Print side | Luk vindue

Indbygningshøjtalere, er det en god ide?

Udskrevet fra: recordere.dk - Danmarks AV Forum
Kategori: Visnings- og lytte-udstyr
Forumnavn: Surround
Forumbeskrivelse: Lyd til hjemmebiografen mm.
Web-adresse: https://forum.recordere.dk/forum_posts.asp?TID=144978
Udskrevet den: 23-Februar-2025 kl. 11:21


Emne: Indbygningshøjtalere, er det en god ide?
Skrevet af: JensJ200
Emne: Indbygningshøjtalere, er det en god ide?
Skrevet den: 07-Februar-2016 kl. 14:28
Vi skal snart bygge et nyt hus, og jeg har derfor nu muligheden for at lave indbygningshøjtalere en række steder.

Jeg har overvejet at lave det disse to steder:
1. Hjemmebioen i stuen
2. Lofthøjtalere i udvalgte rum, som er koblet til en Sonos CONNECT:AMP

Jeg tror jeg er noget frem til jeg ikke vil have indbygningshøjtalere, men er stadig lidt i tvivl.

1. I hjemmebioen i dag kan man efterhånden få rigtig gode højtalere som også er flotte, og det vil være nemmere at skifte dem løbende end ved indbygningshøjtalere, hvor jeg skal bruge de samme højtalere i mange mange år.

2. Jeg tror lyd der kommer fra loftet vil være mærkelig, og en Sonos højtaler som står på et møbel vil levere bedre lyd, og ser bestemt ikke grim ud.

Er I enige i min overvejelser, eller er der også andre ting jeg bør tænke på?




Svar:
Skrevet af: dr gonzo
Skrevet den: 07-Februar-2016 kl. 15:04
Jeg er i den grad enig i begge punkter. Jeg har selv skifte højatlere en del gange, fordi jeg gerne vil prøve noget nyt. Samtidig med at jeg ofte låner højtalere med hjem fra mit job eller kollegaer. Så alene af den grund er indbygningshøjtalere for mig et no-go.

Derudover mener jeg også, at man bør placere sine højtalere korrekt, og korrekt er ikke i loftet.

I min optik, skal man kun vælge indbygningshøjtalere hvis udseende er det vigtigste, hvis man går op i lyd, er det en meget dårlig løsning.


-------------
http://forum.recordere.dk/forum_posts.asp?TID=134893&PN=1&title=3rd-row-cinema-mixing-studio-billeder-p-side-1 - Min hjemmebio - 3rd Row Cinema


Skrevet af: K_J
Skrevet den: 07-Februar-2016 kl. 19:22
Hvis man bygger nyt hos behøver indbygningen vel ikke begrænses til loftet.
Man kan vel få nogle gode højttalere til indbygning i væg?


Skrevet af: JakobSkaarup
Skrevet den: 07-Februar-2016 kl. 19:37
Vi flytter ind i vores nye hus om 3 uger og vi har valgt at få nogle fede Tannoy kasser bygget ind i loftet. Vi får bygget dem ind i spisestuen, dagligstuen og begge badeværelser, det hele kommer til at blive delt op i 4 zoner. Jeg har lyttet på det flere gange hos min leverandør og ja det er korrekt at højtalere i loftet ikke er optimalt. Men jeg synes det lyder godt, og det slår på alle områder en stående SONOS højtaler. 

Hvis du bor i nærheden af KBH skal du være velkommen til at komme forbi og lytte når vi er flyttet ind


Skrevet af: Sven Palvig
Skrevet den: 08-Februar-2016 kl. 23:42
Fidusen ved indbygnings højttalere er, at man kan få dem store, hvis de sættes i en ny væg. Vigtigt er det med afstivning, ligesom i en højttaler. Et foredrag med en akustiker foreslog indbyggede højttalere, og brugen af tre gips plader i væggen. Hvis en højttaler står tæt på en væg, giver det en uheldig refleksion. Men er den plan med væggen, giver det ingen refleksion.
Indbygnings højttalere kan have store membraner.



Print side | Luk vindue