Hejsa, Først og fremmest - undskyld hvis dette indlæg er forkert placeret! Men here goes:
Jeg overvejer at udskifte mit nuværende TV med en projektor, og har i den forbindelse et spørgsmål om den bedste løsning omkring lyd...
Kort om mit nuværende og kommende setup: Vi har ikke noget analogt TV-signal, og ser derfor kun 'TV' via streaming-tjenester. Vi har hidtil brugt apps på TV'et eller via en PS4. Når jeg fjerner TV'et og erstatter med en projektor vil jeg derfor fremover hovedsageligt bruge min PS4 som kilde. Jeg overvejer at anskaffe mig en BenQ W2000 projektor, hvor eneste lyd-udgang er en 3,5mm jack ud ( https://www.komplett.dk/product/858123/tv-hifi/projektorer/hjemmebio/benq-3d-dlp-projektor-w2000" rel="nofollow - https://www.komplett.dk/product/858123/tv-hifi/projektorer/hjemmebio/benq-3d-dlp-projektor-w2000 # ) Lydmæssigt har jeg p.t. en Sonos Soundbar, som jeg er rigtig glad for (og som jeg på længere sigt skal have suppleret med et par Play1). Den har kun en optisk indgang.
Mit spørgsmål er nu hvordan jeg laver den bedste kabelføring til lyden:
Løsning 1: Da jeg hovedsageligt vil benytte min PS4 som kilde, vil den nemmeste løsning være at trække et optisk digital kabel direkte fra PS4 til Sonos Playbar. Men på den måde vil jeg være tvunget til at benytte min PS4 for at få lyd gennem min Playbar, så hvis jeg en sjælden gang imellem har behov for at slutte en computer til projektoren, får jeg altså ikke lyden ud gennem playbaren.
Løsning 2: Den alternative løsning er at købe en analog til digital konverter, og trække lyd fra projektorens 3,5 mm jack ud og ned til min Playbar. På den måde vil jeg få lyd ud gennem min Playbar uanfægtigt hvilken kilde jeg benytter til afvikling (PS4 eller computer).
Umiddelbart virker løsning 2 som den bedste, da jeg her undgår at skulle bekymre mig om kilden, da lyden jo vil komme direkte ud af projektoren. Men jeg kan ikke undgå at spekulere på om det ikke giver en forringelse af lyden fra min PS4 med den løsning. Den vil jo i så fald sende et digitalt signal til projektoren, som vil konvertere til et analogt signal ud, som jeg så konverterer tilbage til digitalt i en ekstern boks inden det går ind i Playbaren. Det virker meget omstændigt!
Der er ingen tvivl om at min PS4 er min absolut primære kilde, som jeg vil benytte i 99 ud af 100 gange. Så løsning 1 er uden tvivl den absolut mest enkle. Men jeg kan bare ikke lade være med at tænke på den 1 gang fra tid til anden hvor jeg vil have behov for at slutte en anden kilde til, og hvor jeg så ikke vil kunne få lyden gennem min Playbar.
Hvad foreslår I? :-)
Mvh, Lasse
|