Print side | Luk vindue

Opgradering af Synology NAS

Udskrevet fra: recordere.dk - Danmarks AV Forum
Kategori: Generelle emner
Forumnavn: PC hardware & software
Forumbeskrivelse: Hardware & software, men ikke HTPC
Web-adresse: https://forum.recordere.dk/forum_posts.asp?TID=156177
Udskrevet den: 12-Februar-2025 kl. 19:34


Emne: Opgradering af Synology NAS
Skrevet af: jjdk
Emne: Opgradering af Synology NAS
Skrevet den: 03-September-2018 kl. 18:22
Hejsa.
Håber på lidt input til en vigtig beslutning:

Jeg har en Synology DS716+ NAS med 2 WD RED diske - hver på 4 Tb. De spejler hinanden, så jeg har 4 Tb plads. Pladsen er nu brugt og jeg skal derfor udvide.

Den oplagte løsning er, at købe 2-bay extenderen, DX213 og 2 x 4 Tb WD Red diske. Så har jeg en NAS med samlet 4 diske. Så mener jeg, at jeg kan køre Raid 5 og på den måde have 3 x 4 Tb plads, samtidig med at dataene er spejlet. Står en HD af, kan den bare skiftes uden tab af data.

Men jeg kan ikke opdrive DS213 nogen steder. Den lader til at være udgået.

Derfor går overvejelserne nu på at købe DS918+ med 4 bays og sælge min nuværende DS716+.

Er det helt skævt?

Og hvis jeg køber DS918+, så kan jeg vel flytte mine 2 eksisterende diske over i den nye NAS + 2 nye tilsvarende diske uden alt for meget hokus pokus med opsætningen eller er jeg helt skæv på den?

Håber på lidt input.




-------------
iPhone 13, OS 15.3



Svar:
Skrevet af: bleed_blue
Skrevet den: 03-September-2018 kl. 19:04
Du kunne jo opgradere til 2 x 8 tb diske. Det er måske en billigere løsning?


Skrevet af: jjdk
Skrevet den: 03-September-2018 kl. 19:08
Oprindeligt skrevet af bleed_blue bleed_blue skrev:

Du kunne jo opgradere til 2 x 8 tb diske. Det er måske en billigere løsning?
Tak for forslaget, men jeg vil gerne have plads til mere data. Det hænger sammen med, at jeg har en ven, som også har en Synology NAS. Vi vil bruge hinanden til ekstern backup af vores data. 

-------------
iPhone 13, OS 15.3


Skrevet af: bleed_blue
Skrevet den: 03-September-2018 kl. 19:14
Ok. Men ja, du kan sagtens sætte dine gamle diske med data over i en ny NAS. Synology’en vil opdage at der er et eksisterende system på dem, og vil spørge om du vil migrere dette.

Jeg har selv en 1817+. Dejligt med masser af plads... 


Skrevet af: Kallespears
Skrevet den: 04-September-2018 kl. 00:14
Hvis Synology DS716+ skal sælges så send lige pm


Skrevet af: strandvasker
Skrevet den: 04-September-2018 kl. 07:47
Oprindeligt skrevet af jjdk jjdk skrev:

Og hvis jeg køber DS918+, så kan jeg vel flytte mine 2 eksisterende diske over i den nye NAS + 2 nye tilsvarende diske uden alt for meget hokus pokus med opsætningen eller er jeg helt skæv på den?
Personligt ville jeg smide de to nye diske i den nye NAS og efterfølgende kopiere dataene fra den gamle NAS over, det tager noget tid, men pointen er, at du ikke fucker med din gamle NAS før du ved at tingene er landet sikkert på den nye. Bagefter kan du så tage diskene fra den gamle NAS og flytte over i den nye og formattere dem der.

Sandsynligvis virker det også bare at flytte diskene fra den gamle til den nye, tænde den nye og håbe på at den genkender tingene og ikke laver noget den ikke skal - det er jeg bare ikke modig nok til.


Skrevet af: JMA37
Skrevet den: 04-September-2018 kl. 10:48
Har selv lige skiftet til DS918+

Du smider bare dine to gamle diske over i den og boksen finder selv ud af det - 
Herefter tilføjer du bare ekstra diske og evt ændre til RAID 5

Jeg har også smidt 256GB M2 modul til cache i min, men det gir mig ikke noget på hastigheden - så spild af penge.


Skrevet af: flappy81
Skrevet den: 04-September-2018 kl. 18:06
Jeg har gjort ca. det samme for nogen måneder siden. Du kan selvfølgelig bare sætte de to gamle diske i den nye DS, og følge migreringsprocessen, det burde virke fint.

Det jeg gjorde,var at tage den ene af mine gamle diske (4 TB WD Red i DS213 RAID1, den er solgt, før du spør), og satte den over i den nye (DS918+). Lavede ny volume med SHR1 + BTRFS.
Derefter flyttede jeg alt data via LAN over til den nye. Den ene disk på den gamle DS vil stadig virke fint i 'degraded' tilstand, selvom der selvfølgelig er en risiko, ved pludselig kun at have én disk, skulle det gå galt.
Jeg gjorde det fordi jeg bedst kan lide at starte med en frisk install på et nyt system. De samme apps skulle heller ikke bruges, da jeg kører det meste i Docker nu.
Jeg vil ikke anbefale at starte med nye større diske i den nye DS, hvis du ønsker at benytte de gamle diske i samme volume. Man kan nemlig kun tilføje samme størrelse eller større disk.


Skrevet af: jjdk
Skrevet den: 05-September-2018 kl. 13:41
Tak for alle de gode input.
Jeg har nu bestilt 1 ny DS918+ og 2 ekstra 4 Tb WD Red diske.
Jeg genbruger dermed de 2 stk. 4 Tb diske, jeg har i forvejen, så jeg samlet set har 4 stk. 4 Tb. diske i den nye NAS.

Jeg er dog lidt usikker på opsætning af den nye NAS, da flere af vejledningerne i denne tråd peger på, at jeg blot flytter de 2 eksisterende diske over i den nye NAS sammen med de 2 nye, og så skal NAS'en nok opdage mit hidtidige setup, hvorefter jeg fx. kan vælge Raid 05. Men disse vejledninger skrives med en vis forbehold.

Jeg vil naturligvis gerne sikre mine eksisterende data, men jeg vil også gerne den nemme og hurtige løsning. 

Nogen der kan komme med en tydelig og fungerende vejledning?
(lige nu spejles de 2 diske, men jeg ønsker fremadrettet den løsning, som giver mest muligt lagerplads med de 4 diske, men også en løsning, hvor jeg ikke mister data, hvis 1 disk står af. Mener det er Raid05)


-------------
iPhone 13, OS 15.3


Skrevet af: JMA37
Skrevet den: 05-September-2018 kl. 13:47
Du smider bare dine to gamle diske i den nye i bay 1 og 2 - kører update og når de kører, så smider de ekstra diske og ændre RAID

Der er ikke noget svært i det du ønsker


Skrevet af: jjdk
Skrevet den: 05-September-2018 kl. 13:52
Oprindeligt skrevet af JMA37 JMA37 skrev:

Du smider bare dine to gamle diske i den nye i bay 1 og 2 - kører update og når de kører, så smider de ekstra diske og ændre RAID

Der er ikke noget svært i det du ønsker
Super - det gør jeg hermed

Når jeg gør det på den måde, vil den nye NAS få samme opsætninger med? Fx har jeg en backuptjeneste kørende hos en ven, som også har en Synology.


Er det korrekt, at jeg skal køre Raid 05, hvis jeg ønsker mest mulig plads, men også den sikkerhed, at jeg ikke mister data, hvis én HD står af?


-------------
iPhone 13, OS 15.3


Skrevet af: JMA37
Skrevet den: 05-September-2018 kl. 13:55
Ja den skulle gerne gemme det hele.

Ja RAID5 - eller SHR som jeg selv bruger, som er fordel hvis du en dage bruger forskellige str. diske.

KØR :-)


Skrevet af: jjdk
Skrevet den: 05-September-2018 kl. 14:07
Oprindeligt skrevet af JMA37 JMA37 skrev:

Ja den skulle gerne gemme det hele.

Ja RAID5 - eller SHR som jeg selv bruger, som er fordel hvis du en dage bruger forskellige str. diske.

KØR :-)
Sådan!

-------------
iPhone 13, OS 15.3


Skrevet af: flappy81
Skrevet den: 05-September-2018 kl. 15:25
Her er i øvrigt en udførlig vejledning, ligesom der er svar på stort set alt andet Synology relateret
https://www.synology.com/en-us/knowledgebase/DSM/tutorial/General/How_to_migrate_between_Synology_NAS_DSM_6_0_and_later" rel="nofollow - https://www.synology.com/en-us/knowledgebase/DSM/tutorial/General/How_to_migrate_between_Synology_NAS_DSM_6_0_and_later
Du nævnte at du spejler dine diske. Hvis det betyder RAID1, kan du ikke ændre det til SHR, men derimod kun RAID5. Altså kan du ikke bruge SHR og dets fordele, f.eks forskellige størrelser diske.


Skrevet af: Cyberguy
Skrevet den: 05-September-2018 kl. 18:34
Oprindeligt skrevet af jjdk jjdk skrev:

Oprindeligt skrevet af bleed_blue bleed_blue skrev:

Du kunne jo opgradere til 2 x 8 tb diske. Det er måske en billigere løsning?
Tak for forslaget, men jeg vil gerne have plads til mere data. Det hænger sammen med, at jeg har en ven, som også har en Synology NAS. Vi vil bruge hinanden til ekstern backup af vores data. 

Måske spørger jeg dumt, men hvad er forskellen på 2x8 og 4x4, som du endte med ?


Skrevet af: jjdk
Skrevet den: 05-September-2018 kl. 18:41
Med 4 x 4 kan jeg køre Raid5 og på den måde have 12 Tb til rådighed. Med Raid5 kan en disk stå af, og jeg har ikke mistet nogen data.
Ønsker jeg tilsvarende sikkerhed med 2 x 8 Tb, så er jeg nødt til at spejle dem og så har jeg kun 8 Tb. plads.

Så forskellen for mig, er at jeg har 50% mere lagerplads og stadig en god sikkerhed, hvis en disk står af.


-------------
iPhone 13, OS 15.3


Skrevet af: flappy81
Skrevet den: 05-September-2018 kl. 20:32
Du låser bare dig selv fast, hvis du vælger RAID5. Du bør vælge SHR, uanset hvilke diske du vælger.


Skrevet af: jjdk
Skrevet den: 05-September-2018 kl. 20:44
Oprindeligt skrevet af flappy81 flappy81 skrev:

Du låser bare dig selv fast, hvis du vælger RAID5. Du bør vælge SHR, uanset hvilke diske du vælger.
Jeg er meget lydhør for gode råd - så det vil jeg gøre.
Jeg har læst linket, du sendte tidligere. Det er en meget fin vejledning til migrationen. Så den takker jeg også forSmile
Er det korrekt forstået, at jeg starter med at migrere som beskrevet i linket og når alt spiller, så kan jeg herefter vælge SHR?

Giver SHR også ca. 12 Tb. samlet lagerplads, og jeg er ikke sårbar, hvis én disk fejler?




-------------
iPhone 13, OS 15.3


Skrevet af: flappy81
Skrevet den: 05-September-2018 kl. 23:13
Oprindeligt skrevet af jjdk jjdk skrev:

Jeg er meget lydhør for gode råd - så det vil jeg gøre.
Jeg har læst linket, du sendte tidligere. Det er en meget fin vejledning til migrationen. Så den takker jeg også forSmile
Er det korrekt forstået, at jeg starter med at migrere som beskrevet i linket og når alt spiller, så kan jeg herefter vælge SHR?

Giver SHR også ca. 12 Tb. samlet lagerplads, og jeg er ikke sårbar, hvis én disk fejler?

Som sagt, hvis du tidligere har valgt RAID1, er der kun den hårde vej, at lave ny volume fra bunden, og derefter overføre data fra den gamle DS, evt. via netværket. Men har du allerede SHR, kan du bygge videre på den. Du kan se herunder hvilke RAID der kan skiftes til hvilke.
https://www.synology.com/da-dk/knowledgebase/DSM/help/DSM/StorageManager/storage_pool_change_raid_type

4 x 4 TB giver 12 TB brugbar plads, både i RAID5 og SHR, men billedet ændrer sig hvis du bruger uens størrelser. Så kommer SHR pludselig til sin ret. Derudover kan du med SHR blive ved med at skifte diske ud til større diske, og dermed udvide din volume. Det kan du ikke med traditionel RAID.
Du kan selv regne på det med Synology's RAID calculator
https://www.synology.com/da-dk/support/RAID_calculator


Skrevet af: jjdk
Skrevet den: 06-September-2018 kl. 06:22
OK, nu er jeg helt med. Et skifte til SHR vil medføre, at opsætningerne, til backup med mere, skal indtastes på ny. Men det er også overkommeligtSmile

Tak endnu engang for de mange gode input. 


-------------
iPhone 13, OS 15.3


Skrevet af: flappy81
Skrevet den: 06-September-2018 kl. 15:00
Ja, og dine data er også væk. Diskene bliver simpelthen formateret. Derfor er fremgangsmåden, med at tage 1 disk fra din gamle DS og starte på en frisk i den nye DS, den nemmeste.


Skrevet af: jjdk
Skrevet den: 08-September-2018 kl. 10:02
Så er jeg i gang med migreringen og det viser sig, at jeg i forvejen kørte med SHR og ikke som først antaget, Raid 1. Så det gør det jo meget nemmere.

Jeg har fået min nye NAS op at køre med de 2 eksisterende diske og nu har jeg smidt de 2 nye 4 Tb. diske i. Dermed 4 stk. hd med hver 4 Tb.

Herefter jeg gået ind under "lagerstyring", og under "lagerpulje" kan jeg se, at "lagerpulje 1" har registreret de 2 eksisterende diske.
De 2 nye står også på listen, men er ikke klar til brug endnu.
Så har jeg valgt på en eller anden måde at aktivere de 2 nye diske og nu har NAS'en arbejdet siden i går kl. 17 med den ene af diskene, hvor der under status står: 

[Skifter (kontrollerer paritetskonsisten 29,80%).

På 17 timer har den nået 30% med den en disk. Det kan vist tage laaaangt tid.

Men har jeg gjort det rigtige og blot skal væbne mig med tålmodighed?
Jeg vil jo gerne, at alle 4 diske udnyttes så jeg har ca. 12 Tb. lagerplads og kan tåle, at én hd står af.




-------------
iPhone 13, OS 15.3


Skrevet af: bleed_blue
Skrevet den: 08-September-2018 kl. 10:04
Ja, at udvide raid tager evigheder. 


Skrevet af: JMA37
Skrevet den: 08-September-2018 kl. 11:48
ja det kører - dine diske var nok fyldte og så tager det tid.
Men du kan godt bruge boksen samtidig 


Skrevet af: jjdk
Skrevet den: 11-September-2018 kl. 12:46
Så er NAS'en færdig med at opdatere og viser under Lagerpulje at der nu er 10,9 Tb kapacitet og 7,3 Tb tilgængelig.

Men under "underretninger" fremgår en systembegivenhed, hvor der står at Diskenheden 1 er ved at løbe tør.

Kigger jeg under Diskenhed, så står der 3,49 Tb kapacitet og 1,35 Gb tilgængelig - altså meget snart fuld.
Det samme fremgår under "Stifinder", når jeg viser Egenskaber.

Mangler jeg at gøre noget?


-------------
iPhone 13, OS 15.3


Skrevet af: bleed_blue
Skrevet den: 11-September-2018 kl. 21:27
Ja, du mangler lige nogle få kliks. Prøv at tjekke Step 4 her:  https://www.howtogeek.com/351486/how-to-replace-a-failed-hard-drive-in-your-synology-nas/" rel="nofollow - https://www.howtogeek.com/351486/how-to-replace-a-failed-hard-drive-in-your-synology-nas/

Du skal dog ikke ‘repair’, men i stedet udvide, når du kommer til det. Jeg mener, det er dét, du mangler at gøre. Men det er frit fra hukommelsen. Det er et par måneder siden, jeg sidst udvivede min.


Skrevet af: jjdk
Skrevet den: 11-September-2018 kl. 22:33
Tak for hjælpen. Det tog ikke mange sekunder, og nu ser det ud til at spille korrekt.Smile

-------------
iPhone 13, OS 15.3



Print side | Luk vindue