Print side | Luk vindue

DIY flytbart lærred på budget

Udskrevet fra: recordere.dk - Danmarks AV Forum
Kategori: Visnings- og lytte-udstyr
Forumnavn: Projektorer
Forumbeskrivelse: Projektor og lærred
Web-adresse: https://forum.recordere.dk/forum_posts.asp?TID=145334
Udskrevet den: 23-December-2024 kl. 02:26


Emne: DIY flytbart lærred på budget
Skrevet af: Bconrad
Emne: DIY flytbart lærred på budget
Skrevet den: 23-Februar-2016 kl. 22:14
Da jeg i julen var så heldig at få en Benq 1070+, så stod jeg pludseligt og manglede et lærred. Budgettet var lidt småt, så jeg ville forsøge at lave noget selv. Det gav en masse research på nettet og jeg tænker at andre i samme situation måske kunne have lidt glæde af projektet. 

Brugeren Fausing var desuden ganske hjælpsom i forbindelse med projektet. 

Jeg var så heldig at en kammerat havde et gammelt lærred, som jeg kunne få billigt. Ellers har jeg hørt positive historier om rullegardiner fra IKEA.

Udfordringen var at lærredet ikke skulle hænge permanent i stuen, da det så kom til at hænge langt ude i stuen foran fjernsynet, så jeg skulle først have lavet et stativ til det, hvilket heldigvis var rimeligt nemt. 

Selve lærredet blev taget ud af kassetten. Først havde jeg bare hængt det op i metalstangen fra bunden, men det gav et noget buet lærred. Derfor satte jeg et par lister på i toppen, som lærredet kunne hænge i, hvilket hjælp gevaldigt.

Min plan var egentlig at jeg ville lave noget tab tension lignende, som kunne spænde lærredet ud, men det tror jeg ikke er nødvendigt. På metalstangen i bunden har jeg sat et par skumrør, som man bruger til at isolere varmerør med. De skulle egentlig beskytte lærredet når jeg rullede det sammen, men det har vist sig at de også har den effekt at de glatter lærredet ud.

Hvis man skal I gang med sit eget lærred, så er der desuden en del ideer at hente på her.

http://www.avsforum.com/forum/110-diy-screen-section/1106028-diy-retractable-screen-ideas-development.html - http://www.avsforum.com/forum/110-diy-screen-section/1106028-diy-retractable-screen-ideas-development.html











Print side | Luk vindue