Print side | Luk vindue

Hvad skal slås fra i Win 10?

Udskrevet fra: recordere.dk - Danmarks AV Forum
Kategori: Generelle emner
Forumnavn: PC hardware & software
Forumbeskrivelse: Hardware & software, men ikke HTPC
Web-adresse: https://forum.recordere.dk/forum_posts.asp?TID=147034
Udskrevet den: 13-Februar-2025 kl. 08:34


Emne: Hvad skal slås fra i Win 10?
Skrevet af: jake51
Emne: Hvad skal slås fra i Win 10?
Skrevet den: 15-Juni-2016 kl. 14:19
Så blev jeg nødt til at opgradere til Win 10 (vil ikke betale for det senere)
Er der ikke noget med privatlivsfunktioner, der skal slås fra?
Hvad er ellers en god ide at slå fra?


-------------
Vi started' ud med ingenting og har det meste tilbage
Mikael Simpson



Svar:
Skrevet af: Cyberguyen
Skrevet den: 15-Juni-2016 kl. 16:34
Du kan jo nedgradere igen - Windows 10 husker din nøgle.

Så kan du vente på Windows 11, hvor de forhåbentligt har løst alle dårligdommene.


-------------
Jeg støtter brugen af Recordere.dk's gamle logo med Piphans.


Skrevet af: jake51
Skrevet den: 15-Juni-2016 kl. 17:27
Så vidt jeg har forstået det er Win 10 det sidste operativsystem, dvs. der kommer ikke Win 11?
Der kommer kun opdateringer


-------------
Vi started' ud med ingenting og har det meste tilbage
Mikael Simpson


Skrevet af: Jørgensen
Skrevet den: 15-Juni-2016 kl. 17:43
Der er blandt andet følgende program O&O Shut Up 10.

https://www.oo-software.com/en/shutup10" rel="nofollow - https://www.oo-software.com/en/shutup10

Det har jeg installeret på en bærbar pc, jeg dog ikke bruger så meget.

Mvh. Jørgensen



Skrevet af: claus_jac
Skrevet den: 15-Juni-2016 kl. 17:46
nej det kommer ikke til at passe helt. det er korrekt at der kommer "løbende opdateringer" i "gamle" dage var det sådan at ny funktionalitet ikke kom ind før næste generation af OS, og at sp1 og deslige stort set kun var opdateringer, bughunting og alt det der. Men udfordringen er at man er NØDT til at lave nye versioner når man ændrer i den underliggendearkitektur, da OS til sidst ikke kan opdateres uden at man rent faktisk laver et komplet skifte. Men win10 kan da nok leve et godt langt stykke tid, og alt andet lige er der rig mulighed for at få fjernet bugs og indført nye funktioner så længe det varer. Men på et eller andet tidspunkt vil hw-arkitekturen indhente softwaren, og så skal der skiftes. (apple har lavet den model igennem temmelig mange år nu.)


Skrevet af: strandvasker
Skrevet den: 15-Juni-2016 kl. 20:15
Claus, jeg tror du har misset konceptet med en "running distro", det er relativt almindeligt i linux verden. 

Princippielt er der ikke noget i vejen for at Windows kunne have været en "running distro" siden Windows NT. 

Med skiftet fra Windows 3.11 til NT blev der lavet en hel ny struktur, ud med FAT og ind med NTFS og alt hvad det bragte med dig af muligheder. Samtlige Windows versioner efter det er bygget over NTFS og NT og kunne sagtens have været løbende opdateringer i stedet for skift til 2000, XP, Vista, 7, 8 og nu 10.

Lidt sammenligneligt svarer det til da Ford gik fra den baghjulstrukne Sierra til den forhjulstrukne Mondeo - en helt ny konstruktion. Siden har der været en række facelifts og forbedringer på Mondeo'en, kraftigere og mere økonomiske motorer, mere luksuriøse materialer og bluetooth opkobling, men indenunder det hele er det stadig den oprindelige Mondeo.

Så længe grundelementerne i operativsystemet er det samme, er der ikke noget i vejen for at opgradere delelementerne efterhånden som der kommer ny hardware til, så skiftet fra NT til 2000 til XP til Vista osv. osv. handler mest om at få folk til at genkøbe deres operativsystem med jævne mellemrum - teknisk set kunne de godt bare have forbedret NT løbende og stadig brugt det idag.

En af de rigtigt fede ting ved en "rolling distro" er, at dels tvinges du ikke til at reinstallere med jævne mellemrum og dels ender du ikke ud i, at det layout du havde vænnet dig til med XP og 7'eren pludselig bliver til Windows 8 og tiles.

..og så provokationen, for nu at besvare det oprindelige spørgsmål, "Hvad skal slås fra i Win 10", bliver jeg nødt til som linuxmand at foreslå at slå hele Windows fra.. Wink


Skrevet af: fltk
Skrevet den: 15-Juni-2016 kl. 20:47
Jeg har valgt at slå alt det fra som sender oplysninger til Microsoft. Desuden har jeg deaktiveret automatiske opdateringer fra Windows Update, hvilket jo er muligt i Pro versionen af Windows 10. Det har jeg gjort fordi jeg foretrækker selv at kunne bestemme hvad og hvornår jeg vil opdatere. Hertil bruger jeg en offline updater som f.eks. WSUS.
 
Flemming


-------------
Samsung UE55F7005
AX Quadbox med 3x DVB-C/T2 og 1x S2 med OpenVix
Dune HD Realbox 4K
HTPC/Terratec DVB-C/-T/DVBViewer
Thomson THA100


Skrevet af: Ras_K
Skrevet den: 18-Juni-2016 kl. 15:46
Efter installation af Windows 10 skal man selv huske at slå Systemgendannelse til for C-drevet. Herefter bruger jeg rutinemæssigt programmet O&O ShutUp10 (som Jørgensen også foreslår ovenfor), hvor jeg bruger "Apply all recommended settings" i håb om, at det kan begrænse den værste snagen fra styresystemets side. Computerne fungerer fint for mig med denne indstilling.



Print side | Luk vindue