Hej med jer. Min Receiver som er en del af et Harman / kardon BDS 570 system er ved at stå af. Ofte forsvinder lyden når der starter et nyt afsnit. Jeg oplever også at min projekter siger at source input not supported? Oplever også at billedet stopper mens lyden fortsætter? Jeg har prøvet at sætte ATV4 direkte til min projekter og så er der igen problemer. Jeg har også prøvet at skifte HDMI input kanal samt skifte kablet mellem receiver og ATV.
Så jeg er temmelig sikker på at det er receiveren.
Men hvad skal jeg vælge i stedet for? Det skal siges at jeg er fint tilfreds med lyden i højttalerne så disse behøver ikke blive skiftes. Men hvis jeres forslag indebære udskiftning er det også fair nok.
Mit budget er max 8000 kr. Mit setup arbejder sammen med en projektor så en receiver skal indgå, derfor er Sonos også no go.
Jeg har selv kig på følgende: - Marantz NR1608 Sølv (3099 kr) Dette er jo så kun en receiver, men den har Atmos support til hvis jeg i fremtiden vil have dette så kan jeg bare skifte de 2 front højttalere.
- Onkyo HT-S7805 (7000 kr) Dette er et komplet set, med Dolby Atmos og en receiver der understøtter 4K og alt muligt gøgl jeg sikkert aldrig kommer til at bruge. Har også overvejet lillebroren Onkyo HT-S5805 (5000 kr)
- Sony BDVN7200 (4800 kr) Dette er et komplet set, bagkanalerne styres af en boks så der skal ikke trækkes kabler til disse. Dette er en fordel da jeg i dag har kabler der render under en dørmåtte ved teressedøren. Den har også indbygget bluray ligesom jeg har idag. Jeg har dog aldrig brugt den vi har i dag. Så vigtigt vil jeg ikke kalde det. WAF faktoren er også høj da det er et pænt sæt. Et minus er dog at højttalerne har nogle underlige stik så det er ikke en standard passiv højttaler som man evt kunne sætte en anden receiver på en gang. Det har heller ikke Atmos.
- Samsung 5.1.4 soundbar HW-K960 (7500 kr) Er ret vild med denne løsning da den er 100% trådløs og har en ufattelig simpel fjernbetjening. Men jeg kan være bange for om lyden bliver for snæver når jeg ikke kan have dedikeret stereo front kanaler. Da jeg har et 110% lærred så skal højttalerne temmelig langt ud for at omfavne billedet.
Hvad tænker i? Har i andre forslag eller hvad siger i til de jeg har nævnt. Marantz trækker en del da denne er billigst og løser opgaven. Mens de andre evt ville højne lyden ved at give mig Dolby Atmos support.
------------- Når noget har godt design og er brugervenligt, så bruger man det mere.
|