Print side | Luk vindue

Skal du se Blade Runner 2049?

Udskrevet fra: recordere.dk - Danmarks AV Forum
Kategori: Generelle emner
Forumnavn: Film og udsendelser
Forumbeskrivelse: Film på Blu-ray, DVD samt tv-udsendelser mv.
Web-adresse: https://forum.recordere.dk/forum_posts.asp?TID=152840
Udskrevet den: 28-April-2024 kl. 07:03


Emne: Skal du se Blade Runner 2049?
Skrevet af: jake51
Emne: Skal du se Blade Runner 2049?
Skrevet den: 06-Oktober-2017 kl. 16:02
Jeg skal se den i morgen... og jeg ved INTET om handlingen
Det er da godt klaret, når man bliver bombarderet med både dette og hint

-------------
Vi started' ud med ingenting og har det meste tilbage
Mikael Simpson



Svar:
Skrevet af: Ning
Skrevet den: 06-Oktober-2017 kl. 22:07
Ja da, håber at få den set i IMaxx salen i Aarhus i 2D... 

-------------
Ning


Skrevet af: Thomas Jensen
Skrevet den: 06-Oktober-2017 kl. 22:19
Om jeg skal se den? Tjah, hvis den bliver sendt i TV eller på fx. Netflix, så ja...

-------------
AV-udstyr: Apple iPad 9th gen. 64 GB / Apple iPhone SE 3rd gen. 64 GB / JBL Charge 3


Skrevet af: kaizer
Skrevet den: 07-Oktober-2017 kl. 14:14
Det tror jeg ikke. I alt fald ikke i biografen. Jeg har ikke været der i mindst 5-6 år, og ser ingen grund til at jeg begynder nu.


Skrevet af: Bruger udmeldt 43
Skrevet den: 07-Oktober-2017 kl. 15:07
Selvfølgelig skal jeg da se sådan en fremragende film. Men det blir på Bluray. Biffen er nogo med for høj lyd og larmende sidepersoner.


Skrevet af: sl1000
Skrevet den: 07-Oktober-2017 kl. 15:28
Jeg skal ind og se den på onsdag. glæder mig til at se den i Big bio i Herlev for den har jeg ikke været i før.
Så forresten American assassin  i Lyngby Kino i går, den var Ok men heller ikke mere.


Skrevet af: azrael
Skrevet den: 07-Oktober-2017 kl. 17:37
Så den i går aftes i CinemaxX Århus i IMAX salen. Jeg er kæmpestor fan af Blade Runner og må ærligt erkende, at jeg ikke blev særligt glad, da jeg hørte der skulle laves en fortsættelse. Historien var godt afsluttet og der var alt for stor risiko for at ødelægge det eftermæle filmen har.

Jeg blev så endnu mere nervøs, da jeg hørte, at Ridley Scott ikke selv ville lave den. Dog fik jeg i mellemtiden set både Prisoners og Sicario (begge af Denis Villeneuve), hvilke begge to er fremragende film. Det beroligede lidt. Jeg gjorde også alt hvad jeg kunne for ikke at se eller læse mere om filmen, bortset fra at se teaseren og den første trailer.

Anyway, jeg gik ind i aftes med lidt modererede forventninger, men dog med åbent sind...

OG HOLD KÆFT HVOR BLEV JEG BLÆST VÆK!

Det er simpelthen en fantastisk film. Intet mindre. Den bygger rigtigt godt videre på historien fra den oprindelige film. Der er ingen tåkrummende scener, som man måske kender fra andre ellers gode film. Og jeg er faktisk meget glad for, at det ikke var Ridley, der lavede fortsættelsen. Særligt efter Alien: Covenant, som er en OK film, men som slet ikke indfriede de forventninger man havde til den (selv håbede jeg på en rigtig fortsættelse til Prometheus og *ikke* endnu en Alien film).

Hvis jeg skulle pege på et minus ved den nye Blade Runner 2049, så er det musikken. Jo, Hans Zimmer prøver da på at efterligne Vangelis lidt og det virker da også til dels. Men når alt er sagt, så når soundtracket på ingen måder Vangelis' original.

Hvorom alt er, så TAG IND OG SE FILMEN I BIFFEN ...og allerhelst i stort format. IMAX i Århus var i al fald hele prisen værd ...også på lydsiden.




-------------
"This calls for a delicate blend of psychology and extreme violence" - Homer Simpson


Skrevet af: jake51
Skrevet den: 07-Oktober-2017 kl. 18:08
Nemlig, den skal ses på et stort lærred

-------------
Vi started' ud med ingenting og har det meste tilbage
Mikael Simpson


Skrevet af: Dorf
Skrevet den: 07-Oktober-2017 kl. 18:36
Filmen blev ikke optaget med Imax kameraer, kan det alligevel betale sig at se filmen i Imax?


Skrevet af: azrael
Skrevet den: 07-Oktober-2017 kl. 19:00
Oprindeligt skrevet af Dorf Dorf skrev:

Filmen blev ikke optaget med Imax kameraer, kan det alligevel betale sig at se filmen i Imax?

Iflg. IMAX selv ser du 26% mere billede, da den er "specially formatted for IMAX". Iflg. IMDb er digital intermediate i 4K format (4096 x 2160), dvs. den "normale" biografversion i 2,35:1 er blevet matted (maskeret) i top og bund.

EDIT: Har lige fundet ud af, at filmens fotograf, Roger Deakins, https://www.rogerdeakins.com/post-the-di/blade-runner-2049-4k-vfx-usage/" rel="nofollow - bekræfter , at man ser mere billede i IMAX versionen.


-------------
"This calls for a delicate blend of psychology and extreme violence" - Homer Simpson


Skrevet af: jacobe
Skrevet den: 08-Oktober-2017 kl. 17:11
Ja, glæder mig meget til at se den - om nogle måneder, i min egen biograf Smile


-------------
Jeg ved hvad jeg taler om, jeg har selv læst det på nettet!
Se vores hyggelige http://forum.recordere.dk/forum_posts.asp?TID=143663&title=tin-smith-cinema" rel="nofollow - hjemmebiograf :)


Skrevet af: karsten86
Skrevet den: 08-Oktober-2017 kl. 19:36
jeg så filmen igår i den store sal i Viborg, og jeg er ikke oppe og ringe over filmen.
da jeg hørte, at der skulle, laves en efterfølger til Blade Runner, blev jeg også bekymret
da det jo er en Ridley Scott film, men da jeg læste at det var Denis Villeneuve der skulle
instruere, blev jeg mere rolig.
det skal siges at jeg har set alle teaser og trailer, plus de 3 kortfilm, især de 3 kortfilm
giver en god, forståelse, til flere ting, i selve filmen
dog giver trailer et forkert, syn på filmen, i trailer, her har man samlet alt det, med action,
hvilket er lidt forkert  

men desværre er der flere ting der ikke går, for mig, filmen være 2 timer og 40 minutter
hvilket efter min mening, er ca 30 min for meget, der er flere steder, i filmen, hvor der bliver
kogt suppe på filmen(kaldes meget slow tv)
filmen selve plot, blive faktisk hurtig klar, hvilket er godt, men desværre regnet jeg det nok
lidt for hurtig ud

Harrison Ford bliver kaldt en af hovedrolle indehaverne, det vil jeg ikke vil kalde ham,
vil mere sige at han har en stor birolle, skal sige, at Ford først kommer ind efter ca 1,5 time,
og selv der, er han ikke med hele tiden.
folk som Robin Wright og Silvia Hoeks, har faktisk lige så meget film visning, som Ford har.

Ryan Gosling gør det godt i rollen som Blade Runner, og han, er klart den rigtig i rollen, også
Dave Bautista, gør det fantastisk selv om hans er lille

selve stemningen i filmen er ramt plet, filmen har den mørke og lidt skummel, virkning
hvilket bare er den rigtig, og det virker også til, at man ikke har skruet op, for overdrivelsen
set på at filmen forgår 35 år efter originalen.
men henhold til musikken, vil jeg sige at jeg syntes, at Hans Zimmer, desværre prøver for meget

filmen er en værdi efterfølger, men efter min mening, bliver det ikke en klassisk kult
film,(læs min mening) vil også sige at jeg personlig ikke har travlt med at skal eje filmen, det
bliver en film jeg kan købt når den kommer på tilbud.
vi har alle vores mening, og det har jeg respekt for, men filmen fanger bare ikke helt mig,
jeg er nok lidt mere til en god action film.



Skrevet af: BowieCool
Skrevet den: 08-Oktober-2017 kl. 21:15
Er lige kommet hjem efter at ha set den i Fotorama i Viborg. Synes helt klart at det er én værdig efterfølger. Super fedt mørkt univers, flot flot lavet. Har lidt svær ved at vurdere den, er heller ikke helt oppe og ringe over den, men skal bestemt se den igen. Tror det er én film, som vinder ved et gensyn, som Prometheus gjorde. 4/6 herfra nu, som måske bliver til 5/6 ved et gensyn. Klart én film som skal ses på det store lærred.

-------------
Sony VPL-HW55ES - Screen Excellence Enlightor 4K 124" - Marantz SR 8002 - JBL PRO 3677 (front), 8320 (back), 4645C (sub)
Effekt: the t.amp TA2400 MK-X (sub) - Panasonic DMP-BDT310


Skrevet af: Ukke
Skrevet den: 10-Oktober-2017 kl. 18:25
Skal man se den i iMax eller kan man nøjes med alm. visning?


Skrevet af: jacobe
Skrevet den: 10-Oktober-2017 kl. 19:11
Jeg har mange amerikanske venner på Facebook, og flere har nævnt, at lyden er unormal høj i filmen? Er det noget andre har bemærket?


-------------
Jeg ved hvad jeg taler om, jeg har selv læst det på nettet!
Se vores hyggelige http://forum.recordere.dk/forum_posts.asp?TID=143663&title=tin-smith-cinema" rel="nofollow - hjemmebiograf :)


Skrevet af: vclarke
Skrevet den: 10-Oktober-2017 kl. 19:26
Ja lyden var meget høj (Viborg)


Skrevet af: vclarke
Skrevet den: 10-Oktober-2017 kl. 19:28
Jeg er også på 4-5 stjerner ud af seks, den var go' men ikke suværen


Skrevet af: Mefisto
Skrevet den: 13-Oktober-2017 kl. 15:31
Hvis man er interesseret, så skal man se den i biffen. Den fantastisk flot og en TVskærm yder den ikke retfærdighed.


Skrevet af: Naim
Skrevet den: 16-Oktober-2017 kl. 15:47
Var inde og se den i CinemaxX Århus i IMAX salen og den er de virkelig sluppet godt fra. Er altid skeptisk med forsættelser, da det sjældent lykkedes. Virkelig flot film og med plads til nogle lange passager, som man ellers savner meget i mainstreamfilm. Min kritik går så på at der måske er lidt for meget product placement og musikken af Zimmer skuffer, da den er for støjende. Og lyden i salen er virkelig alt for bombastisk og urealistisk. Masser af bas og larm, som man jublede over når man skulle vise sine højtalere frem som 12 - 13 årig.

Kunne dog have tænkt mig at høre Johan Johanson musik.



-------------
Naim Nova
Dynaudio Heritage Special
ZEN MK.II STD

http://www.uwsonline.com/index.php


Skrevet af: jacobe
Skrevet den: 24-Februar-2018 kl. 18:03
Oprindeligt skrevet af jacobe jacobe skrev:

Ja, glæder mig meget til at se den - om nogle måneder, i min egen biograf Smile

Og det blev så her til eftermiddag. Og wow, jeg er positivt overrasket! MEGET bedre end forventet, især efter at have læst en del lunkne anmeldelser. Virkelig tro mod 1'eren såvel stemningsmæssigt og ikke mindst pga. Zimmer's soundtrack, og jeg er ellers ikke stor Zimmer-fan efter at have fået smadret min sub til Interstellar! Men jeg synes han fornemt fortsætter i Vangelis' ånd, samtidigt med at tilføje nyt, og det fungerer. Vil dog lige advare om, at også denne film seriøst udfordrer din sub, så pas lidt på!

Positivt: Stor filmisk oplevelse! Noget mere knald på en 1'eren. Åndssvag flot lyd (dog noget påtrængende til tider). Bliver en af de første film vi køber på UHD, når vi en gang opgraderer!
Negativt: Fungerer måske ikke 100% som den opfølger den kunne have været, stadig en del uopklarede spørgsmål (som jeg ikke vil komme ind på) men måske gemmes svarene til en evt. 3'er? Og som mange har sagt, lige lovlig lang.

-------------
Jeg ved hvad jeg taler om, jeg har selv læst det på nettet!
Se vores hyggelige http://forum.recordere.dk/forum_posts.asp?TID=143663&title=tin-smith-cinema" rel="nofollow - hjemmebiograf :)



Print side | Luk vindue