- har været medlem for mange år siden, og nu er jeg tilbage - herligt :-D.
Lidt om mig - og dernæst spørgsmålet:
Jeg ser en del TV med surround-lyd - mest film og serier både live på TV eller via min Chromecast.
For mange år siden havde jeg dyrt udstyr fra Hifi-Klubben og var en rigtig single-karl med store Dali'er, dipole Paradigm baghøjttalere, kabler til 150 kr meteren og svinedyr Denon receiver, men efter mange års "surround-pause" grundet kæresteforhold, hvor alt det store og fancy udstyr blev solgt (I kender nok problematikken) besluttede jeg mig sidste år for at købe et mindre - halvbilligt, men hæderligt - Sony-surroundanlæg (med indbygget BluRay), så jeg kunne få en lyd-nydelse fra TV, der bare tilnærmelsesvis kunne matche det store billede fra Samsung 50 tommer-husalteret på væggen. Det er forbundet fra TV til anlæg med optisk kabel, HDMI, Audio-return-channel indstilling og alt det der :-D.
MEN: Jeg har længe været irriteret over alle de kanaler, der udsender MPEG-lyd i stereo, hvor stemmeføringen fordeles ud i alle højttalere i opstillingen i stedet for kun til centeren. Hader det!
Derfor har jeg nu opdaget den famøse DTS Neo 6 Cinema funktion på mit anlæg, som gør, at surroundlyden på MPEG-kanaler bliver ganske hæderlig (med stemmeføring korrekt i centerhøjttaleren osv.), selv om det selvfølgelig ikke kan matche "rigtig DTS".
Da der fortsat - desværre - er flest MPEG-kanaler, efter DR's latterlige beslutning om at droppe DD, har jeg af nød sat indstillingen på min Sony forstærker/afspiller til DTS Neo 6 Cinema som standard, for det kan ikke ændres med bare et tryk på fjernbetjeningen. Man skal ind i menuen på Sony'en og dermed skifte kanal på TV'et til HDMI-indgangen og have indstillingsoversigten frem og så ændre det til "auto", hver gang man når til en Dolby Digital-kanal fra en MPEG-kanal - og det er et irritationsmoment, hvis man f.eks. sidder og zapper.
Men spørgsmålet er nu: Med min faste indstilling til DTS Neo er lyden dermed nu antageligt altid i DTS Neo 6 Cinema, selv om jeg skruer over på en kanal, der udsendes i Dolby Digital (TV2, TV3 etc) eller kan en receiver godt automatisk afkode, når lyden udsendes i Dolby Digital frem for MPEG og dermed "over-rule" og diktere, at den ikke behøver at konvertere lyden til det ringere DTS Neo 6? Jeg gider jo egentlig ikke have DTS Neo lyd på en Dolby Digital-kanal.
Årsag til forvirringen: Der er intet sted på min afspiller/forstærker, hvor jeg kan se, hvad det aktuelle "lyd-billede" reelt er i højttalerne fra den TV-kanal, jeg ser, når lyden har været igennem Sony'en og ryger ud i surroundhøjttalerne, så er i tvivl om hvilket lyd-format, jeg egentlig hører, når jeg er på en Dolby Digital-kanal. Om det er DD eller DTS Neo 6.
Håber, det var nogenlunde forståeligt - og undskyld længden.
PS: Det er en Sony Blu-Ray disc Home Theatre System BDV-E2100 (no hate - ved godt, man kan få bedre, men bestemt også værre).
God weekend
/Kasper