Jeg forstår din pointe ang. de fantasiløse anmeldere, det er alt for nemt bare at gentage det alle andre har sagt i forvejen og så ikke tænke mere over det.
Hvad angår Windows Phone og dens fortræffeligheder, så er jeg netop skiftet tilbage til android efter et halvt års tid med en WP.
Lad det være sagt med det samme, jeg var meget overrasket over kvaliteten af WP, tile systemet fungerede rigtigt godt, tingene var nemme at bruge og alt det der - det kunne sagtens være blevet et længere forhold.
Det der spolerede fornøjelsen var apps'ene. Jeg bruger ikke ret mange apps, så det var ikke antallet der slog mig ud, men kvaliteten.
Wordfeud - på android spiller det bare, jeg får sågar udregnet point inden jeg submit'er et ord. På WP er der ingen udregning og med jævne mellemrum går der ged i den så to bogstaver ender op på sammen felt. Jeg har været ude for at Wordfeud til WP tiltede og smed mig ud af spillet og det var ikke altid muligt at starte et nyt spil.
Wifi Analyzer, kører perfekt på android, men er ikke en mulighed på WP fordi WP ikke synes en app bør have adgang til at lytte efter wifi netværk. Kommandoerne til det er simpelthen ikke en del af det software developer kit der tilbydes app udviklerne.
Endelig er der navigationen, hold fast noget skrald. På trods af at jeg for nylig opdaterede maps til navigationen er den nye motorvej mod Frederikssund ikke med. Det er så hvad det er, men WP'ens navigation magter ikke at tilbyde mig alternative ruter, den magter ikke at kigge på trafiksituationen og den insisterer på at jeg tager ruter hvor trafikken er i hårknude.
Et eksempel på det sidste, jeg kører på Jyllingevej mod København i morgentrafikken. WP'ens navigation vil have mig på Lyngby motorvejen nordpå, på trods af at jeg kan se at hele lortet står stille i samtlige baner. Navigationen siger 13 km til målet og 18 minutter - på trods af at samtlige baner på motorvejen er blokerede af stillestående biler. Jeg ignorerer forslaget og fortsætter ligeud på Jyllingevej og et par hundrede meter senere foreslår navigationen at jeg fortsætter af Jyllingevej hvor jeg nu har 7 km og 14 minutter til min destination.
Wordfeud'en er en uafhængig app, dvs. ikke WP telefonens skyld som sådan.
Wifi tingen er en app begrænset af WP'ens software og muligheder.
Navigationen er en indbygget WP app og super ringe.
Nu er jeg så tilbage på android.
|