Jeg har længe gået og ledt efter en arvetager til tronen fra min gamle Motorola Razr XT910.

De mobiler jeg har kigget på har været i stil med Samsung Galaxy Alpha eller Sony Z3 Compact, da jeg ikke ville have for stor en skærm. Men de har aldrig faldet i min smag, enten har deres design været for kedeligt, deres batteri for lille, eller brugerne klaget over dårlig byggekvalitet.

Men hvorfor lancere en telefon med top specifikationer og så ikke tilbyde den til resten af verden?

Det hænger sammen med Motorola's samarbejde med Verizon operatøren, der giver dem eneret til specielle telefoner og Droid Turbo navnet (Droid er købt af Lucasfilm/Disney). Derfor må vi andre efterlades i støvet og aldrig blive tilbudt flagskibet fra Motorola.

Motorola's aftale med Verizon gælder åbenbart ikke alle verdensdele og derfor blev telefonen lanceret i en 64GB udgave til Indien under navnet Moto Turbo og i Sydamerika under navnet Moto Maxx.

De specielle versioner koster 650 USD uden abonnement og kommer med mulighed for at låse bootloaderen op.

Det lykkedes mig at få et næsten ubrugt eksemplar af Moto Maxx hjem fra Porto Rico til 450 USD + forsendelse. I alt endte jeg på ca. 3.500 kr. med alle omkostninger.

Jeg tror ikke man finder en næsten ubrugt Samsung S6 64GB til de samme penge.

Telefonen kom med Lollipop 5.0.1, da operatøren har været sløv med at få lavet en OTA opgradering til 5.1.

Jeg valgte at smide en CyanogenMod 12.1 på den og standard Google Apps. Alt er understøttet i telefonen selv proximity sensoren. Det er lækkert at kunne se beskeder på skærmen ved at føre hånden henover den. Den nye OLED skærm tænder kun de pixels som er i brug og derved tager det minimalt med batteri. Det betyder også at skærmen vågner og den efterfølgende er klar til at blive låst op, uden brug af fysiske trykknapper, det synes jeg er dejligt, når den ligger på et bord.

Batteriet holder helt sindsygt meget strøm selvom det er en QHD skærm. Jeg har brugt telefonen meget det første døgn og efter 24 timer er der stadig 15% tilbage. Jeg er en moderat mobil bruger til daglig, så jeg forventer at det kan holde 4-5 dage. Min gamle Motorola Razr kunne holde 2 dage da den stadig var ny og den har aldrig haft et stort batteri.

Skærmen er det vildeste jeg endnu har set på en mobil, det er helt umuligt at skimte de individuelle pixels. Det kan bedst beskrives som værende et billede, der er trykt på blankt plastic. Jeg skyndte mig at smide et ekstra H9 beskyttelsesglas henover Corning Gorilla Glas 3. Man skal jo nok selv stå for udskiftning af glasset hvis uheldet er ude, når telefonen ikke sælges i Europa.

Byggekvaliteten og udførelsen af telefonen er på grænsen til at være en håndværker telefon. Den er lidt tungere end en iPhone 6 og en del tykkere. Til gengæld føler man ikke at der er behov for et cover på telefon, da den virker parat til at modtage daglidagens tæsk. Bagsiden er af vævet "Balistic Nylon" som er det samme materiale man benytter til skudsikre veste. Jeg tror dog ikke den er skudsikker, men det giver en idé om hvilket slid som materialerne er beregnet til. Den ligger godt i hånden uden at glide og føles lidt som gitteret på en højttaler. Det er lidt en anden fornemmelse end den man forventer ved at holde en mobil telefon i hånden.

Telefonen er multiband og den kobler fint op til LTE. Jeg har målt hastigheden til at være 35/33 MBit, men det kommer jo an på forholdende, da den burde kunne køre det dobbelte.

Jeg håber det giver folk herinde lidt blod på tanden til at kigge andre steder i verden efter fede mobiltelefoner, da det ikke altid er hyldevaren i Føtex, som folk ønsker.

Der er tale om to forskellige materialer, det er balistic nylon på Moto Maxx, men på Moto Razr er det kevlar.

Angående baggrundsbillede, så er det jo et software relateret problem som op til flere apps burde kunne løse. Det har intet at gøre med selve telefon modellen.