JesperV skrev:
Jeg fik egentligt ikke benævnt hvilke egenskaber som vi i foreningen ønsker;Stabilt produkt "Let" installerbart produkt og let opsætning (da avancerede opsætninger ikke harmonerer med rotation i beboerkreds, begrænset IT viden og vi ønsker at være "selvkørende") Minimal vedligehold Pris betyder ikke så meget da vi er 22 betalende |
Kombinationen af selvkørende og begrænset IT viden kan jeg ikke få til at harmonere.
JesperV skrev:
Sådan pr standard deler switchen vel altid hastigheden ligeligt af båndbredden på de ønskede porte, formoder jeg. Herfor er jeg i tvivl om hvad der menes med traffic shaping på routeren og switchen? |
Det er så ikke korrekt formodet, en switch har ikke en indbygget retfærdighedssans der sørger for at dele sol og vind lige.
Det handler ikke kun om at få hul igennem til internettet, det klarede I jo med de der TP-Link forbrugerdimser, det handler også om at sikre en vis kvalitet til her enkelt beboer. En letvægtsløsning er kun fin så længe ALLE kun ønsker at checke lidt facebook og læse lidt nyheder.
Tilsæt 1-2 teenagere der ønsker at live streame et eller andet spil og så er festen forbi. Eller laver torrenting. Eller hoster et online spil. Eller noget af alt det andet toptunede unge forbrugere bruger internettet til. I kommer meget nemt ud i, at enkelte beboere har et trafikmønster der gør tingene ubrugelige for alle andre hvis Ikke I har en måde at styre tingene på. Det giver ikke mening at komme ud i naboefejder fordi beboerne ikke kan blive enige om hvis møgunge det er der er værst til at spolere tingene - udelukkende fordi I fra start af har valgt ikke at kunne styre forbruget centralt.
Du skriver at prisen ikke er så vigtig da I er 22 til at betale. Med begrænset IT viden er det oplagt at få nogle professionelle til at kigge på tingene. Det behøver ikke koste spidsen af en jetjager, det behøver heller ikke være noget med fast, månedtlig serviceaftale, men i min optik er det temmeligt risikabelt at satse på at 22 husstande kan forblive gode venner mens de deler noget ingen rigtigt har forstand på at styre.
Få et firma til at komme med et bud på en løsning. Jeg vil foreslå at I stiller krav om at lejlighederne ikke må kunne forstyrre hinanden, samt at der bliver en styring af båndbredden så alle lejligheder er garanteret en minimumsbåndbredde, men deudover kan opnå højere hastighed hvis der er ledig kapacitet. Det koster naturligvis nogle teknikertimer at få sat op, men der er ingen der siger det ikke kan være en engangsinvestering med mulighed for at købe lidt teknikertid igen på et senere tidspunkt hvis jeres behov ændrer sig.
Alternativet er, at en af jer graver ned i hvordan sådan noget virker og får sat et eller andet op, men hånden på hjertet, gider du være ham alle naboerne henvender sig til hver gang de har bøvl med et eller andet og dig de bliver sure på hvis du ikke lige får tingene løst hurtigt nok?
Beskyt naboskabet. Få et firma til at lave noget der virker, som sikrer at ingen kan ødelægge festen for andre og hvis der en dag opstår problemer kan I være fælles om at synes firmaet er nogle idioter og skifte til et andet i stedet for at skændes om hvem i beboerflokken der er mere idiot end den næste.
|