Inspireret af børn og voksne menneskers måde at benytte teknologi i hverdagen og svsommers tråd om at vide hvad hans børn foretager sig på nettet, starter jeg denne tråd.

 

Hvad gør voksne for at hjælpe deres børn igang med teknologi og internet?

 

Hvad er grænserne for brug af teknologi i hverdagen?

 

Hvad er grænserne for vold og sex i spil/på nettet?

 

kom gerne med flere oplæg.

 

mvh BS

 

jeg mener det gør tingene værre at begynde at spærre for alle mulige sider, lave filter o.s.v. det er en ulige kamp som man helt sikkert vil tabe.

 

jeg har en pige 13, og en dreng på 9, og vi prøver efter bedste evne at lære dem hvordan man begår sig på nettet, og hvad de skal være opmærksomme på. man gør dem i hvert fald en bjørnetjeneste ved ikke at tale med dem om det, selv om det er lidt mærkeligt for mig at tale med min datter på om mange af de ting.

 

alle spil o.s.v skal der gives lov til, og jeg er fuldstændig ligeglad med om "alle fra klassen må jo"

 

  

Jeg prøver at opdrage mine børn til selv at tage kritisk stilling til de ting de ser og foretager sig, da jeg mener at det bringer dem længst. Jeg er ret stærkt modstander af at blokere for nogen adgang, da jeg ikke mener at det er en kamp der kan vindes, og heller ikke en kampplads jeg ønsker at befinde mig på - det vil trække fokus i den forkerte retning i forhold til hvad jeg gerne vil lære mine børn.

Det er da utroligt besnærende at logge hvad der sker på nettet, men igen så er det et skråplan jeg ikke vil ud på! Jeg er godt klar over at de vil foretage sig ting jeg ikke ved noget om, men så må jeg lære at give lidt slip og stole på at jeg har indpodet et værdisæt der holder dem fra at gå alt for langt over grænsen (og de går over grænsen, ligesom de vil gøre i mange andre henseender - det er en del af den process at blive ældre og lære). Det er vel ikke meget anderledes end første gang man sendte dem alene af sted på cykel og man bare måtte stole på at man havde lært dem hvordan man opfører sig i trafikken. De var aldrig blevet så sikre i trafikken som de er i dag, hvis jeg kun havde givet dem lov til at køre på lukkede områder uden nogle farer?

Når det så er sagt, så er der regler for hvad de må spille (FPS primært), ligesom der er regler for meget andet, men de bliver ikke opretholdt ved at spærre adgang, men ved at snakke med dem om det (og selvfølgeligt syntes de tit at det er bund uretfærdigt - ALLE andre må jo).

/ask

Mine unger må ikke tage el-værktøjet i skuret med mindre jeg er der, men det betyder ikke at jeg låser det inde? De må ikke lave bål uden først at spørge om lov, men tændstikker og brænde ligger frit fremme? 

Der er så mange situationer hvor du ikke kan se hvad dine børn foretager sig, men det betyder ikke at jeg vil fysisk begrænse dem - jeg må stole på dem! Jeg har ikke GPS på dem, hvis de siger at de tager ned til ramperne og køre på løbehjul, så må jeg stole på at det faktisk er det de går og jeg kan intet andet stille op (og vil ikke). Den frihed de nyder er en del af en lang frigørelses proces, men samtidigt en frihed de godt ved ikke er gratis. Hvis det viser sig at de ikke kan leve op til det har det som regel konsekvenser i form af indskrænkning af frihedsgraderne.

Jeg vil meget nødigt gå ind i andre folks problemer med deres børn, men i mine øjne så er der med din storebrors pige et meget større grundlæggende problem end hvordan der kan spærres for nettet. 

/ask

Jeg er også ganske enig i at nettet skal betrædes varsomt og i begyndelsen (måske) overvåget, men det betyder ikke at jeg lukker ned for deres net eller logger deres aktiviteter. Det betyder nok til gengæld at jeg sørger for at være i nærheden af dem når de sidder med deres iPads eller lignende.

Og jeg er ganske klar over at der er en risiko ved at gøre det på den måde, og jeg er klar over at det bliver svære og svære at styre "den store" som sætter sig mere og mere op på værelset. Det er her jeg bliver lidt principiel (og jeg ved ikke om det er den rette løsning), men jeg bliver nødt til at stole på ham meget langt hen af vejen, og jeg vil meget nødigt tyge til at sætte fysiske begrænsninger op. Man kan så argumentere omkring semantikken med at hvis jeg indrager privilegier eller lignende - så er det også en fysiske begrænsning....

Mit råd er helt klart at man bruger lidt tid på at se og spille sammen med sine børn og får et indblik i hvordan ens børn opfatter spillet. Min dreng er fem og jeg bruger stadig en del tid på at tale om fantasi, virkelig og skuespil. Det er ret underholdende at blive hevet ind i hans univers, hvor fantasien er en kolosal drivkraft.

Jeg er modstander af forbud. je tror simpelthen ikke at det virker og det fører for det meste til at ens barn gerne vil hjemmefra og være sammen med kammerater hvor forbuddet ikke findes. Så hellere give lov til lidt mere og på den måde have en bedre forståelse af hvad de laver. Ellers kan man jo ikke snakke med dem om det. Jeg kan selv huske hvordan det var med forbud da jeg var barn og man fandt altid en måde at omgå dem på.

Jeg syes til gengæld det er rigtigt fornuftigt med faste regler og rammer, som eksempevis tidbegrænsning på spil og tv og ingen telefoner ved spisebordet.