Print side | Luk vindue

Surround lyder lidt tamt

Udskrevet fra: recordere.dk - Danmarks AV Forum
Kategori: Visnings- og lytte-udstyr
Forumnavn: Surround
Forumbeskrivelse: Lyd til hjemmebiografen mm.
Web-adresse: https://forum.recordere.dk/forum_posts.asp?TID=141631
Udskrevet den: 24-Februar-2025 kl. 12:31


Emne: Surround lyder lidt tamt
Skrevet af: jjmikkel
Emne: Surround lyder lidt tamt
Skrevet den: 12-August-2015 kl. 17:10
Hej alle,

Jeg har for nylig opgraderet hele hjemmebiografen fra et 50" pana V10 med fladskærms "lyd" til en BenQ W1400 med 120" lærred. Samtidig har jeg købt et surroundanlæg, men må sige at jeg synes lyden er lidt tam...

Jeg endte med at købe Dali lektor fra HiFiklubben og har således
1 Dali lektor LCR
2 Dali lektor 6 fronter
2 Dali lektor 2 bag
1 Dali sub E-9 F
Til at drive det købte jeg en Sony STR-DH550 surround receiver der var på tilbud til en tudse i elmutanten. 
Jeg har lidt småbillige kabler fra HiFiklubben til at forbinde det hele.

Jeg har nu pillet rundt i de sparsomme indstillinger der er i forstærkeren, men synes det er svært at få den rigtige "biograflyd". Bassen er tit lidt mudret og jeg synes ikke lyden har særlig meget "kick". Jeg bruger en Intel NUC som mediecenter der bruger KODI. Den er sat til passthrough, og det bliver rigtigt registreret som DTS osv i forstærkeren. Jeg har sat crossover til 80 Mhz (for det sagde ham i hifiklubben), og alle speakers er sat til small.

Rummet er oppe under taget med skrå vægge. Måske omkring 20-25 m2. 

Jeg er på ingen måde en kender, og har i lang tid synes at lyden fra fladskærmen var fin nok. Men jeg havde måske forventet mere når nu jeg opgraderede. 

Jeg ved ikke helt hvad jeg spørger om, men tænker:

1. er der noget der er klart underdimensioneret (forstærker f.eks)
2. er der noget jeg skal være specielt opmærksom på i forbindelse med instillinger.
4. Jeg hører ofte om kalibreringer. Er det noget der er til at betale? Hvem kan gøre det? (bor i Brønshøj)
3. anything?

På forhånd tak.

Mvh
Mikkel



Svar:
Skrevet af: Radiomanden
Skrevet den: 12-August-2015 kl. 17:26

Som udgangspunkt har du kørt Auto setup på den.? Det vil give dig et udgangspunkt for den manuelle fin indstilling. Skru helt op for SW Cross over, og lad Reciver styre det, volumen på SW på halv styrke.
Det kan tage nogen tid at få det rigtigt.


-------------
Marantz NR1403 - Shield TV - Nokia 8000 Streaming boks - Samsung 40UE7005 - ARVANI TA210 SOUNDBAR - Panasonic TX-49FX623E


Skrevet af: Rasmus8D
Skrevet den: 12-August-2015 kl. 17:26
Jeg har pt lige en Sony 1050 surround hjemme hos mig i øjeblikket...

Mine første antagelser er:

Lidt hidsig i toppen, meget meget fyldig i bunden.. Mangler lidt attack i mellemtonen....

Hvordan er i forhold til din aner jeg ikke... Men... 1050eren er en god surround forstærker til prisen... Når det så er sagt, så lyder onkyo f.eks meget mere åbent... Kunne godt forestille mig den Sony var no go med de dalier...

Jeg vil uden tvivl gøre noget ved den... Specielt i et rum af den størrelse må der gerne være lidt bag også... Tror du vil opleve lyden kommer meget bedre ud...

-------------
Audiovector Mi3 Super / Ki3 center / Kx-x / Earthquake FF 12 / Nad T758


Skrevet af: KlausDM
Skrevet den: 12-August-2015 kl. 17:26
Oprindeligt skrevet af jjmikkel jjmikkel skrev:

Jeg har sat crossover til 80 Mhz (for det sagde ham i hifiklubben), og alle speakers er sat til small.


80 MegaHertz, eller 80 Hz?
Har du kørt autokalibrering?

Mit første bud er at din forstærker er det svageste led i din opstilling.


Klaus



-------------
Min modelbane, http://modelbaneeuropa.dk" rel="nofollow - http://modelbaneeuropa.dk
Min hjemmeside, http://moppe.dk" rel="nofollow - http://moppe.dk


Skrevet af: jjmikkel
Skrevet den: 12-August-2015 kl. 17:37
Jeg kørte autokalibrering med den medfølgende mikrofon, men har siden "justeret" så jeg synes testtonen var lige høj i alle højtalere.

Crossover er sat til 80 Hz :)

Hvis nu jeg skulle forsøge med en anden forstærker, ville sådan en Onkyo TXSR333BL være ok? Eller et andet bud? Evt brugt?


Skrevet af: wernermeyer
Skrevet den: 12-August-2015 kl. 17:50
Har du prøvet at lytte uden kalibrering?


Skrevet af: JakobSkaarup
Skrevet den: 12-August-2015 kl. 17:58
Jeg er overbevidst om at din forstærker er det svageste led. Har lige kigget i manualen og kan se at den maksimalt trækker 200W ud at stikkontakten. På en god dag har så maksimalt 160-170watt til at drive alle 5 højtalere på. Det er vel ikke helt ved siden af det du ideelt set skulle have pr højtaler. 

Jeg ville klart anbefale dig at sælge den Sony og så købe en ny forstærker, evt brugt. Du burde for cirka 3.000,- kunne finde dig en rigtig fin og kraftig forstærker


Skrevet af: JakobSkaarup
Skrevet den: 12-August-2015 kl. 18:01
Dette kunne være en mulighed http://www.dba.dk/denon-3311-71-kanaler-125/id-1017602178/


Skrevet af: dr gonzo
Skrevet den: 12-August-2015 kl. 18:27
Den denon vil være en gevaldig opgradering. Prøv også at placere subwooferen på din lytteposition og kravl derefter rundt i rummet og find det sted hvor baslyden er højest og placer derefter din subwoofer på det spot. Tjek islr hjørnerne, da sibwoofere ofte spiller bedst fra et hjørne. Og så kan det anbefales at købe et peakmeter, til at måle lydniveauet på de enkelte højtalere. Surround er ikke en billig hobby, men det kan gøres for rimelige penge.

-------------
http://forum.recordere.dk/forum_posts.asp?TID=134893&PN=1&title=3rd-row-cinema-mixing-studio-billeder-p-side-1 - Min hjemmebio - 3rd Row Cinema


Skrevet af: jjmikkel
Skrevet den: 12-August-2015 kl. 19:24
Oprindeligt skrevet af JakobSkaarup JakobSkaarup skrev:

Jeg er overbevidst om at din forstærker er det svageste led. Har lige kigget i manualen og kan se at den maksimalt trækker 200W ud at stikkontakten. På en god dag har så maksimalt 160-170watt til at drive alle 5 højtalere på. Det er vel ikke helt ved siden af det du ideelt set skulle have pr højtaler. 

Jeg ville klart anbefale dig at sælge den Sony og så købe en ny forstærker, evt brugt. Du burde for cirka 3.000,- kunne finde dig en rigtig fin og kraftig forstærker

Wow, ja det kan jeg godt se. Den er noget svag. 

Denon´en er et godt bud. Jeg læste at den kunne trække 125W pr højtaler. Det er vel fint nok?

Jeg vil også prøve dr gonzo´s forslag om at flytte lidt på subwooferen. Jeg havde dog lidt besvær med at finde et peakmeter. Er det til at skaffe for almindelige penge?


Skrevet af: JakobSkaarup
Skrevet den: 12-August-2015 kl. 19:38
Ellers kan du låne et peakmeter af mig, jeg bor på Nørrebro. Skal også gerne komme og hjælpe dig hvis du får købt en ny forstærker :) Bor på Nørrebro


Skrevet af: rotelman
Skrevet den: 12-August-2015 kl. 19:39
Peakmeter kan fåes som app's til mobil'en ;-) gratis


Skrevet af: jjmikkel
Skrevet den: 12-August-2015 kl. 20:02
Jeg tror jeg forhører mig om den Denon.

Og JakobSkaarup det kan være jeg tager dig på ordet :)


Skrevet af: JakobSkaarup
Skrevet den: 12-August-2015 kl. 20:58
Du siger bare til :)


Skrevet af: wernermeyer
Skrevet den: 12-August-2015 kl. 21:24
Oprindeligt skrevet af wernermeyer wernermeyer skrev:

Har du prøvet at lytte uden kalibrering?


?


Skrevet af: jjmikkel
Skrevet den: 12-August-2015 kl. 21:34
Oprindeligt skrevet af wernermeyer wernermeyer skrev:

Oprindeligt skrevet af wernermeyer wernermeyer skrev:

Har du prøvet at lytte uden kalibrering?


?

hmm...jeg kan ikke huske om jeg forsøgte mig med det i starten eller om jeg kastede mig over kalibreringen. Jeg tror jeg endte med at kalibrere som noget af det første. Det skal dog siges at ingen af højtalerne står mange dB fra 0... (som jeg tænker er ingen kalibrering).

Hvad tænker du da?


Skrevet af: wernermeyer
Skrevet den: 12-August-2015 kl. 21:48
Min erfaring er at kalibrering på de billigere receivere intet godt gør. Det lyder typisk væsentligt bedre uden. Det jeg tænker på er det auto setup du laver vha målemikrofonen. Prøv at slå det fra.


Skrevet af: damkel
Skrevet den: 13-August-2015 kl. 00:07
Jeg startede også i sin tid med en billig Sony souround receiver og jeg glemmer aldrig den dag da jeg købte min første "rigtige" receiver.
Alt blev MEGET bedre, både lyd kvaliteten, lydtrykket og ikke mindst surround effekten.

Jeg er overbevist om at jo bedre receiver jo bedre lyd.

Hvis du ikke har brug for de nyeste lyd formater så køb en brugt hvor man kan få en virkelig lækker sag til ikke mange penge, ellers køb det du har råd til :-)

Jeg tvivler på at du nogen sinde bliver glad for den du har.
Smut ned til en forhandler og lån en hjem, bare for at få det be eller afkræftet!!!


Skrevet af: H.Thoft
Skrevet den: 13-August-2015 kl. 11:27
Hvor længe siden er det du købte Reciveren i elmutanten?

Husk de har 14 dages fuld returret.


Skrevet af: jjmikkel
Skrevet den: 13-August-2015 kl. 11:31
Det er ca et halvt år siden, så ingen returret :).
 
Planen er nu at jeg har købt Denon´en, og henter den senere i dag. Jeg glæder mig til om jeg kan høre en forskel.


Skrevet af: H.Thoft
Skrevet den: 13-August-2015 kl. 12:55
Oprindeligt skrevet af jjmikkel jjmikkel skrev:

Det er ca et halvt år siden, så ingen returret :).
 
Planen er nu at jeg har købt Denon´en, og henter den senere i dag. Jeg glæder mig til om jeg kan høre en forskel.


Mon ikke du bliver ganske tilfreds :)
Det er ihvertfald et skridt op ad


Skrevet af: Andromeda
Skrevet den: 14-August-2015 kl. 08:47
Så anskaf lige en bette effekt også... Det er højst sandsynligt derfor du oplever det er mudret..

Generelt skal du op i en meget høj klasse hvis du skal kunne drive 5 højttalere...

Processor + effekt er ABSOLUT det bedste...


Skrevet af: Trumle
Skrevet den: 14-August-2015 kl. 10:32
Oprindeligt skrevet af jjmikkel jjmikkel skrev:

Hej alle,

....

1 Dali sub E-9 F
Til at drive det købte jeg en Sony STR-DH550 surround receiver der var på tilbud til en tudse i elmutanten. 

....

1. er der noget der er klart underdimensioneret (forstærker f.eks)

....



Ja udover at det bestemt ikke ser ud til at den Sony er den stærkeste bjørn, så ville jeg pege på  subwooferen. Dén kommer der aldrig en god biooplevelse ud af. Mit bud er at en udskiftning til en ordentlig sub og deling af alle højttalere til sub ved 80Hz vil give dig en meget bedre oplevelse end du har nu.


Skrevet af: Andromeda
Skrevet den: 14-August-2015 kl. 13:27
Helt enig med Trunten...

En brugt SVS (på sigt evt.) vil bøllebanke enhver DALI sub, uanset hvilken..

Udover det, vil du også få et løft i selve Surround effekten med Denon'en, det er der slet ingen tvivl om. Er dog stadig af den holdning, at en 3311 heller ikke kan sparke dine højttalere nok igang til bulder og brag i film, men det er en gid start. En effekt på sigt, vil gavne RIGTIG meget.


Skrevet af: armani-thomas
Skrevet den: 14-August-2015 kl. 14:08
Nu har jeg selv et par Lektor 6. Og om de bliver fodret med 100 receiver watt eller 250 Rotel watt giver altså ikke den store forskel. Den denon 3311 er fin til dem!


Skrevet af: Andromeda
Skrevet den: 14-August-2015 kl. 15:08
Mente nu også på sigt. Der er mere at komme efter end med 331'eren alene. Men kommer vel også an på hvor meget "man går op i det" self.


Skrevet af: Bromberg5
Skrevet den: 14-August-2015 kl. 16:41
Jeg vil da også lige give min mening til kende på emnet, da jeg nemt genkender det:). Jeg købte mit første "rigtige" hjemmebio system i 2011 eller 2012. Et harman Kardon BDS870 system. Men syntes jeg manglede rigtig meget på lydfronten. Ihvertfald ift de 12.000kr jeg gav og 2000 yderligere på en Harman Kardon subwoofer mere.

Som tiden gik og jeg aldrig blev tilfreds udskiftede jeg mine 2 Harman sub´s med en enkelt B&W ASW610. Som fulgte mig indtil for ganske nyligt.

Efter rådgivning herinde og del kritiske (med rette ift mine forventninger) måtte jeg sande at jeg måtte skifte mine harman satelitter ud og fik istedet fat i en 5.0 pakke Dali Zensor 1.
Det gjorde da en stor forskel, men var lidt skuffet over at en traditionel trækasse højtaler ikke kunne levere mere alligevel. Min Harman receiver på 5x65watt ønskede jeg ikke at udskifte, da den var flot og havde features jeg kunne lide.

Da jeg syntes det er sjovt at udskifte div enheder og jeg alligevel havde en ps3 til blu ray´s ville jeg udskifte min Harman receiver og smide alle pengene i en reel surround receiver, det blev til en Yamaha A1030. Egentlig nok et overkill, men se - Det var her at mine øjne åbnede sig:)

Pludselig kunne mine små Zensor 1 faktisk spille bas. De fik et bredere lydbillede og i det hele taget var der bare et langt større lydbillede med 100% kontrol. Det var nemt at fornemme/høre og opleve.

Siden har jeg ikke tænkt at en receiver kan blive egentlig overkill. Features er ikke så vigtige længere. Det er ren muskelpower jeg sætter størst pris på.
Man kan have nok så gode højtalere, men kan receiveren ikke udnytte bare tilnærmelsesvis højtalerens højtaler, ja så snyder man sig selv og giver nok højtaleren mere skyld end receiveren.

Nå, men min pointe er bare som så mange andre herinde, at dine receiver ikke levere nok til at udfolde dine højtalere. 
Mit råd som nybegynder er at finde brugt med en masse kræfter og sætte features i anden række. Langt det meste kan alligevel klares med apple tv eller lign.

Dernæst er din sub ikke en der går ret langt ned. Uden at kende de specifikke tal, så går dine lektor 6 nok nærmest ligeså langt ned:).

Som en tidligere har anbefalet så er SVS en yderst god sub og også til at betale.. Der er ind imellem deres sb12-nsd på dba til ca 2500kr. Er tæt på at mene at du ikke finde bedre i det prisleje. Jeg syntes de slår xtz, men ikke er lige så justerings venlige som xtz.


Skrevet af: jjmikkel
Skrevet den: 15-August-2015 kl. 16:11
Der er kommet rigtig mange super gode tips og tricks. Tusind tak for det!

Status er nu at jeg har hentet Denon´en hjem og sluttet det til. Desværre har jeg arbejdet til sent lige siden, så af hensyn til ungerne (og fordi konen siger det) har jeg ikke kunnet teste det ordentligt endnu. Men i morgen har jeg fri, og så skal der leges. Er sikker på at det vil gøre en stor forskel.


Skrevet af: Andromeda
Skrevet den: 16-August-2015 kl. 09:36
Kom så igang så vi kan "høre" hvad du kan høre..

Er spændt


Skrevet af: jjmikkel
Skrevet den: 17-August-2015 kl. 13:35
Ja, så har jeg haft en lille smule tid til at pille ved det (Konen synes det var vigtigere at tage til Dino´s Legeland med ungerne end at lege med en ny forstærker). Det blev derfor kun til en times tid i går. Jeg startede med en serie med dolby digital lydspor, og kunne egentlig ikke rigtig høre forskel. 
Men så prøvede jeg Inception og Master and Commander med DTS - og der må man sige at der var forskel. Surround-effekten kom virkelig til live, og man kunne tydeligt fornemme træsplinterne omkring sig da skibet blev ramt af en kanonkugle.

Jeg synes stadig at talen bliver en smule skinger, og ikke så "boomy", men det må man kunne indstille sig ud af - evt med en equalizer. Jeg har heller ikke kunnet sætte forstærkeren helt rigtig op, for jeg glemte at få målemikrofonen med, så den får jeg først i morgen. Jeg har derfor kun kunnet indstille den med mikrofonen fra min Sony STR-DH550. Og jeg kørte kun 3 målinger istedet for 8, for tiden var knap - det kan vel også have noget at sige.

Jeg oplevede dog noget spøjst. Denon´en sagde at alle mine højtalere var ude af fase. Jeg checkede det igen, og alle højtalere var korrekt tilsluttet (rød-rød og sort-sort) men da jeg byttede om på dem var Denon´en tilfreds. Så nu sidder de sådan. Jeg glæder mig til at køre et rigtig setup med den rigtige målemikrofon.



Skrevet af: Andromeda
Skrevet den: 17-August-2015 kl. 21:51
Rød til rød, etc.. Mmmm.. Det lyder sku underligt?

Ved ikke .. Du får måske nok styr på lidt at det "skingre", men DALI er lyse i lyden, det kan man IKKE "manipulere" helt væk. Så er der andre højttalere der kan komme på tale. Udover det, så VIL en kraftig effekt-forstærker rydde op og ingen tvivl om at en dedikeret Surround processor ligeså vil ændre markant på lyden.

En typisk surround receiver kan en masse, har masser af features, men ofte kan de IKKE give en tilfredsstillende lyd. Til 10.000kr får man ikke hele pakken, der ER kompromisser.

Surround receiver, Denon, Onkyo, Pioneer, etc.: masser
Af features. Alt i en, der gør det "nemt" for forbrugeren. "Fylder heller ikke meget".

Processor+effekt: oftest mere enkelt, men med fokus på lyden, som udgangspunkt!. Fylder mere og koster ofte mere.

Men det finder man først ud af den dag, at man har prøvet andet i sin stue!

Min Denon 3808 var skinger i lyden og kombineret med DALI, blev det ALDRIG nogensinde tilfredsstillende. Det kan jo ikke være rigtigt at man skulle sænke diskant niveau, for at kompensere for en tilsyneladende lys lyd. De er designet sådan. Andre højttalere, samt en anden receiver/processor+effekt, kam og vil ændre din opfattelse.

Det kommer jo self. an på hvor dedikeret man er og hvilke privilegier man har (du har jo en kone! Og Dino tours, at skulle tænke i også)


Skrevet af: Andromeda
Skrevet den: 17-August-2015 kl. 21:54
BTW.. Hvor bor du? Du må hjertens gerne komme på lyt en dag og måske det vil hjælpe dig på din vej til god lyd. Vi har dog alle forskellige preferencer.

Men velkommen er du


Skrevet af: jjmikkel
Skrevet den: 07-September-2015 kl. 18:23
Ny update!

Når nu bolden ruller, har jeg tænkt mig at opgradere subben (som også foreslået her). 

Jeg har nu solgt min dali E-9F subwoofer, og køber en SVS PB-2000 istedet. Jeg valgte PB-versionen for mit rum er ret stort (omkring 25-30 kvm), og prisforskellen var ikke så stor. Jeg har læst mig frem til at det skulle være en rigtig god sub. 

Desuden er der nogen herinde der nævner en effektforstærker? Hvad er det sådan én gør? Jeg forestiller mig at den booster effekten til flere Watt - eller hvad? Ville det gøre noget godt for mit setup? Og i så fald - hvilken skulle man vælge?

Mvh
Mikkel


Skrevet af: Bromberg5
Skrevet den: 07-September-2015 kl. 18:39
Sb eller pb2000?


Skrevet af: jjmikkel
Skrevet den: 07-September-2015 kl. 18:47
pb2000...Den åbne...


Skrevet af: Bromberg5
Skrevet den: 07-September-2015 kl. 20:06
Kender kun sb'eren. Men begge får kun ros.. Du får er chok ift dali'en. På den fede måde;)


Skrevet af: jjmikkel
Skrevet den: 07-September-2015 kl. 20:44
Det håber jeg :). 
Er der forresten nogen idé med at købe fødder til sådan en krabat? Jeg bor i rækkehus, så der er ikke nogen der bor nedenunder.


Skrevet af: Bromberg5
Skrevet den: 07-September-2015 kl. 21:10
Ved ikke hvilke der er på pb'en som standard. Men de standard der er på sb2000, fungerede egentlig fint nok. De afkoblede dog slet ikke lige så fint som de svs fødder jeg fik med. De er altså fantastiske og afkobler suverænt.
Jeg fik dem med gratis ved av-connection, hvis det er der du har tænkt dig at købe den. De tilføjer noget til højden men de er gode og ikke mindst flotte



Print side | Luk vindue