Print side | Luk vindue

Ny spille konsol XBOX One S?

Udskrevet fra: recordere.dk - Danmarks AV Forum
Kategori: Recordere, afspillere og foto
Forumnavn: Spillekonsoller
Forumbeskrivelse: PlayStation, Xbox, Wii m.fl.
Web-adresse: https://forum.recordere.dk/forum_posts.asp?TID=148264
Udskrevet den: 27-April-2024 kl. 12:34


Emne: Ny spille konsol XBOX One S?
Skrevet af: -claus-
Emne: Ny spille konsol XBOX One S?
Skrevet den: 16-September-2016 kl. 16:09
Hej
Jeg har en Pc med i5 CPU/GPU og en Nvidia Shield Android tv. Jeg kunne godt tænke mig en konsol til gaming i stuen, hvor jeg vil kunne spille det nye Battlefield der kommer samt Call of duty og andre nye spil.
Jeg kan se at specifikationerne på PS4 og PS4 Pro er bedre end på Xbox one og Xbox One S. Men der er stadigvæk en del der køber Xbox, hvorfor gør de egentligt det? Jeg har selv brugt playstation til og med PS 3. Og har ikke så meget erfaring med Xbox. Jeg kunne også investere i et Geforce GTX 1060, men så bliver det vel ikke gaming i Surround. Hvad ville i gøre.   


-------------
Stue: Lg C9, Argon Octave Soundbar, Dali Sub E12f
Køkken: Audio pro Addon T20, Google Chrome Audio



Svar:
Skrevet af: Naiera
Skrevet den: 16-September-2016 kl. 16:57
Nogle foretrækker de eksklusive spil der kommer til Xbox One, så derfor køber de sådan en. Andre foretrækker controlleren, Live i stedet for PSN, etc.

Multiplatformspil kører bedst på PS4 og som du selv har bemærket er begge PS4-maskiner kraftigere end Xbonerne.

Kig på de spil der er eksklusive, og se hvilke du helst vil spille.


Skrevet af: -claus-
Skrevet den: 18-September-2016 kl. 09:21
Tak
Har jeg forstået det rigtigt, hvis jeg tror at den nye ps4 Pro opgradering kun drager fordel af de nye specs ved 4k spil og VR. Og at man ikke vil kunne se forskel, hvis man kører 1080 opløsning?

-------------
Stue: Lg C9, Argon Octave Soundbar, Dali Sub E12f
Køkken: Audio pro Addon T20, Google Chrome Audio


Skrevet af: Nagash
Skrevet den: 18-September-2016 kl. 12:37
Nu kommer du selv ind på et GTX 1080. Men hvad er dine erfaringer? Er du vant til at spille spil som Battlefield og Call of Duty med en controller? Er du ikke det, så er det i hvert fald det første du skal tjekke. Køb en controller til din PC og se om du kan finde dig i first person shooters med sådan en. Personligt kan jeg simpelthen ikke holde det ud og og har derfor kun min XBONE, for at spille Forza serien.

Angående det med surround, jamen så kan man da også det til sin PC. Ellers er der surround hovedtelefoner også. Men ja, det er selvfølgelig ikke det samme, som et rigtig surroundanlæg.

Min personlige anbefaling, til lige netop de spil du nævner, er i hvert fald et ordentligt grafikkort til din PC i stedet. Med mindre altså du direkte foretrækker at spille FPS på controller.

-------------
https://forum.recordere.dk/topic161144_post1622452.html#1622452" rel="nofollow - Min bio

http://forum.recordere.dk/forum_posts.asp?TID=112448&title=nagash-stuebio-og-andet" rel="nofollow - Min GAMLE bio


Skrevet af: Supergris
Skrevet den: 19-September-2016 kl. 00:06
Jeg kan ikke forstå, at du ikke kan forstå, der er nogle, der foretrækker Xbox fremfor Playstation eller PC. :)
De har jo hver deres fordele og ulemper, så naturligvis, vil der være et marked, når den ene ikke er ubetinget bedre, end den anden.
Om et produkt er bedre end et andet, afgøres jo ikke på specifikationer alene. 
Der udgives eksklusiv-titler til begge konsoller og PC. 
Nogle foretrækker skydespil med mus og tastatur eller omvendt.
Nogle er mere til konsoller, der er mere eller mindre plug and play, og er nemme at tilslutte storskærmen og surround-anlægget, mens nogle ofrer tusindvis af kroner for, at få maksimal framerate på deres fine gamer-skærme, for blot at nævne nogle få argumenter for eller imod...


-------------
Min hjemmebio:
Sony HW65ES, GrandView 112" lærred, Vincent LS-310 fronter, Vincent LS-112 sub, Vincent LS-206 center, B&W Solid surround, Sony DA5400ES, Primare A 30.5, Nvidia Shield TV.









Skrevet af: Guests
Skrevet den: 19-September-2016 kl. 02:14
Vil sige det vigtigeste er hvad dine venner har hvis du da regner med at skulle spille online mod dem.



Skrevet af: -Henrik-
Skrevet den: 19-September-2016 kl. 03:00
Oprindeligt skrevet af Nagash Nagash skrev:

Er du vant til at spille spil som Battlefield og Call of Duty med en controller? Er du ikke det, så er det i hvert fald det første du skal tjekke. Køb en controller til din PC og se om du kan finde dig i first person shooters med sådan en. Personligt kan jeg simpelthen ikke holde det ud

Har det lige sådan :)


Skrevet af: Denner
Skrevet den: 19-September-2016 kl. 07:10
Oprindeligt skrevet af -claus- -claus- skrev:

Tak
Har jeg forstået det rigtigt, hvis jeg tror at den nye ps4 Pro opgradering kun drager fordel af de nye specs ved 4k spil og VR. Og at man ikke vil kunne se forskel, hvis man kører 1080 opløsning?
 

Ja dette er korrekt og bare lige for at mane det i jorden, så afvikler PS4 Pro ikke i 4K, den opscalerer til 4K, flere udviklere har allerede været ude og sige at der ikke bliver nogen foreskel på spille oplevelsen fra Ps4 til Ps4 Pro, opløsning, textures, FPS ( kommer med tiden måske til at blive en smule bedre, men CPU i Ps4 Pro er bottleneck ) ..... Nogle ikke så krævende indie titler vil kunne afvikles i 4K men ikke de store spil fra de store udviklere.
Ps4 Pro er produceret med det formål for øje at have nok kræfter til at afvikle VR spil.

Ang hvilket konsol du skal vælge, ja så kommer det an på hvilke eksklusiv titler du finder mest spændende og hvilken live service du er interesseret i...

Personligt ville jeg klart vælge Xbox One S, da den giver best bang for the buck, pga man får bedre "gratis" spil via Xbox Live Gold, adgang til EA Access og sidst men ikke mindst så får man også lige en 4K UHD Blu-Ray afspiller med oven i købet og nej Xbox One S larmer ikke ved afspilning af 4K UHD Blu-Ray.


Skrevet af: TBC1
Skrevet den: 19-September-2016 kl. 07:50
Oprindeligt skrevet af -claus- -claus- skrev:

Tak
Har jeg forstået det rigtigt, hvis jeg tror at den nye ps4 Pro opgradering kun drager fordel af de nye specs ved 4k spil og VR. Og at man ikke vil kunne se forskel, hvis man kører 1080 opløsning?

På textures, nej, på opløsning i de fleste tilfælde nej. Men flere spil er på både PS4 og især XBox One [s] capped til 30 fps i 1080p opløsning eller de kan være renderet ved en lavere opløsning, f.eks. 720p eller 900p (og derefter opskaleret til 1080p) på grund af konsollernes relativt svage hardware (hhv. 1,3 (XBox One) og 1,8 TFlops PS4 - Til sammenligning er et Nvidia GTX 1060 på 3,9-4,4; GTX 1070 på 5,8-6,5; et GTX 1080 på 8,2-9 TFlops og et Titan X på 10,2-11 TFlops)

Se evt:  http://www.ign.com/wikis/xbox-one/PS4_vs._Xbox_One_Native_Resolutions_and_Framerates" rel="nofollow - http://www.ign.com/wikis/xbox-one/PS4_vs._Xbox_One_Native_Resolutions_and_Framerates
Som det fremgår er der flere PS4 titler der renderes i 1080p end der er XBox titler der renderes i 1080p grundet forskellen i hardware ydelse.

HVIS (!!!) og såfremt der laves PS4 pro patches til disse spil med lav rendering opløsning og/eller fps cap, så vil man også kunne få gavn af en PS4 i 1080p opløsningen, så man f.eks. kan få 1080p med 60 fps i stedet for et cap på 30, eller man kan potentielt få det renderet i 1080p i stedet for 900p. Spørgsmålet er så bare om der kommer sådanne patches til spillene. Hvis der gør bliver det nok mest i forbindelse med nye/kommende udgivelser.

Hvis du ikke har travlt, så ville jeg personligt vente på XBox kommende konsol (kodenave Scorpio) der er på 6 TFlops (PS4 Pro har 4,2 TFlops). Den kommer om et års tid og der skal udviklerne ikke tage hensyn til en gammel konsol version på 1,8 TFlops i forbindelse med deres spiludvikling.


Skrevet af: Naiera
Skrevet den: 19-September-2016 kl. 12:41
Hvis man så ikke har travlt når "Scorpio" en dag er udkommet, så kommer Sony snart med en PS5, som vil have 117 teraflops.


Skrevet af: -claus-
Skrevet den: 19-September-2016 kl. 16:09
Tak for svarene.
Supergris: Det er ikke fordi jeg tvivler på, at der ikke skulle være en grund til at mange foretrækker Xbox One. Jeg prøver bare at blive klogere, da jeg selv er lidt fristet af at hoppe på en Xbox One S. Men jeg høre mange steder fra at PS4'eren er bedre. Men hvis det kun er små marginaler, som jeg ikke bemærker alligevel, så kunne jeg vel spare lidt penge og købe Xboxen. Og man skal vel også lige være opmærksom på de andre nyheder på markedet :)


-------------
Stue: Lg C9, Argon Octave Soundbar, Dali Sub E12f
Køkken: Audio pro Addon T20, Google Chrome Audio


Skrevet af: Supergris
Skrevet den: 19-September-2016 kl. 16:24
Rent grafikmæssigt, skal du ikke bekymre dig om, du vælger den ene frem for den anden.
Der vil selvfølgelig være små forskelle, men spillene er optimeret til hver sin platform, og når du først spiller, ligger du ikke mærke til, om der lige er lidt større opløsning eller 2 frames mere...


-------------
Min hjemmebio:
Sony HW65ES, GrandView 112" lærred, Vincent LS-310 fronter, Vincent LS-112 sub, Vincent LS-206 center, B&W Solid surround, Sony DA5400ES, Primare A 30.5, Nvidia Shield TV.









Skrevet af: Denner
Skrevet den: 19-September-2016 kl. 18:59
Oprindeligt skrevet af Naiera Naiera skrev:

Hvis man så ikke har travlt når "Scorpio" en dag er udkommet, så kommer Sony snart med en PS5, som vil have 117 teraflops.

Ha ha ha.... tror du selv på den LOL


Skrevet af: elendil
Skrevet den: 19-September-2016 kl. 19:59
Hvordan vil du spille Naughty Dogs udgivelser på din XBox? Hva? EOD, som de siger :)


Skrevet af: -claus-
Skrevet den: 19-September-2016 kl. 20:17
Oprindeligt skrevet af elendil elendil skrev:

Hvordan vil du spille Naughty Dogs udgivelser på din XBox? Hva? EOD, som de siger :)

Mener du Uncharted 4?

-------------
Stue: Lg C9, Argon Octave Soundbar, Dali Sub E12f
Køkken: Audio pro Addon T20, Google Chrome Audio


Skrevet af: elendil
Skrevet den: 19-September-2016 kl. 20:37
Yes, og hvad der ellers kommer. Og remasters af Last of Us (især det!) og The Nathan Drake Collection.


Skrevet af: TBC1
Skrevet den: 20-September-2016 kl. 03:16
Oprindeligt skrevet af Naiera Naiera skrev:

Hvis man så ikke har travlt når "Scorpio" en dag er udkommet, så kommer Sony snart med en PS5, som vil have 117 teraflops.

Scorpio er et markant spring op i ydelse fra en spilleplatform hvor spiludviklingen skal tage hensyn til en ordinær PS4 med blot 1,8 TFlops. Forskellen på en PS5 og en scorpio vil til sammenligning formentlig være betydeligt mindre og formentligt vil der snarere være tale om noget der egentligt mere minder om et match end et spring op, som der er jo rent faktisk fra XBox-One & PS4 platformen op til Scorpio.

Tag ikke fejl. Jeg håber virkeligt der snart kommer en kraftig PS5 i hælene på Scorpio, så multiplatforms spilleudviklingsambitionerne kan komme op i gear uden at udviklerne i den forbindelse skal tage hensyn til en slap XBox One / PS4 (konsollerne er jo ret betydende for hvilke spil der udvikles). De to slappe platforme kan kun afvikles for langsomt imho i forhold til hvad der er potentiale for i dag.


Skrevet af: -claus-
Skrevet den: 20-September-2016 kl. 16:30
OK
Jeg tror at jeg bestiller et msi GeForce gtx 1060 armor 6 gb kort. Jeg har vel også mulighed for at streame spil til min shield Android tv i stuen. Så må jeg kigge på konsol senere, hvis den stadigvæk er savnet.

-------------
Stue: Lg C9, Argon Octave Soundbar, Dali Sub E12f
Køkken: Audio pro Addon T20, Google Chrome Audio


Skrevet af: -claus-
Skrevet den: 25-September-2016 kl. 08:47
Hej igen.
Så har jer grafikkortet installeret, og det kører godt. Streaming til Shield fungere over al forventning. Så har indtil videre ikke fortrudt. Kommer snart til at installere en hdd. Min SSD bliver hurtigt fyldt, når man installerer spil som Call og duty Black ops 3 (60+ gb) :)

-------------
Stue: Lg C9, Argon Octave Soundbar, Dali Sub E12f
Køkken: Audio pro Addon T20, Google Chrome Audio


Skrevet af: Ronny73
Skrevet den: 27-September-2016 kl. 21:17
jeg ville nok købe en brugt xbox one pt. den nye ps4 skulle ikke have 4k drev, så du kan ikke afspille 4k bder. og jo project scorpio siger rygterne skulle komme omkring jul næste år. personligt ville jeg ikke invistere i hverken ps4 pro eller xbox one s medmindre man er ligeglad med ægte 4k.
ps4 pro tror jeg egentligt kun kom på markedet pga deres vr headset er ikke meget værd uden god hardware

EDIT, ups overså dit sidste indlæg :-)

-------------


http://www.invelos.com/dvdcollection.aspx/Ronny.M" rel="nofollow - mine film



Print side | Luk vindue