Print side | Luk vindue

Forskel på TV2's signaler ved VM

Udskrevet fra: recordere.dk - Danmarks AV Forum
Kategori: Modtagelse og distribution
Forumnavn: Kabel-TV
Forumbeskrivelse: TV, radio mv. via kabel (typisk DVB-C)
Web-adresse: https://forum.recordere.dk/forum_posts.asp?TID=155600
Udskrevet den: 27-November-2024 kl. 06:25


Emne: Forskel på TV2's signaler ved VM
Skrevet af: tabbycph
Emne: Forskel på TV2's signaler ved VM
Skrevet den: 18-Juni-2018 kl. 22:58
Hej Alle, jeg har undret mig lidt over TV2's Ultra og alm signal, de to signaler er islet ikke ens, men det skulle man da tror, selvom det ene er 4k og hdr, eller er jeg forkert på den, se de vedhæftede billeder, hvor har optaget begge kanaler samtidig.

Jeg sidder på Waoo DVB-C i kbhs.

Alm TV2 HD:


TV2 Ultra HD:


TV2 Ultra med Kodi 18 Beta, hvor farverne er meget bedre.




Svar:
Skrevet af: pdj1974
Skrevet den: 19-Juni-2018 kl. 07:59
Argh! Jo! Det har også undret mig, og kan ikke finde ud af hvad jeg synes om det Confused

Basis for en afstemning?
* Fint at 4K udnyttes til at vise mere af banen og tilskuerne
* 4K bør vise det samme udsnit HD kanalen gør
* HD kanalen bør også vise mere af banen og tilskuerne, altså ligesom 4K kanalen


-------------
/Peter

LG OLED55E6V, Onkyo TX-NR807, Altibox, PS4, Apple TV 4, ChromeCast m. GoogleTV, Harmony 600, Libratone Live


Skrevet af: Bjur
Skrevet den: 19-Juni-2018 kl. 08:34
Hvorfor er der så markant farveforskel på de to billeder? Det ligner det ene er kalibreret og det andet er ikke. Jeg havde forventet UHD HDR var den med mest knald på farverne?


Skrevet af: JBtv
Skrevet den: 19-Juni-2018 kl. 08:51
Så vidt jeg kan se, så er HD signalets billede klippet ud af UltraHD signalet. Dvs HD's 1920x1080 pixel er klippet ud af UltraHD's 3840x2160 pixels Smile

En anelse overraskende. Man kan sige det betyder at man skal have et fysisk større TV for at få samme billede som ved HD signalet. Omvendt kan man jo så selv vælge hvilken kan man vil se på...


Skrevet af: JBtv
Skrevet den: 19-Juni-2018 kl. 08:51
Rettelse: "...hvilken kanal man vil se på...


Skrevet af: Deschain
Skrevet den: 19-Juni-2018 kl. 11:07
Så 4K fodbold betyder blot at man kommer længere væk fra det der foregår på banen..

Det er da en falliterklæring.. Confused




Skrevet af: SandSand
Skrevet den: 19-Juni-2018 kl. 11:46
Hold nu kæft det er dumt...


Skrevet af: Brixen
Skrevet den: 19-Juni-2018 kl. 11:50
Det ser ud som om det er optaget med to forskellige kameraer.

Vinklen er forskellig på de to billeder, hvis det er samme tidspunkt.


-------------
Venlig hilsen
KB


Skrevet af: tabbycph
Skrevet den: 19-Juni-2018 kl. 12:16
Oprindeligt skrevet af Brixen Brixen skrev:

Det ser ud som om det er optaget med to forskellige kameraer.

Vinklen er forskellig på de to billeder, hvis det er samme tidspunkt.
Billederne er fra præcis samme tidspunkt, måske med nogle ms forskel.


Skrevet af: Brixen
Skrevet den: 19-Juni-2018 kl. 13:01
Oprindeligt skrevet af tabbycph tabbycph skrev:

Oprindeligt skrevet af Brixen Brixen skrev:

Det ser ud som om det er optaget med to forskellige kameraer.

Vinklen er forskellig på de to billeder, hvis det er samme tidspunkt.
Billederne er fra præcis samme tidspunkt, måske med nogle ms forskel.

Ja, så bruger de to forskellige kameraer. 4K kameraet sidder til højre for HD kameraet. Man kan se det på højre målstolpe/visa reklamen, og de to spillere ved bolden i forhold til spillerne i baggrunden.


-------------
Venlig hilsen
KB


Skrevet af: tabbycph
Skrevet den: 19-Juni-2018 kl. 13:14
Oprindeligt skrevet af Bjur Bjur skrev:

Hvorfor er der så markant farveforskel på de to billeder? Det ligner det ene er kalibreret og det andet er ikke. Jeg havde forventet UHD HDR var den med mest knald på farverne?
Jeg har ikke nogen tv boks, bruger en htpc med 4 tunere i og kodi 17.6, 17.6 kan ikke vise 2020 og hdr, men det går meget bedre med 18 beta, har opdateret med billed fra kodi, det andet var fra 17.6.


Skrevet af: Thomas.T
Skrevet den: 19-Juni-2018 kl. 13:19
Der er 37 kameraer på hver kamp. Heraf er kun 8 stk 4K. Så produceren der laver 4K-produktionen har ikke så mange vinkler at vælge imellem. Hvordan ser slows ud? Formoder det er en skøn blanding af HD og 4K.


Skrevet af: Rasmus Larsen
Skrevet den: 19-Juni-2018 kl. 13:28
Billedet fra Kodi ver. 17.6 ser ud som om, at Kodi misfortolker farverummet. Kodi 18 beta ser bedre ud, men stadig lidt specielt. Af ren nysgerrighed: Registrerer Kodi 18 korrekt HLG HDR og Rec.2020? Hvilken TV-skærm og billedprofil benyttes?

Ikke alle oplever det, men jeg har nu hørt flere, som får de matte farver på 4K HDR-signalet. Jeg mistænker, at det har noget at gøre med den SDR-videostrøm, som HLG falder tilbage på, hvis modtager/skærm ikke klarer HDR.


-------------
https://www.flatpanels.dk/TVdatabasen.php" rel="nofollow - TV-databasen - Sammenlign TV - Flatpanels


Skrevet af: tabbycph
Skrevet den: 19-Juni-2018 kl. 14:37
Oprindeligt skrevet af Rasmus Larsen Rasmus Larsen skrev:

Billedet fra Kodi ver. 17.6 ser ud som om, at Kodi misfortolker farverummet. Kodi 18 beta ser bedre ud, men stadig lidt specielt. Af ren nysgerrighed: Registrerer Kodi 18 korrekt HLG HDR og Rec.2020? Hvilken TV-skærm og billedprofil benyttes?

Ikke alle oplever det, men jeg har nu hørt flere, som får de matte farver på 4K HDR-signalet. Jeg mistænker, at det har noget at gøre med den SDR-videostrøm, som HLG falder tilbage på, hvis modtager/skærm ikke klarer HDR.
Jeg ser det på en htpc og en Sony hw65 projector, hvor begge udsendelser er optaget samtidig og hvor jeg har taget billederne direkte i kodi. 
Jeg kan ikke se nogen steder i kodi 18, at der registeres HLG HDR og Rec.2020. 
Men MKVToolNix viser at der er 2020 og hlg på optagelsen:

Color primaries                          : BT.2020
Transfer characteristics                 : HLG / BT.2020 (10-bit)
Matrix coefficients                      : BT.2020 non-constant




Skrevet af: Lars
Skrevet den: 19-Juni-2018 kl. 15:43
Oprindeligt skrevet af tabbycph tabbycph skrev:

Jeg ser det på en htpc og en Sony hw65 projector, hvor begge udsendelser er optaget samtidig og hvor jeg har taget billederne direkte i kodi. 
Jeg kan ikke se nogen steder i kodi 18, at der registeres HLG HDR og Rec.2020. 
Men MKVToolNix viser at der er 2020 og hlg på optagelsen:

Color primaries                          : BT.2020
Transfer characteristics                 : HLG / BT.2020 (10-bit)
Matrix coefficients                      : BT.2020 non-constant


Hvis du ser 'TV 2 Ultra HD' rigtigt, dvs. på et 4K UHD display der forstår udvidet BT2020 farverum og HLG-HDR, så skal det ligne det billede du postede for HD, blot skarpere og med mange flere nuancer (grundet både HDR og udvidet farverum).

Det ser umiddelbart ud som om du ser på et signal der ikke er HDR og i forkert farverum (REC709 istedet for BT2020).

Din projektor kan ikke vise kanalen rigtigt, da det er en HD-projektor uden HDR. Jeg ved ikke med KODI direkte på HTPC, men vil umiddelbart tro det kræver et 4K-display her også.

  /Lars


-------------
Ansvarshavende redaktør.
Webmaster, recordere.dk


Skrevet af: tabbycph
Skrevet den: 19-Juni-2018 kl. 16:03
Ja ved godt man skal bruge et 4k tv eller 4k projetor til og vise det ordentligt, men ultra kanalen er bare så meget mere skart og detaljeret, selv på ikke 4k projektor og jo uden og bruge kodi 18, der konverteret 2020 til 709, så ser farverne tamme ud.
Jeg ser også altid Viasats ultra kanal, fremfor den almindelige, når der f.eks er fodbold eller formel1, selv når kodi skal skalerer ned til full hd.


Skrevet af: Lars
Skrevet den: 19-Juni-2018 kl. 17:19
Oprindeligt skrevet af tabbycph tabbycph skrev:

selv på ikke 4k projektor og jo uden og bruge kodi 18, der konverteret 2020 til 709, så ser farverne tamme ud.

Jeg ser også altid Viasats ultra kanal, fremfor den almindelige, når der f.eks er fodbold eller formel1, selv når kodi skal skalerer ned til full hd.

Ved du om Viasat Ultra HD sender i 709 eller 2020 farverum?

Er der HDR på Viasat Ultra HD?

  /Lars


-------------
Ansvarshavende redaktør.
Webmaster, recordere.dk


Skrevet af: tabbycph
Skrevet den: 19-Juni-2018 kl. 17:26
Oprindeligt skrevet af Lars Lars skrev:

Oprindeligt skrevet af tabbycph tabbycph skrev:

selv på ikke 4k projektor og jo uden og bruge kodi 18, der konverteret 2020 til 709, så ser farverne tamme ud.

Jeg ser også altid Viasats ultra kanal, fremfor den almindelige, når der f.eks er fodbold eller formel1, selv når kodi skal skalerer ned til full hd.

Ved du om Viasat Ultra HD sender i 709 eller 2020 farverum?

Er der HDR på Viasat Ultra HD?

  /Lars
Viasat Ultra HD sender i 709 og uden hdr.


Skrevet af: Lars
Skrevet den: 19-Juni-2018 kl. 17:59
Oprindeligt skrevet af tabbycph tabbycph skrev:

Viasat Ultra HD sender i 709 og uden hdr.

Ok, det virker som om det du oplever er et 709-display der prøver at vise et 2020-signal.

Så vil det nok virke fesent og med svage farver.

Hvis signalet er BT2020 HDR som den store graf her, men der kun vises den del der er indeholdt i REC709 SDR i den lille graf, så mangler der en masse.




  /Lars


-------------
Ansvarshavende redaktør.
Webmaster, recordere.dk


Skrevet af: pdj1974
Skrevet den: 19-Juni-2018 kl. 20:49
Sidder lige og ser RUS vs. EGY på TV2 UHD, og kommer så lige til at zappe over på Viasat UHD der genudsender LIV vs. MAN C fra Champions League.

Selvom det er fedt at få et større overblik, så slår det altså ikke den nærhed og intensitet der er ved nærbilleder. Jeg tror derfor efterhånden, at jeg vil foretrække det billedudsnit det er på VM HD kanalen - også på 4K kanalen.


-------------
/Peter

LG OLED55E6V, Onkyo TX-NR807, Altibox, PS4, Apple TV 4, ChromeCast m. GoogleTV, Harmony 600, Libratone Live


Skrevet af: pdj1974
Skrevet den: 19-Juni-2018 kl. 21:02
Oprindeligt skrevet af pdj1974 pdj1974 skrev:

Basis for en afstemning?
* Fint at 4K udnyttes til at vise mere af banen og tilskuerne
* 4K bør vise det samme udsnit HD kanalen gør
* HD kanalen bør også vise mere af banen og tilskuerne, altså ligesom 4K kanalen

https://forum.recordere.dk/topic155607_post1564490.html" rel="nofollow - https://forum.recordere.dk/topic155607_post1564490.html :-)


-------------
/Peter

LG OLED55E6V, Onkyo TX-NR807, Altibox, PS4, Apple TV 4, ChromeCast m. GoogleTV, Harmony 600, Libratone Live


Skrevet af: lunddal
Skrevet den: 20-Juni-2018 kl. 09:22
Årsagen ligger nok i det færre antal kameraer.


Skrevet af: Rasmusdc
Skrevet den: 20-Juni-2018 kl. 10:13
kommer an på tv´et for mig.

mit Sony X850C ser totalt MAT ud på Ultra kanalen, og mangler lysstyrke, hvor jeg så hellere vil se det på 1080 streamet. (låser alle billede instillinger)

på mit Samsung KS8005, der ser det fantastisk ud, og der er KÆMPE blus og farver på. ved godt ingen af tv´ene har den fulde lysstyrke, til at levere den fulde HDR kvalitet... 

men der er bare så stor forskel på hvordan de 2 tv fortolker signalet.


-------------
http://forum.recordere.dk/forum_posts.asp?TID=73079&PID=735791&title=work-in-progress-hjemmebio#735791 - Min Hjemmebio


Skrevet af: Lars
Skrevet den: 20-Juni-2018 kl. 10:24
Oprindeligt skrevet af lunddal lunddal skrev:

Årsagen ligger nok i det færre antal kameraer.

Har tjekket op på det.  

Det er kun hovedkameraet der er forskellig på UHD og HD. De resterende 35 kameraer er de samme.

Kampene optages i 4K UHD. 8 af kameraerne er UHD og resten HD. De kameraer der er HD opskaleres på stadion til UHD, og alt klippes og bearbejdes i UHD.

Men altså med den 'finesse' at der bruges to forskellige kameraer til det der giver det 'brede' overblik, hvor kameraet der ender på UHD-signalet viser et bredere udsnit en det der ender på HD.

Der er kun ét produktionssetup. HD-signalet der sendes ud er nedskaleret fra UHD.

Der er noget om det http://https://www.ibc.org/delivery/from-russia-with-live-your-guide-to-the-world-cup/2882.article" rel="nofollow - her  og  http://https://www.live-production.tv/news/sports/production-equipment-fifa-world-cup-2018-russia%E2%84%A2.html" rel="nofollow - her .

  /Lars


-------------
Ansvarshavende redaktør.
Webmaster, recordere.dk


Skrevet af: Lars
Skrevet den: 20-Juni-2018 kl. 10:38
Oprindeligt skrevet af Rasmusdc Rasmusdc skrev:

mit Sony X850C ser totalt MAT ud på Ultra kanalen, og mangler lysstyrke, hvor jeg så hellere vil se det på 1080 streamet. (låser alle billede instillinger)

Ja, lyder som samme problem, at TV'et ikke forstår HLG (HDR) og viser de forkerte farver/lysniveauer.

Der kom en http://https://www.sony.co.uk/electronics/support/downloads/00015062" rel="nofollow - firmware-opdatering til dit Sony TV i marts som tilføjer HLG. Men såvidt jeg kan se er det kun for USB, DLNA samt satellit-tuner.

Så tror ikke det TV understøtter HLG på kabel-tuner eller HDMI, og at det er derfor det ser forkert ud.

Men nogle Sony TV understøtter manuelt skifte af farverum. Så hvis det er noget du vil eksperimentere med, så led efter et sted i indstillingerne hvor der kan vælges BT2020 istedet for REC709 farverum.


  /Lars


-------------
Ansvarshavende redaktør.
Webmaster, recordere.dk


Skrevet af: JENC
Skrevet den: 20-Juni-2018 kl. 14:33
Det er så rart at se, at de faktisk producerer det rigtigt i 4K, med optagelser på lidt mere afstand. Det er tanken med 4K, og den rigtige måde at gøre det på.

Da vi så fodbold fra Frankrig i '84 og Mexico i '86 var der langt oftere end i dag billeder hvor der var zoomet ind på een spiller, måske 2-3 i nærkamp. For at vi på de gamle billedrør kunne få et indtryk af spillerens humør ovenpå en afbrænder, osv. 

I dag i Full-HD og med større skærme end i billedrørs-tiden har de ændret det når de producerer, og viser i stedet 5-7 spiller sammen. Hele målfeltet osv. Det kan de gøre, for den højere opløsning og de større skærme vi har betyder at vi stadig kan se ansigtsudtrykket på den spiller der lige har lavet an afbrænder. 

Et andet eksempel. I gamle dage zoomede de ind på 1 måske 2 svømmere i opløbet i en svømmefinale. I dag med HD og større fjernsyn zoomer de ind på 4 svømmere.  

Med 4K og 55-65" skærme kan de nu vise alle 8 svømmebaner, og vi kan stadig se flagene på siden af badehætten hvem der er hvem. Hvem der er en håndslængde foran, osv. 
I fodbold i 4K kan vi stadig se hvor Eriksen er på banen, selv om der er zoomet ud, for fjernsynet er (forventeligt/typisk) større og opløsningen er langt højere. 

Det er med til i større grad at give dig den samme oplevelse som sad du på stadion. 
Når man har set en fodboldkamp live på et stadion og har siddet og fået en god fornemmelse af hvem i forsvaret der lavede en god kamp. Hvem der løb meget uden bold, osv., og kommer hjem og ser kampen igen (forskudt, hvis man har prøvet det), tænker man pludselig over hvor meget man ikke ser/oplever af kampen og spillernes indsats. 

Med 4K og større skærme får vi netop mulighed for a) at få denne "større/bredere" oplevelser af hvad der sker - ikke kun spilleren med bolden, men hele feltet, osv., b) uden at vi går glip af den detaljegrad vi tidligere havde når der var zoomet ind, fordi opløsningen er så meget højere, og forventeligt er skærmene også større.

Så de gør det rigtige ved at vise billederne lidt længere ude fra. Særligt hvis de leverer den rigtige 4K kvalitet (ikke over-komprimerer).

Og særligt i denne case, hvor der både er et HD feed og et 4K feed, kan de tillade sig at gøre det rigtigt. 




Print side | Luk vindue