Print side | Luk vindue

Acer M550

Udskrevet fra: recordere.dk - Danmarks AV Forum
Kategori: Visnings- og lytte-udstyr
Forumnavn: Projektorer
Forumbeskrivelse: Projektor og lærred
Web-adresse: https://forum.recordere.dk/forum_posts.asp?TID=153061
Udskrevet den: 22-December-2024 kl. 17:52


Emne: Acer M550
Skrevet af: JakobSkaarup
Emne: Acer M550
Skrevet den: 24-Oktober-2017 kl. 10:30
Så er det i dag min nye Acer maskine lander, den skal afløse min aldrene X30. Jeg ved at jeg kommer til at få et ringere sort niveau end det jeg har i dag, men over all skulle det meget gerne være en markant forbedring og resten af linjen. Jeg skal nok poste lidt mere omkring mine oplevelser når den er sat til, samt nogle før og efter målinger når den er blevet kalibreret



Svar:
Skrevet af: Jonas_h
Skrevet den: 25-Oktober-2017 kl. 13:40
Tillykke med den nye baby :) Skriv endelig om dine erfaringer med Acer vs. JVC'en. 


Skrevet af: JakobSkaarup
Skrevet den: 26-Oktober-2017 kl. 10:28
Den umiddelbare konklusion er at det har været en rigtig god opgradering. Jeg kan sagtens genkende den oplevelse mange har med at DLP projektor giver et eller andet ekstra filmisk look eller hvad man nu skal kalde det, desværre har jeg så fundet ud af at jeg er typen som har tendens til at se regnbuer, det er dog ikke slemt overhovedet. Projektoren er imponerende skarp, ved BD kiggeri er skarpheden betydeligt bedre end min JVC, og det bliver kun endnu bedre når man smider noget 4K efter den. Udover det så har den super meget mere lys end min JVC, hvilket virkelig løfter oplevelsen. Den store force ved JVC er som bekendt dens sortniveau, og bevares, jeg kan godt se at der halter Acer´en efter, men jeg må sige at jeg er overrasket over at forskellen ikke er større, det havde jeg faktisk forventet at den ville være. 

Jeg har forsøgt med nogle HDR filer, men jeg synes ikke rigtig jeg kan få det til at fungerer optimalt, men jeg er ikke klar over hvor fejlen ligger, om det er filen, min afspiller eller lignende. På projektoren skal man manuelt sætte den over i 1 af 3 forskellige HDR modes, men det er svært at finde en forklaring på hvad forskellen er på de 3, manualen er ikke til meget hjælp. Men helt generelt så er jeg i virkeligheden heller ikke fan af HDR. Synes billedet bliver mørkt og fladt i det, det er min oplevelse ved forskellige HDR ting som jeg har set på min B6. 

Alt i alt så er jeg rigtig tilfreds med opgradering og jeg ser frem til at få den kalibreret om en 14 dages tid af tv-kalibrering.dk 

Hvis der er interesse for en demo så send mig endelig en PM :)



Print side | Luk vindue