Print side | Luk vindue

Aftale bindende? HASTER

Udskrevet fra: recordere.dk - Danmarks AV Forum
Kategori: Køb og salg
Forumnavn: Jura
Forumbeskrivelse: Forbruger køb. Love og regler. (Kun registrerede brugere kan skrive)
Web-adresse: https://forum.recordere.dk/forum_posts.asp?TID=147344
Udskrevet den: 24-November-2024 kl. 06:16


Emne: Aftale bindende? HASTER
Skrevet af: jake51
Emne: Aftale bindende? HASTER
Skrevet den: 06-Juli-2016 kl. 15:00
Jeg har bestilt fem højttalere (Procella) hos en forhandler
I dag har jeg så afbestilt højttalerne, da jeg ikke ved nok om det til at få det meste ud af dem
Forhandleren siger så, at aftalen er bindende, da de produceres til ordre
Men jeg har ikke underskrevet noget, jeg har ikke betalt noget?


-------------
Vi started' ud med ingenting og har det meste tilbage
Mikael Simpson



Svar:
Skrevet af: osbech
Skrevet den: 06-Juli-2016 kl. 15:32
Der står formentlig et eller andet sted at varer som skal fremstilles/bestilles hjem specielt osv ikke kan retuneres. Det kaldes bestillingskøb iflg købeloven, og din returret gælder ikke. 

http://www.forbrug.dk/Artikler/Test-og-raad/Ehandel/Nye-Regler/Ikke-altid-fortrydelsesret-paa-nettet?tc=EB8CEB92DB91476892474BF40F2EB033" rel="nofollow - http://www.forbrug.dk/Artikler/Test-og-raad/Ehandel/Nye-Regler/Ikke-altid-fortrydelsesret-paa-nettet?tc=EB8CEB92DB91476892474BF40F2EB033






Skrevet af: Bruger udmeldt 43
Skrevet den: 06-Juli-2016 kl. 15:35
Hvis de er bestilt over Nettet, er der jo noget på skrift


Skrevet af: Jonas Baadsgaard
Skrevet den: 06-Juli-2016 kl. 16:04

Selvom du ikke har underskrevet noget er en aftale bindende for begge parter.

14 dages fortrydelsesret gælder kun ved fjernsalg/internet handel. Selv her vil man indenfor de 14 dage kunne fortryde, også selvom varen er produceret til ordre. Kun ved special bestillinger på mål, fx tilpassede møbler, en brudekjole på særlige mål osv, kan retten fraviges.
 
 
En mundtlig aftale er ligeså bindende som en skriftlig, dog er det forhandleren der skal bevise i har en aftale.


-------------
Vh Jonas Baadsgaard Petersen

Nad C390DD2 | Jamo Concert VII | Xbox One X | Panasonic TX65EX700 | Metz DE-81 CD/DVD


Skrevet af: Random_Hero
Skrevet den: 06-Juli-2016 kl. 16:22
forhandler vel oplyst det mundtligt inden/ved bestilling? du kan ikke gætte at det er specielordre. 

og hvis det er specielt, så burde han ved en mundtlig bestilling få printet en "bestillingseddel" ud og få din underskrift på den. 
 



Skrevet af: Flash!
Skrevet den: 06-Juli-2016 kl. 16:39
Hvis aftalen er indgået under vilkår der normalt ville give dig fortrydelsesret, så ville jeg ikke bare lade mig spise at med at forhandleren lige pludselig udnævner varen til et bestillingskøb. De er jo helt identiske med andre højttalere af samme mærke og model, og det at de er bestilt hjem til dig er ikke det samme som at de er specialfremstillet lige til dig. Det er ikke et par sko. I øvrigt, så burde han da i det mindste have gjort opmærksom på det hvis han mente at der var tale om et bestillingskøb.
 
Det sagt, så synes jeg da også at man selv bør tænke sig grundigt om inden man bestiller noget.


Skrevet af: Bruger udmeldt 43
Skrevet den: 06-Juli-2016 kl. 16:52
Det må være lidt en gråzone. Internethandel siger fuld fortrydelsesret. Men hvis varen er hjemtaget på bestilling, hænger forhandleren på den, hvis ikke han har en bindende underskrift fra dig som køber.


Skrevet af: Jonas Baadsgaard
Skrevet den: 06-Juli-2016 kl. 17:06
Det gælder så kun hvis varen er fremstillet på special mål eller tilpasset.
Det at varen er hjemtaget på bestilling ophæver ikke alene de 14 dages fortrydelsesret.


-------------
Vh Jonas Baadsgaard Petersen

Nad C390DD2 | Jamo Concert VII | Xbox One X | Panasonic TX65EX700 | Metz DE-81 CD/DVD


Skrevet af: xzioN
Skrevet den: 06-Juli-2016 kl. 17:07
Du kan sådan set være lige glad. Du har ikke betalt og han har ingen underskrift. Sådan hvordan havde han tænkt sig at inddrive pengene. Plus ved bestillingskøb ligger man altid et depositum som minimum som dækker hvis kunden springer fra.

-------------
JVC HD750 Projektor
Lissau whiteflex 108"
Sony OLED A1 77”
Pioneer krp-600m kuro
SVS prime satellite speakers 5.0
SVS PB-2000 Sub
Pioneer VSX-LX 50
Canon 7D
Canon 70-300 L objektiv
Canon 50mm F1.4


Skrevet af: tabbycph
Skrevet den: 06-Juli-2016 kl. 17:35
Hvad firma har du købt hos ?


Skrevet af: Mufti
Skrevet den: 06-Juli-2016 kl. 17:38
I princippet kan du være ligeglad.

Jeg går ud fra at forhandleren er en mindre butik, der nu hænger på et par højttalere der nok ikke lige kan sælges i en fart.

Når du siger at du ikke kan få det optimale ud af dem, kan du jo spørge forhandler om han kan hjælpe med justering og placering.

Du har i hvert fald et moralsk ansvar over for forhandler. Og han kan jo bare printe tråden fra recordere ud. Her siger du at du har bestilt.

Tænk dig om endnu en gang. Hvis køber et andet sæt er forhandler nok villig til at slå en streg over den allerede aftale.

I hvert fald bør du prøve at indgå et forlig med forhandler.


Skrevet af: xzioN
Skrevet den: 06-Juli-2016 kl. 18:41
Mufti. Er forhandleren så ikke moralsk forpligtet til at levere en service så der ingen tvivl var omkring de højtaler så kunden ikke havde bestilt dem.

-------------
JVC HD750 Projektor
Lissau whiteflex 108"
Sony OLED A1 77”
Pioneer krp-600m kuro
SVS prime satellite speakers 5.0
SVS PB-2000 Sub
Pioneer VSX-LX 50
Canon 7D
Canon 70-300 L objektiv
Canon 50mm F1.4


Skrevet af: mortenstryhn
Skrevet den: 06-Juli-2016 kl. 19:00
I købeloven gøres der forskel på standardvarer, som er på lager eller bestilles hos en distributør, som har den på lager, og så varer, som er bygget efter bestilling - og dette kan også være standardvarer som f.eks. højttalere, møbler, reoler, osv.

Jeg har selv været i en sag, hvor jeg havde bestilt nogle møbler (standardmøbler) og da leverandøren trak leveringstiden ud, ville jeg fortryde købet, men kunne ikke gøre det da det produceret efter ordre. Heldigvis kunne leverandøren ikke levere og efter 26 uger fik jeg pengene tilbage igennem kreditkort-selskabet - men ikke før, da aftalen var bindende.


Skrevet af: Bruger udmeldt 43
Skrevet den: 06-Juli-2016 kl. 19:14
Lagre minimeres fordi de er for dyre. Så selv standardvarer bliver bestilt efter ordre. Sælger bør sikre sig betaling ved bestilling, som det sker ved ovennævnte køb. Har selv købt møbler i forretning med 6 ugers leveringstid, fordi møblerne først blir sat i produktion ved bestillingen. Og her skulle betalingen falde med det samme.


Skrevet af: Flash!
Skrevet den: 06-Juli-2016 kl. 19:14
@ morten
 
Bindende ifølge hvem? Forhandleren?
 
Der er vel heller ingen der tror på at de pågældende højttalere er bygget specielt til ordre. Det er da bare en ganske almindelig, om end dyr, bestillingsvare.
 
Edit.
Ved en af de danske forhandlere er samtlige procella modeller tilgængelige fra fjernlager, 2-5 dage. Det passer meget dårligt med det forhandleren har sagt til OP.


Skrevet af: mortenstryhn
Skrevet den: 06-Juli-2016 kl. 20:52
Oprindeligt skrevet af Flash! Flash! skrev:


@ morten
 
Bindende ifølge hvem? Forhandleren?
 
Der er vel heller ingen der tror på at de pågældende højttalere er bygget specielt til ordre.


Jeg havde sagen forbi Forbrugerrådet og de kunne ikke hjælpe, da reglerne var fulgt fra forhandlerens side. Hvis forhandleren påstår at varen bygges efter bestilling, kan de fraskrive sig fortrydelsesretten/returretten. Jeg synes også at det er mærkeligt at selv standardvarer kan sælges som built-to-order!


Skrevet af: Flash!
Skrevet den: 06-Juli-2016 kl. 21:05
Der lyder godt nok bizart. Der er selvfølgelig også den ikke uvæsentlige forskel at du havde betalt i forvejen og må formodes af have været klar over at der var tale om en bestilling af en vare buily to order, hvor OP har bestilt en vare der først skal betales ved levering, som nu påstås at være en specielbestilling på trods af at mindst en dansk forretning kan skaffe den fra lager. Det tror jeg ikke på at forhandleren kan hænge sin hat på. Det der kommer til at afgøre det er om højttalerne er bestilt som fjernsalg. Det kan forhandleren ikke knibe sig uden om med sådan en søforklaring. Så må resten være op til OPs samvittighed som nok ikke behøver være så dårlig som det bliver gjort til. Kan ikke forestille mig at forhandleren brænder inde med noget som helst. Så ville procella jo ikke være til at handle med hvis de behandlede deres forhandlere sådan.


Skrevet af: Mufti
Skrevet den: 06-Juli-2016 kl. 21:55

Mufti. Er forhandleren så ikke moralsk forpligtet til at levere en service så der ingen tvivl var omkring de højtaler så kunden ikke havde bestilt dem.

___________________

Det kan Man godt sige. Vi kender kun historien fra en side. Måske har forhandler sagt mere end historien melder.

En højttaler serie hvor priserne starter omkring 6000 stykket er bekostelig.

Hvorfor har trådstarter ikke tænkt sådant et køb igennem?

For mig er det dårlig stil uanset hvad købeloven siger.


Skrevet af: kharder
Skrevet den: 06-Juli-2016 kl. 22:33
Jeg går ud fra, at de er bestilt hos en dansk forhandler.

Det som mange glemmer er, at en mundtlig aftale er lige så bindende som en skriftlig. Det er aftaleloven der regulerer dette og nærmere specifikt AFTL §1, hvor der bla. står: Tilbud og svar på tilbud er bindende for afgiveren.". Dette betyder, at der ikke gælder en generel returret, men at det er en service, som sælger kan vælge at yde.

Det er korrekt, at der er 14 dages returret på internetkøb, men dette gælder ikke hvis varen specialfremstilles, men det skal man være informeret om når man accepterer tilbudet. Det er derfor, at det er vigtigt, at få noget på skrift, da det ellers bliver påstand mod påstand.

Hvis ikke du har betalt eller afleveret kreditkortinformationer, så kan du i princippet være ligeglad, da det er sælger der står med risikoen, da han ikke har bedt om depositum.


Skrevet af: moremusic
Skrevet den: 06-Juli-2016 kl. 23:16
Til OP:
Spørg Forbrugerrådet. Med al respekt for folk herinde der forsøger at give dig et svar, så er det kun eksperter der kan udtale sig om gældende lovgivning, og det er deres udlægning af reglerne du skal læne dig op af.


Skrevet af: mortenstryhn
Skrevet den: 06-Juli-2016 kl. 23:35
Helt enig - kontakt de professionelle. Ikke kun fordi de kender juraen, men også fordi de ved hjælp af nogle få afklarende spørgsmål kan fortælle dig hvad der er op og ned i rettigheder og pligter.

Jeg brugte denne mulighed og det var gratis at få hjælp og da de først var i gang med at undersøge sagen var de både effektive og ærlige mht råd (de kalder en spade for en spade!). Husk at gemme alt hvad du har fra forhandleren, da det skal bruges i deres vurdering.


Skrevet af: Jonas Baadsgaard
Skrevet den: 07-Juli-2016 kl. 10:48
Man kommer faktisk langt ved at læse på forbrugerstyrelsens hjemmeside. Der kan findes både fortolkninger, jura og afgjorte sager.

Forbrugeraftaleloven (daglig tale "købeloven") er ikke atom fysik.


-------------
Vh Jonas Baadsgaard Petersen

Nad C390DD2 | Jamo Concert VII | Xbox One X | Panasonic TX65EX700 | Metz DE-81 CD/DVD


Skrevet af: mortenstryhn
Skrevet den: 07-Juli-2016 kl. 10:57
Oprindeligt skrevet af Jonas Baadsgaard Jonas Baadsgaard skrev:

Man kommer faktisk langt ved at læse på forbrugerstyrelsens hjemmeside. Der kan findes både fortolkninger, jura og afgjorte sager.

Forbrugeraftaleloven (daglig tale "købeloven") er ikke atom fysik.

En tilføjelse til ovenstående gode forslag:

De har også en Facebook side, hvor de svarer på de mest almindelige spørgsmål via opslag og beskeder. Herudover kan de også her henvise til andre steder, hvor man kan få hjælp.


Skrevet af: Steffen32
Skrevet den: 07-Juli-2016 kl. 11:07
Du har vel bestilt dem, så er det vel også dit problem at skaffe pengene.

Hvorfor skal det gå ud over et andet menneske, at du ikke tænkte dig godt nok om. Tag ansvar..

Ønsker du ikke at tage ansvar for egne handlinger, kan du vel bare sige, at du ikke har pengene.. Man kan jo ikke plukke håret af en skaldet :-)



Skrevet af: Callie
Skrevet den: 07-Juli-2016 kl. 11:18
Oprindeligt skrevet af Jonas Baadsgaard Jonas Baadsgaard skrev:

 

Forbrugeraftaleloven (daglig tale "købeloven") er ikke atom fysik.

Men det var så svært nok til, at du ikke kan kende forskel på købeloven og forbrugeraftaleloven - som er to forskellige love Wink

Til trådstarter: Jeg kan have misset det, men du stiller os alle meget bedre ift. at vejlede dig, hvis du lige oplyser os om, hvordan du har indgået aftalen - over telefon, i butikken, el. anden vis?

Og så er det i øvrigt helt legitimt at stille spørgsmål ved, om du har fået den korrekte vejledning af Forbrugerrådet, da du kan have glemt at oplyse dem om væsentlige ting (og dermed er Forbrugerrådet i en faktisk vildfarelse, da de rådgav dig), eller om de har gjort deres arbejde godt nok i forhold til rådgivning af juraen (om Forbrugerrådet har været i en retsvildfarelse). 

Hvis alle var ufejlbarlige, så var alle advokater og jurister enige om en given ting - men det er vi ikke LOL 

Edit: Forbrugerstyrelsen ændret til Forbrugerrådet i ovenstående - jeg var for hurtig på knapperne.


Skrevet af: tipsen
Skrevet den: 07-Juli-2016 kl. 11:51
Oprindeligt skrevet af Callie Callie skrev:

Hvis alle var ufejlbarlige, så var alle advokater og jurister enige om en given ting - men det er vi ikke

Det er vel ikke meget lovgivning der er så præcis at det ikke er åbent for fortolkning - og lige så snart dét sker vil der ikke være enighed længere.


Skrevet af: jake51
Skrevet den: 07-Juli-2016 kl. 12:14
Steffen32: Har jeg på noget tidspunkt skrevet, at det er et spørgsmål om penge?
Nej
Hvorfor blander du dig så?


-------------
Vi started' ud med ingenting og har det meste tilbage
Mikael Simpson


Skrevet af: aerik
Skrevet den: 07-Juli-2016 kl. 12:32
Har du købt på nettet/fjernsalg eller har du fysisk været i butikken oh bestille?


Skrevet af: Jonas Baadsgaard
Skrevet den: 07-Juli-2016 kl. 13:01
Ja lov om forbrugerkøb ligger under købeloven som helhed. Så teknisk set er den en underparagraf under købeloven.
 
Men min point var at man kommer langt med lidt Google og fx forbrug.dk Smile


-------------
Vh Jonas Baadsgaard Petersen

Nad C390DD2 | Jamo Concert VII | Xbox One X | Panasonic TX65EX700 | Metz DE-81 CD/DVD


Skrevet af: Steffen32
Skrevet den: 07-Juli-2016 kl. 13:25
Godt ord igen..😀

Men tror mig. For den anden part i sagen handler det kun om penge. Han oplever at må tage et økonomisk tab, fordi du ønsker at trække dig ud af handlen.


Skrevet af: jake51
Skrevet den: 07-Juli-2016 kl. 13:58
Forhandler har annulleret ordren
Slut
Tak for jeres råd


-------------
Vi started' ud med ingenting og har det meste tilbage
Mikael Simpson


Skrevet af: Bruger udmeldt 43
Skrevet den: 07-Juli-2016 kl. 14:32
Vi fik aldrig at vide om handlen var i NETBUTIK eller FORRETNING?


Skrevet af: Steffen32
Skrevet den: 07-Juli-2016 kl. 15:27
Det var sikkert i butik. Da man jo oplyser kreditkort oplysninger ved handel på nettet.


Skrevet af: jake51
Skrevet den: 07-Juli-2016 kl. 15:28
Netbutik

-------------
Vi started' ud med ingenting og har det meste tilbage
Mikael Simpson



Print side | Luk vindue