg forstår på dig, så er der tale om en privatbolig. Ikke fordi der er noget galt i det, men det er nok begrænset hvor meget erfaring firmaerne har med dette. 

Det skal absolut ikke lyde som en undskyldning for firmaet, men derimod som en mulig forklaring. Det er så ekstremt skamligt, at firmaet åbenbart ikke kan håndtere det ordentligt.

-------------
Mvh

Kim Andersen.
https://soundcloud.com/kim-andersen-12" rel="nofollow - https://soundcloud.com/kim-andersen-12

Skrevet af: Wish
Skrevet den: 22-Juli-2015 kl. 18:13
Oprindeligt skrevet af Kampus Kampus skrev:

Det havde sikkert været lettere og billigere at klæbe Rockfon plader direkte på betondækket.

http://www.rockfon.dk/u/website_eu_product/3149/Mono®%20Acoustic%20E/

Helt sikkert, men vi gik efter en "usynlig" løsning og her ville samlingerne på pladerne osv. ikke være godt nok.

Som svar til Kandersen kan jeg uddybe at direktøren dog ikke helt undlod at kommentere, men det var lidt sådan et træk på skuldrene og "shit happens"-agtigt.

Alpha Akustik reklamerer selv med private løsninger som en del af deres repertoire og den konsulent vi havde på besøg virkede ikke på nogen måde som om det var noget specielt at vi som privatpersoner ønskede sådan en løsning.

Der er altid mere end en side af historien og jeg kan kun prøve at gengive mit eget perspektiv så godt som muligt. Smile

Mest af alt er jeg skuffet over den manglende information og den dårlige håndtering af en skidt situation og håber at fremtidige potentielle kunder hos Alpha Akustik vil tage mine erfaringer til efterretning.

Skrevet af: Bruger udmeldt 43
Skrevet den: 22-Juli-2015 kl. 18:41
I billedteksten står der uden synlige samlinger.

Skrevet af: Wish
Skrevet den: 22-Juli-2015 kl. 20:57
Det har du ret i, nu jeg kigger nærmere ser det dog ud til at det er samme procedure som Alpha Akustik bruger, med puds sprøjtet på for at skjule samlingerne.

Det kan stadig være en bedre løsning for nogen, men det er sikkert også ret kostbart.

Skrevet af: Bruger udmeldt 43
Skrevet den: 22-Juli-2015 kl. 21:57
Oprindeligt skrevet af Wish Wish skrev:

Det har du ret i, nu jeg kigger nærmere ser det dog ud til at det er samme procedure som Alpha Akustik bruger, med puds sprøjtet på for at skjule samlingerne.

Det kan stadig være en bedre løsning for nogen, men det er sikkert også ret kostbart.

Ja nu fik jeg også læst nærmere på beskrivelsen:

http://www.rockfon.dk/u/website_installation_system/2813/ROCKFON%20System%20Mono%20Acoustic/

Selve pladerne er ellers nemme at sætte op med montagelim. Men sprøjtepudsen er for fagfolk.

Skrevet af: Jonas_h
Skrevet den: 22-Juli-2015 kl. 23:04
Alpha Akustik bruger (da jeg handlede hos dem) Ecophon plader, men kalder dem blot deres egne navne og tager en del mere for pladerne end hvis man køber hos et byggemarked. Dette fandt jeg dog først ud af efter at jeg havde handlet.

Jeg brugte dem som ren leverandør af pladerne så kan ikke sige noget om deres service. Men den episode du fortæller, ville jeg godt nok også være træt af.

Skrevet af: ZkiiFreak
Skrevet den: 23-Juli-2015 kl. 16:42
Vi har fået præcist samme produkt i vores rækkehus, hvor der er loft til kip. Her har vi fået dækket ca 35 kvm.
Resultatet er forrygende!
Jeg vil altså gerne forsvare Alpha Akustik lidt. De har leveret et godt stykke arbejde - eller det vil sige: det har deres underleverandør! Alpha er i bund og grund et fordyrende mellemled.
Men vi blev behandlet fint. Installation var smertefri. Ja, der skulle dækkes af, men det gjorde leverandøren helt fint. Vi havde afdækket i omkring 14 dage i vores stue/køkken/alrum. Arbejdet var veludført. Da der så var nogle Velux ovenlysvinduer, hvor det avde været svært at få det til at se godt ud, så fik jeg frit valg til en tømrer, der har været og sætte lister op, så det spiller rigtigt godt.
Men rengøring/oprydning kommer man altså ikke uden om!

Til trådstarter: forstår godt din frustration. Men det er godt nok også et projekt at begive sig ud i! Havde du virkelgit troet at noget, der skal sprøjtes på magisk bare fløj derop? Og selvfølgelig kommer der et efterslæb med at gøre rent; det gør der jo også, hvis du haft maler / tømrer på besøg...

Resultatet var dyrt men ALLE pengene værd! Det dæmper fint og ses slet ikke - så slipper vi for de dér hæslige plader.

Skrevet af: Wish
Skrevet den: 23-Juli-2015 kl. 18:15
Oprindeligt skrevet af ZkiiFreak ZkiiFreak skrev:

Det er selvfølgelig et projekt, men problemet var jo at de sagde at det ville tage 9 dage og det endte med at tage 24, så gener, rengøring og alt det der blev 3 gange mere end vi havde regnet med!

Igen, jeg syntes også slutresultatet blev godt, men processen var meget mere besværlig end vi havde fået at vide den ville være og håndteringen af problemerne kunne være bedre.

Print side | Luk vindue