Gammel iPad Pro vs. Ny iPad Pro
Udskrevet fra: recordere.dk - Danmarks AV Forum
Kategori: Visnings- og lytte-udstyr
Forumnavn: Apple udstyr
Forumbeskrivelse: Apple grej baseret på iOS som iPhones, iPads og iPod Touch
Web-adresse: https://forum.recordere.dk/forum_posts.asp?TID=151921
Udskrevet den: 30-November-2024 kl. 16:20
Emne: Gammel iPad Pro vs. Ny iPad Pro
Skrevet af: ladiesman217
Emne: Gammel iPad Pro vs. Ny iPad Pro
Skrevet den: 12-Juli-2017 kl. 21:51
Hej,
Jeg er på udkig efter en ny iPad, og har i den forbindelse fået tilbudt en helt ny iPad Pro 9,7" på 32GB helt ny stadig i folie for 3.000 kr.
Den skal primært bruges som "sofasurfer" og internet browser, mail, Facebook, Instagram, musikafspiller (AirPlay), Netflix streamer osv. Jeg har ikke planer om at tegne på den, men dermed ikke sagt, at jeg på et tidspunkt får lyst til at prøve. Dog intet professionelt.
Er det et godt køb, eller er den så "forældet" at jeg gør klogt i at smide 2.500 kr. mere for en iPad Pro 10.5"?
Hvad siger I?
-------------
|
Svar:
Skrevet af: hansie
Skrevet den: 13-Juli-2017 kl. 06:21
Deres da en super fin pris for den gamle.
Har ikke prøvet den nye endnu. Men som surfer er der vist ikke det store at hente
Køb køb
|
Skrevet af: Torben Rasmussen
Skrevet den: 13-Juli-2017 kl. 09:19
Den gamle gør det sq helt fint herhjemme. Jeg savner ikke hastighed. Men 32 GB er ikke meget hvis du skal gemme noget på den.
------------- FlatpanelsDK - Alt om fladskærms-tv, mediebokse og tv-markedet
|
Skrevet af: ladiesman217
Skrevet den: 13-Juli-2017 kl. 15:43
Den skal primært bruges som surfer, og bare til at læse nyheder osv. Ikke det vilde. Hvad kunne det evt. være man får brug for at gemme på den, hvis det er? Jeg har både iCloud og Google Drive. Kan det ikke hjælpe mig lidt med fx dokumenter, billeder og video? Hvordan er kamera i den her gamle Pro mod den nye? Den nye 10.5" har vist et iPhone 7 kamera, så vidt jeg ved.
-------------
|
Skrevet af: Torben Rasmussen
Skrevet den: 13-Juli-2017 kl. 16:32
Kameraet er ligesom iPhone 6S.
Jeg gemmer billeder og så er der noget video på den, men hvis der ikke er unger der skal spille eller se rippede film, så går 32 GB nok.
------------- FlatpanelsDK - Alt om fladskærms-tv, mediebokse og tv-markedet
|
Skrevet af: ladiesman217
Skrevet den: 14-Juli-2017 kl. 00:24
Nej, min "unge" er ikke gammel nok til at forså en iPad endnu, heldigvis, men om et års tid tager det nok for alvor fart, og så er den her nok også "outdated" og så kan far få en nyere og sønnike overtage den her, så det er jo win/win.
Rippede film forstår jeg ikke, men det kunne jo være vi fik behov for at gemme noget offline indhold fra fx Netflix, så det kan jo være den bliver med for lidt plads, men den tid den sorg. Nu skal jeg bare bruge den til sofasurf, og så burde det være ok.
Jeg kan umiddelbart ikke se nogen problemer i at købe den her iPad Pro, selvom der lige er kommet en ny så?
-------------
|
Skrevet af: Torben Rasmussen
Skrevet den: 14-Juli-2017 kl. 11:17
Der er ingen streamingtjenester der har Disney-filmene, så med mindre man er tilfreds med Netflix eller MinBio, så ripper du de dyrt indkøbte film til iPad'en. Og så 32 GB for lidt.
------------- FlatpanelsDK - Alt om fladskærms-tv, mediebokse og tv-markedet
|
Skrevet af: JordanDK
Skrevet den: 14-Juli-2017 kl. 12:39
@Torben
Eller bruger Plex og streamer dem.
Har selv forudbestilt den nye iPad Pro 12,9" 256GB. Men det er opgradering fra en iPad 4, så der skal nok være meget at hente.
BTW iPad 4 kan stadig spille de spil som vores børn bruger.
------------- 65" B9 OLED, 5.2.1 Dali Lektor højtalere og Monolith df+ sub
Mess with the best, die like the rest.
|
Skrevet af: Brixen
Skrevet den: 14-Juli-2017 kl. 13:56
Disneyfilmene er i iTunes, og kan downloades. Jeg er så ikke klar over om man kan downloade nu og først se senere, da man har 30 dage til at begynde at se en lejet film.
------------- Venlig hilsen KB
|
Skrevet af: Torben Rasmussen
Skrevet den: 14-Juli-2017 kl. 15:18
Plex virker jo ikke hvis ungerne sidder i bilen? Jeg snakker ikke om leje - det ville ruinere mig hvis jeg skulle leje filmene hver gang frem for at købe dem én gang. Jeg ripper filmene og komprimerer dem til godt 1 GB, og så får ungerne lov at vælge hvad de vil have med sig.
Men det var også blot for at komme med et indspark til ideen om at lade iPad'en gå i arv. Mine unger har 64 GB på hver af deres og de er fyldt til randen med film og spil. Jeg tog 128 GB på min Pro'er for at være mere sikret fremover. Så blev prisen dog også en helt anden...
------------- FlatpanelsDK - Alt om fladskærms-tv, mediebokse og tv-markedet
|
Skrevet af: Guests
Skrevet den: 14-Juli-2017 kl. 16:38
Jeg har en 9.7" Pro (2016) og en 12.9" Pro (2017).
Ud over størrelsen var der væsentlige forskelle på 9.7" Pro og 12.9" Pro tilbage i 2016, hvor den store model vandt på hukommelse mens den lille model havde True Tone og et bedre kamera.
Her i 2017 er der ingen forskel på 10.5" og 12.9" Pro-modellerne bortset fra størrelse og opløsning. Begge har True Tone og 4GB RAM.
De 2.500 kr. ekstra for en 10.5" Pro i forhold til en 9.7" Pro giver dig:
- 4GB RAM i stedet for 2GB. Husk på, at iOS fylder omtrent det samme uanset mængden af hukommelse, hvilket betyder, at 4GB ikke blot er 2x 2GB men væsentligt mere, når man sammenligner tallene efter at have trukket overhead fra iOS fra. Dette betyder, at der er plads til at cache langt flere programmer og websider (end 2x) når man går fra 2GB til 4GB. På 9.7"-modellen med 2GB bliver programmer langt oftere sparket ud af hukommelsen end jeg oplever det med 4GB. Og så er der lige det med multitasking når iOS 11 kommer til efteråret.
- 120Hz display i stedet for 60Hz. Dette kan virkelig ses. Det er ikke blot tom marketing fordi Apple ikke kunne finde på andet nyt.
- Kamera a la iPhone 7. Tja. Hvis man bruger mobilkamera.
- 64GB lagerplads i stedet for 32GB. Apple har fordoblet lagerpladsen i de forskellige prisniveauer, så 64GB lægger bunden. Det kan de fleste sikkert klare sig med, men prissætningen er sat, så man lige så godt kan tage springet op til den næste størrelse, som er 256GB - og det er Apple udmærket klar over.
- Kraftigere CPU/GPU. 9.7" Pro var og er meget hurtig, men 2017-modellerne tager hastigheden til nye højder.
- 20% større display uden at enheden er væsentligt større end den gamle model. Ikke 20% på hver led, men stadig noget, der har en betydning.
Hvad jeg *ikke* bryder mig om ved den nye 10.5"-model er den smalle kant. Jeg holder for det meste min iPad i portrætformat og her er kanten smal nok på 9.7"-modellen og har været det siden iPad Air. Med 10.5"-modellen er dette problem kun blevet værre. Det har dog ingen betydning, hvis man holder den i landskabsformat.
3.000 kr. er bestemt en god pris for en 32GB 9.7" Pro. Jeg ville dog selv - hvis jeg skulle starte forfra - have svært ved at "nøjes" med den "gamle" model nu da 2017-modellerne er kommet på markedet. De er vitterligt i kategorien "shut up and take my money".
|
Skrevet af: Torben Rasmussen
Skrevet den: 14-Juli-2017 kl. 16:56
Uanset hvad, så er Pro'eren en fed dims. Displayet er langt bedre end de øvrige iPads og personligt savner jeg ikke hastighed. Jeg har 2 IPad Air 2 og en iPad 4 ud over min Pro'er og der er mærkbar forskel især i browseren, så hvis behovet vitterligt ikke er til lagring af film, så hug til.
Vær OBS på, at smartcovers fra de øvrige 9.7" iPads ikke virker med Pro'eren (måske dem til den seneste iPad gør - har ikke sådan en, men den er jo tykkere).
------------- FlatpanelsDK - Alt om fladskærms-tv, mediebokse og tv-markedet
|
Skrevet af: ladiesman217
Skrevet den: 15-Juli-2017 kl. 14:31
GlobulusDK tak for dit svar. Skulle man ikke vide andet, så skulle man tro at du var sælger for Apple men du har ret i at jeg også har tænkt meget over, at jeg køber lidt "bagud" når jeg ikke har nogen iPad i dag. Så har det lidt stramt med at købe en ældre model fra starten af.
Jeg har dog fået den anden iPad Pro 9,7" ned i 2.500 kr. så dvs. jeg skal punge ca. 3.000 ekstra ud for at få den nye Pro 10,5" men måske det er prisen værd for den nye. Det er jo lige det jeg skal finde ud af. Hmm..........
Dog har jeg snak om lagring af film, fået mig til at tænke på, om 32GB er for lidt. Det kan jo være man fik behovet til en ferie, til flyet og lign. og så er det vel et eller andet sted "dumt" at shortside sig selv ved at købe for lidt plads fra starten.
Men tak for alle jeres inputs...
-------------
|
Skrevet af: Torben Rasmussen
Skrevet den: 15-Juli-2017 kl. 15:48
Du kan jo løbende udskifte filmene, men er der både spil og film, så bliver det hurtigt i underkanten. Mange af de federe spil fylder mellem 1 og 2 GB. Mine må også udvælge i filmene, da vi har +100 at vælge mellem, så uanset hvad kan de ikke være der alle sammen. Til 2500 kr så er det dog næsten en No-brainer.
------------- FlatpanelsDK - Alt om fladskærms-tv, mediebokse og tv-markedet
|
Skrevet af: ladiesman217
Skrevet den: 15-Juli-2017 kl. 17:25
Torben Rasmussen skrev:
Du kan jo løbende udskifte filmene, men er der både spil og film, så bliver det hurtigt i underkanten. Mange af de federe spil fylder mellem 1 og 2 GB. Mine må også udvælge i filmene, da vi har +100 at vælge mellem, så uanset hvad kan de ikke være der alle sammen. Til 2500 kr så er det dog næsten en No-brainer. |
Hej Torben,
Ja det er jo lige det. Nu kender jeg jo hverken til iPad Pro eller den nye Pro 10,5" så jeg vil jo synes at iPad Pro er "hurtig nok", men kan jo godt se, når GlobulusDK ridser alle de fordele/forbedringer op, at der er en forskel. Specielt det med mere RAM og hurtiger CPU fangede min opmærksomhed.
Men om det er forbedringer der er 3.000 kr. værd, det har jeg lidt svært ved at gennemskue
-------------
|
Skrevet af: Torben Rasmussen
Skrevet den: 15-Juli-2017 kl. 18:42
Den gamle Pro var jo også en forbedring ift tidligere, så sådan kan man blive ved. Den næste vil også være bedre...
------------- FlatpanelsDK - Alt om fladskærms-tv, mediebokse og tv-markedet
|
Skrevet af: ladiesman217
Skrevet den: 15-Juli-2017 kl. 19:14
Det har du fuldstændig ret i, men når jeg jo ingen iPad har i dag, så var det bare om det var "dumt" at købe en model ældre fra starten af. Så vil man jo gerne hoppe med på den "nyeste vogn", men jeg tror nu at 2.500 kr. er for godt et tilbud til at sige nej til.
-------------
|
Skrevet af: jake51
Skrevet den: 16-Juli-2017 kl. 07:42
Jeg har en iPad Air 2, som jeg bruger til Netflix i toget Vil skærmen på Pro være bedre til brug i solskin i form af reducerede refleksioner?
------------- Vi started' ud med ingenting og har det meste tilbage Mikael Simpson
|
Skrevet af: Guests
Skrevet den: 16-Juli-2017 kl. 08:14
ladiesman217 skrev:
Det har du fuldstændig ret i, men når jeg jo ingen iPad har i dag, så var det bare om det var "dumt" at købe en model ældre fra starten af. Så vil man jo gerne hoppe med på den "nyeste vogn", men jeg tror nu at 2.500 kr. er for godt et tilbud til at sige nej til. |
Enig. Hvis du primært skal bruge den til sofa-surf er det bare om at slå til, hvis prisen kun er 2.500 kr. Til den pris er der allerede en anden der har slugt alt hvad der hedder værditab p.t.
Elgiganten har tilbud på den almindelige/nye 9.7" 32GB iPad til 2.489 kr. denne weekend. Ved at købe en 9.7" Pro i stedet får du i forhold til den almindelige:
- True Tone display: For mig selv nok den væsentligste forbedring siden skiftet til Retina display.
- Fire højttalere i stedet for to: Dette har stor betydning, hvis man f.eks. bruger den som køkken-TV.
- Hurtigere CPU/GPU: Begge har dog 2GB RAM, så dette er måske ikke den mest mærkbare forskel.
- Lamineret display: Den almindelige iPad's display er ca. det samme som det, man så på den første iPad Air (ikke Air 2). Problemet med det gamle display er ikke kun reflekserne men også at det føles anderledes når man tapper på det.
- Understøttelse af Apple Pencil.
Alt det tilsammen betyder, at jeg nok selv ville strække mig til 3.000 kr. for en *ny* 32GB 9.7" Pro hvis jeg selv var på jagt efter en iPad til "non-Pro" formål, men heller ikke længere. Nyprisen er p.t. 3.897 kr. hos Elgiganten, så folk, der typisk vil have 4.000 kr. i Den Blå Avis, må snart til at justere deres forventninger. Modellen er udgået og der vil være meget lidt "Pro" over den når iOS 11 kommer (pga. den manglende hukommelse), så den vil kun tiltale en lille niche af brugere, som forstår og sætter pris på de features jeg har nævnt ovenfor. Købsprisen på en 32GB 9.7" Pro hos steder som webuyit.dk og wecoveryou.dk er ca. den samme som på en 32GB iPad Air 2.
Jeg skal indrømme, at jeg meget sjældent griber ud efter min 9.7" Pro efter jeg har fået 12.9"-modellen. Den store er bare så fantastisk at surfe på med dens større skærm og de 120Hz, men den "lille" er god som køkken-TV, e-bogs-læser og andre småting, så den bliver hverken solgt til 2.500 eller 3.000 kr.
|
Skrevet af: Guests
Skrevet den: 16-Juli-2017 kl. 08:20
jake51 skrev:
Jeg har en iPad Air 2, som jeg bruger til Netflix i toget Vil skærmen på Pro være bedre til brug i solskin i form af reducerede refleksioner? |
Du vil næppe kunne se den store forskel på en Air 2 og en 9.7" Pro. https://www.macrumors.com/2016/04/12/displaymate-ipad-pro-9-7-inch/
Den nye 10.5" Pro vil nok være et større spring fra en Air 2, men kun under forudsætning af, at du allerede har skruet brightness op på max, slået auto-justering fra, og stadig synes, at det er for lidt.
En iPad er ikke meget bevendt til udendørs brug på en skyfri dag, men jeg har aldrig haft problemer med lysstyrken ved indendørs brug.
|
Skrevet af: ladiesman217
Skrevet den: 16-Juli-2017 kl. 19:42
GlobulusDK
Ud fra det du skriver, så er der vist ingen tvivl om, at du bruger dine iPad(s) til mere professionelt arbejde end jeg nogensiden vil komme til, og stiller endnu større krav til hvad den kan, end hvad jeg gør. Og det er fine forbedringer du ridser op vs. den "normale" iPad som sælges i dag.
Men når du skriver: Modellen er udgået og der vil være meget lidt "Pro" over den når iOS 11 kommer (pga. den manglende hukommelse), så den vil kun tiltale en lille niche af brugere, som forstår og sætter pris på de features jeg har nævnt ovenfor.
Betyder det så, at når iOS 11 udkommer, så er den "gamle" iPad Pro 9,7" ikke hurtig nok til at kunne køre iOS 11 som "det er meningen" og kan den ikke udnytte det iOS lige så godt som den nye 10,5" kan?
-------------
|
Skrevet af: Torben Rasmussen
Skrevet den: 16-Juli-2017 kl. 19:55
Jeg har 2 Air 2 og en Pro'er og jo man kan sagtens se forskel - ikke mindst i solskin. Personligt finder jeg den helt store 12.9" alt for stor og tung når man sidder med den. Den er svær at skrive på når man har den stående på maven/skødet, som man ville med en bog man læser siddende i sofaen.
Pro'eren er rigelig hurtig til iOS 11. Bare rolig.
------------- FlatpanelsDK - Alt om fladskærms-tv, mediebokse og tv-markedet
|
Skrevet af: Guests
Skrevet den: 16-Juli-2017 kl. 21:36
Jeg bruger ikke mine iPads til professionelt arbejde men ren content consumption. Det forhindrer mig dog ikke i at sætte pris på, at apps ikke bliver sparket ud af hukommelsen i tide og utide fordi hukommelsen er begrænset til 2GB minus iOS.
Når jeg taler om, at der ikke er meget "Pro" over 9.7"-modellen tænker jeg på Apples promovering af dens multitasking-funktioner, som der er endnu større fokus på i iOS 11. Selvfølgelig vil den kunne køre iOS 11 lige så godt som en iPad Air 2 hvad hukommelsen angår. iOS 11 kommer endog til at køre på den første iPad Air, som kun har 1GB RAM. Det ændrer ikke på, at 9.7"-modellen vil have sine begrænsninger hvad multitasking angår i forhold til 12.9" modellerne eller den nye 10.5" model.
Når jeg skriver, at den gamle 9.7" Pro-model kun vil tiltale en lille niche er det ikke for at tage noget væk fra den i forhold til iPad Air 2 eller den nye iPad. Bestemt ikke. Husk på, at jeg selv har en og ikke har i sinde at skille mig af med den. Hvad jeg mener er, at det kun vil være et meget lille segment, som forstår-, sætter pris på- og vil betale ekstra for de forbedringer der er i en 9.7" Pro i forhold til Air 2 og den nye iPad, og brugtpriserne vil snart afspejle dette - retfærdigt eller ej.
Som Torben R skriver, så bare rolig: Hvis du blot er ude efter en iPad til content consumption, så er en 9.7" Pro noget af det bedste på markedet i dag (til prisen). Der vil dog være situationer, hvor den vil komme til kort over for sin 10.5" efterfølger. Apple har altid været nærig med RAM, så du kan jo spørge dig selv, hvorfor efterfølgeren har fået 4GB.
|
Skrevet af: Guests
Skrevet den: 16-Juli-2017 kl. 21:47
Torben Rasmussen skrev:
Jeg har 2 Air 2 og en Pro'er og jo man kan sagtens se forskel - ikke mindst i solskin. Personligt finder jeg den helt store 12.9" alt for stor og tung når man sidder med den. Den er svær at skrive på når man har den stående på maven/skødet, som man ville med en bog man læser siddende i sofaen.
Pro'eren er rigelig hurtig til iOS 11. Bare rolig. |
12.9"-modellen har ca. samme vægt som den første 9.7" iPad anno 2010.
Efter jeg har vænnet mig til at bruge den store model er en 9.7" Pro nærmest komisk lille og let. Jeg havde på et tidspunkt overvejet at købe en iPad Mini 4 til e-bøger og deslige, men efter jeg har fået den store model føles en 9.7" nærmest som en "mini" ved siden af.
Jeg har min iPad i et TPU back cover (ca. 35 kr. inkl. porto fra Hong Kong). Det giver en lille kant omkring skærmen og en knap så glat bagside, så den er nemmere at holde fast i. Når jeg skal skrive på den lægger jeg højre arm bag den, dvs. nederste højre hjørne ved albuen og så holder jeg fast i den ved øverste venstre hjørne, så jeg kan skrive på den med venstre hånd. Når jeg blot læser og scroller på den holder jeg den blot i den ene side - måske begge sider - i portrætformat og hviler den på maven/skødet. Jeg har vænnet mig til det, men det er ikke så bekvemt som 9.7"-modellen. Den største ulempe er, at man skal bruge begge hænder for at samle den op fra bordet, hvor man med 9.7"-modellen blot kan gribe ud efter den med een hånd.
Men nok om den størrelse. Den er jo i en anden prisklasse end hvad denne tråd handler om. Jeg nævnte den mest fordi den var det eneste sammenligningsgrundlag jeg havde mht. 9.7" og 10.5" Pro hvad angår 120Hz vs. 60Hz display og 4GB vs. 2GB RAM.
|
Skrevet af: ladiesman217
Skrevet den: 16-Juli-2017 kl. 22:34
Tak for endnu et godt svar til jer begge.
Det lyder jo til, at den gamle iPad Pro 9,7" stadig kan virke som en god tablet, selvom iOS 11 kræver lidt mere power. Tak for at udpensle det lidt mere. Så forstår jeg bedre hvad du mener, og jeg tror du har helt ret i det med at værdsætte det den gamle Pro kan ift. den nye Apple iPad er svært at se for mange, nu hvor der er en merpris at betale for det.
Den sidste ting, jeg lige har behov for at vide, er det der multitasking. Skal det forstås, ud fra det du skriver, at den gamle iPad Pro 9,7" ikke kan køre multitasking med iOS 11, men kun de nye 12,9" og 10,5" kan køre multitasking? Eller kan den gamle iPad Pro 9,7" godt køre multitasking med iOS 11, dog bare ikke nær så hurtigt?
-------------
|
Skrevet af: Guests
Skrevet den: 17-Juli-2017 kl. 08:06
Jo, den kan godt køre multitasking, men blot ikke i samme grad som med 4GB. Som jeg forstår det får du splitfunktionen (to apps side om side) med 2GB (inkl. Air 2 og Mini 4) mens du med 4GB yderligere kan køre en 3. app som overlay.
Det har nok mindre med CPU/GPU-kraft at gøre og mere at gøre med at Apple sætter nogle begrænsninger for at sikre, at apps køre ordentligt uanset hvilken kombination af apps man vælger.
På en 9.7" iPad købt til content consumption-formål er det endda måske tvivlsomt om du overhovedet kommer til at bruge splitfunktionen (jeg har slået det fra på mine egne iPads), så det er formentligt uden betydning for dig.
Som tidligere nævnt: 4GB betyder noget for mig selv fordi det tillader flere apps at blive i hukommelsen ad gangen. Jeg kan f.eks. sidde og spille et spil hvorefter jeg sidder og surfer hjemmesider og andre apps et par timer, hvorefter jeg vender tilbage til spillet og konstaterer, at det stadig ligger i hukommelsen og jeg kan fortsætte hvor jeg slap. På min 9.7" Pro vil jeg i en sådan brugssituation stort set altid opleve, at spillet starter hentes ind påny og jeg skal tappe mig frem til, hvor jeg slap det sidst.
De 4GB hjælper også mht. caching af hjemmesider i Safari, dvs. jeg kan have mange tabs med tunge nyhedssider åbne og oplever ikke at den reloader tidligere sider så ofte som tilfældet er det med 1GB eller endog 2GB.
Endelig giver 4GB større muligheder i meget hukommelseskrævende apps såsom Procreate, hvor man har mulighed for at arbejde med større billeder i flere lag end tilfældet er det med 2GB. Dog ikke noget jeg selv har haft brug for.
Bortset fra det: Bilka har p.t. nogle vilde tilbud på nogle af 2016 Pro-modellerne: https://www.bilka.dk/brands/apple/udsalg-paa-ipad-pro-2016-modeller/pl/udsalg-ipad-pro
Ikke noget der kan konkurrere med 32GB til 2.500 kr., men jeg ville lige nævne det.
...
Noget helt andet: Måske en smagssag, men noget jeg lige vil nævne, hvis dette er din første iPad: Jeg vil aldrig anbefale andet end farven Space Gray fordi det er den eneste model med en sort kant på fronten. Problemet med en hvid kant er, at den næppe - True Tone eller ej - vil have samme farve som når skærmen viser et billede med en hvid baggrund og så sidder man der og kigger på to nuancer af hvid.
|
Skrevet af: Bruger udmeldt 43
Skrevet den: 17-Juli-2017 kl. 10:31
Skrevet af: JordanDK
Skrevet den: 17-Juli-2017 kl. 14:03
Torben Rasmussen skrev:
Plex virker jo ikke hvis ungerne sidder i bilen? Jeg snakker ikke om leje - det ville ruinere mig hvis jeg skulle leje filmene hver gang frem for at købe dem én gang. Jeg ripper filmene og komprimerer dem til godt 1 GB, og så får ungerne lov at vælge hvad de vil have med sig.
Men det var også blot for at komme med et indspark til ideen om at lade iPad'en gå i arv. Mine unger har 64 GB på hver af deres og de er fyldt til randen med film og spil. Jeg tog 128 GB på min Pro'er for at være mere sikret fremover. Så blev prisen dog også en helt anden... |
Jo da Plex virker alle steder, kræver bare data.
Men forstår godt hvad du mener.
------------- 65" B9 OLED, 5.2.1 Dali Lektor højtalere og Monolith df+ sub
Mess with the best, die like the rest.
|
Skrevet af: ladiesman217
Skrevet den: 17-Juli-2017 kl. 16:07
GlobulusDK
Efter du beskriver med 4GB ram vs 2GB så tror jeg mere og mere, at jeg måske hælder mere til 4GB ram. Eller det ved jeg ikke, men jeg synes bare det er vildt irriterende, at man ikke kan minimere en app eller Safari uden at det skal reloade når man går ind i det igen.
Jeg ved ikke om det er en deal-breaker for mig, men jeg synes bare det er irriterende, at min iPhone 6S ikke husker de ting jeg har minimeret, når jeg vil bruge dem igen. Fx hjemmesider i Safari. Jeg har oftest 5-6 apps kørende i baggrunden, og det vil nok ikke ændre sig meget på min iPad. Jeg håber et eller andet sted, at den langt hen ad vejen lidt kan erstatte min computer, på mange områder når det handler om nyheder, mail og surf.
Jeg må lige i dialog med mig selv, om hvad der er bedst for mig, om jeg virkelig har behovet for en iPad Pro 10,5" eller om en 9,7" er fint.
-------------
|
Skrevet af: Bruger udmeldt 43
Skrevet den: 17-Juli-2017 kl. 16:21
Sikke da noget vrøvl! Er på en Air, og der lukker apps ikke helt ned før de swipes opad
|
Skrevet af: aerik
Skrevet den: 17-Juli-2017 kl. 16:28
Kampus skrev:
Sikke da noget vrøvl! Er på en Air, og der lukker apps ikke helt ned før de swipes opad |
Så er det en super air du har, for min air 2 gør altså. Ikke at appen lukker, men den skal genloade, fx safari, her skal siden hentes igen.
|
Skrevet af: ladiesman217
Skrevet den: 17-Juli-2017 kl. 17:08
Kampus, der menes ikke at selve app'en lukkes ned fysisk, men indholdet skal hentes igen og det er sygt irriterende!
-------------
|
Skrevet af: Guests
Skrevet den: 17-Juli-2017 kl. 17:09
Kampus skrev:
Sikke da noget vrøvl! Er på en Air, og der lukker apps ikke helt ned før de swipes opad |
Et screenshot af programmets seneste tilstand er ikke det samme som at det stadig befinder sig komplet i hukommelsen og/eller vil fortsætte hvor du sidst slap det.
Apple anbefaler forskellige strategier for at håndtere de forskellige tilstande og overgange mellem disse: https://developer.apple.com/library/content/documentation/iPhone/Conceptual/iPhoneOSProgrammingGuide/StrategiesforHandlingAppStateTransitions/StrategiesforHandlingAppStateTransitions.html
Læs de to sidste afsnit i bunden af artiklen, dvs. "Prepare for the App Snapshot" og "Reduce Your Memory Footprint".
|
Skrevet af: lahan
Skrevet den: 17-Juli-2017 kl. 17:50
Er det ikke noget med at iOS 11 kan håndtere 3 applikationer samtidigt.
Tænker det er lidt begrænset hvor meget de 4 GB giver.
Hvor er det man kan købe en iPad Pro til 2500kr ?
|
Skrevet af: Bruger udmeldt 43
Skrevet den: 17-Juli-2017 kl. 18:00
Safari skal ikke hente nogetsomhelst. Recordere er der med det samme jeg trykker Safari. Spillene skal loade igen
|
Skrevet af: Torben Rasmussen
Skrevet den: 17-Juli-2017 kl. 20:42
Hvis du kun har den ene side åben, som så tilmed besøger ofte, så genloades den jo regelmæssigt i hukommelsen. Problemet opstår hvis du har mange faner åbne og samtidigt hopper lidt rundt mellem apps. Efter et stykke tid vil nogle af fanerne være skubbet ud af hukommelsen og så vil de loade igen når du skifter til dem. Det er ikke et spørgsmål og at have ret her - sådan fungerer styresystemet nu engang, så det hjælper ikke rigtig trådstarter, at postulere, at det ikke er tilfældet. Jeg sidder med en iPad Pro her, hvor to af mine faner genloadede for 2 timer siden, da jeg skiftede til dem (jeg har 6 åbne, og de to havde ikke været besøgt i nogle dage).
------------- FlatpanelsDK - Alt om fladskærms-tv, mediebokse og tv-markedet
|
Skrevet af: ladiesman217
Skrevet den: 19-Juli-2017 kl. 18:12
Hej alle,
Tak for alle jeres svar og diskussion frem og tilbage.
Det endte med, at jeg købte en iPad Pro 10,5" med 64GB hukommelse til 4.750 kr. Det føltes som den mest rigtige løsning for mig. Nu glæder jeg mig sindssygt meget til at modtage den, og prøve hvor nem den er at bruge som en "reserve" computer
-------------
|
Skrevet af: jake51
Skrevet den: 19-Juli-2017 kl. 18:29
Hvor fandt du den til den pris?
------------- Vi started' ud med ingenting og har det meste tilbage Mikael Simpson
|
Skrevet af: ladiesman217
Skrevet den: 19-Juli-2017 kl. 18:43
Hos en privat. Bedste pris er vel Bilka til 5.200 kr.
-------------
|
Skrevet af: jake51
Skrevet den: 19-Juli-2017 kl. 21:20
OK
------------- Vi started' ud med ingenting og har det meste tilbage Mikael Simpson
|
Skrevet af: clausols1
Skrevet den: 20-Juli-2017 kl. 00:40
Jeg havde nappet den 32 GB og så brugt min eksterne HD (seagate wireless plus 2tn) med batteri & wifi til film, det virker fint.
Men tillykke med den lille ny
|
Skrevet af: KennyIver
Skrevet den: 20-Juli-2017 kl. 08:48
Jeg sidder med den nye iPad Pro 10.5 med 64 GB og simkort, det er virkelig en seriøs lækker ting! Skærmen, de 4 højtalere og dens hastighed er en kæmpe opgradering fra min tidligere air2. Den bliver du glad for
------------- Setup: Panasonic,Anthem,HK,DLS,Velodyne
|
|