Den bedste oplevelse fås med Remote Desktop/Terminal Services, når man arbejder på Windows platformen. Her føles de andre løsninger langsomme i opdatering, når man sidder foran skærmen.
Hvis i på arbejdet har en Windows server som er opsat til brug for Remote Desktop/Terminal Services, så er den jo klar til brug. Her vil en VPN løsning være det bedste, så man bagefter kan tilslutte serveren.
Hvis din server ikke er opsat til Remote Desktop/Terminal Services, så vil jeg fraråde at du kobler på denne. Det hænger sammen med at man som bruger ikke skal køre på en server, medmindre man skal lave opsætninger på denne. Forestil sig at man er tilsluttet serveren med Remote Desktop og åbner noget som indeholder en virus. Så bliver det rigtigt dyrt i konsulentydelse og man risikere data falder i de forkerte hænder.
Jeg kender ikke til Splashtop, men LogMeIn er ikke fremmede for mig. LogMeIn er en fin løsning, som jeg jeg ikke har noget problem med at anbefale. Fordelen ved LogMeIn er at den ikke kræver nogen opsætning af VPN eller åbning af porte i firewall. Til gengæld stiller den høje krav til at man sætter sig ind i tingene og laver opsætningen korrekt. Jeg ville aldrig lave en LogMeIn installation for at man skal sidde og arbejde på serveren. Det skal gøres til en arbejdsstation i stedet.
Adgang til firmanetværk bør minimum kræve 2 faktor godkendelse. Med VPN kan dette gøres med en prædefineret nøgle, som den ene del og brugerens login som den anden del. En anden løsning kan virke som NemID eller evt. en kode som modtages på mobilen.
LogMeIn understøtter "Two-Step Verification" som foregår med at man modtager koden via en mobil.
Du bør opsætte din arbejdsstation til ikke at gå i powersave og herefter bede administratoren installere LogMeIn på den med "Two-Step Verification". Det vil efter min mening give den nødvendige sikkerhed og ikke kræve eksterne konsulenter til opsætning.
Men angående jeres IT-leverandør, så lyder det næste som om i har valgt en leverandør som ikke passer til jeres virksomheds størrelse. Hvis man vælger en for stor leverandør, så får man ofte kun præsenteret de dyre løsninger, da leverandøren ikke kender til andre. Deres folk er standard skolet til en bestemt størrelse virksomhed. Et tegn på dette er ofte at leverandøren er svær at danse med og koster kassen for noget man selv opfatter som småting.
Ligeledes kan man også komme til at vælge en for lille IT leverandør, hvor man risikere at personen måske er en-mands-virksomhed, som ikke altid kan hjælpe pga. travlhed eller sygdom. Den kan også ske at den lille IT-leverandør leverer en hovsa løsning, som simpelthen ikke kan vokse med virksomheden. Et eksempel kunne være at opsætte en 5 mands virksomhed uden domæne controller. Når så virksomheden forøges til lidt flere medarbejdere, så begynder problemerne at melde sig og omkostningerne stiger.
Derfor er det vigtigt at have en leverandør som matcher størrelsen på virksomheden, så de rigtige løsninger og den hurtige responstid bliver bibeholdt.
Når du skriver i har en firewall løsning, så vil jeg gætte på at denne nemt kunne bruges til at give VPN adgang. Men det kræver at du kontakter jeres leverandør.
------------- Jeg støtter brugen af Recordere.dk's gamle logo med Piphans.
|