YouSee WebTV Ude
Udskrevet fra: recordere.dk - Danmarks AV Forum
Kategori: Modtagelse og distribution
Forumnavn: IP TV og WebTV
Forumbeskrivelse: TV via bredbånd, fiber og internet. TDC TV, Telia TV, YouSee WebTV m.fl.
Web-adresse: https://forum.recordere.dk/forum_posts.asp?TID=142530
Udskrevet den: 22-November-2024 kl. 17:02
Emne: YouSee WebTV Ude
Skrevet af: svbg1979
Emne: YouSee WebTV Ude
Skrevet den: 05-Oktober-2015 kl. 18:39
Da YouSee omlage deres "Play-univers" her i slutningen af august fjernede de bl.a. kravet til, at man skal have en YouSee-internetforbindelse for at streame sine tv-kanaler fra sin YouSee-tv-pakke på f.eks. en tablet eller smartphone.
I den forbindelse blev kravet om, at ens enhed skulle logges ind på YouSee's internetforbindelse mindst én gang om måneden også fjernet. Det giver så heller ingen mening, når man ikke længere behøver internetforbindelse for YouSee, så kan de jo ikke kræve dette mere.
Men nu tænker jeg jo så bare på, om YouSee så ikke logger en masse informationer når man benytter YouSee WebTV på en ikke YouSee internetforbindelse.
F.eks. på deres Android-app... kunne det tænkes, at der bliver logget hvornår YouSee Tv & Film-app startes op, hvilke tv-kanaler der bliver set og hvor lang tid, og ikke mindst hvilken IP-adresse der bliver benyttet.
Min mor har YouSee som tv- og internetudbyder og jeg har prøvet at benytte YouSee Tv & Film-app'en hjemme hos os selv, altså ikke på hendes forbindelse. Det virker godt og især med Chromecast. Men jeg kunne jo godt blive lidt nervøs for, at YouSee har installeret noget overvågningsudstyr hos dem, der "alarmere" hvis den samme fastnetforbindelse (som ikke tilhører YouSee) tit benytter deres tjenester. Det kunne måske være hvis den samme IP-adresse f.eks. 10 eller 15 aftener i træk benytter deres YouSee Tv & Film-app. Så får en medarbejder en "alarm", hvor de så undersøger loggen nærmere om hvad der forgår på min mors konto.
Er der nogle der ved, om dette er noget man skal være nervøs for? Altså om det er sådan det foregår i virkeligheden hos YouSee?
|
|