Hej Recordere.
Langt om længe lykkedes det at få pladsen til en hjemmebiograf som jeg har drømt om længe. Jeg er dog helt grøn inde for området, så jeg har brug for en masse hjælp. Jeg har naturligvis brugt et hav af timer på google og dette forum, så jeg er ved at forstå de basale ting(Håber jeg).
Jeg vil starte med at få hjælp til at forstå projektor/lærred forholdet.
Mit rum er 4,25 x 6,10 og 2.10 i højden.
Jeg kunne rigtig godt tænke mig et fastramme-lærred på ca. 110" - 122". Dugen skal være lydtransparant, da rummet er så lavt at der ikke rigtigt er plads til centerhøjtaleren over/under. Jeg tænker at bygge en Baffle-væg til formålet. Jeg har set på Ultraweave lærred med tilhørende ramme:
http://www.avshop.no/systemconfigurator.aspx?q=st:10524765;c:100533;fl:0" rel="nofollow - https://www.avshop.no/systemconfigurator.aspx?q=st:10524765;c:100533;fl:0
Nå... men jeg har svært ved at forstå, hvad konsekvenserne er ved at vælge 16:9 eller 2.40-35:1 lærred. Jeg er med på, at 2.40-35 er bedst til film, da man undgår disse sorte bjælker. Men betyder det så, at jeg ikke ville kunne se en Netflix-serie i 16:9 uden at zoome længere ind. Ville billedet gå ud over rammen?
Det hele afhænger vel også af projektoren, og jeg tænker at bruge ca. 20.000+-. Jeg vil gerne have det så tæt på 4K som muligt, men jeg kan læse mig frem til, at Native 4K koster 40.000. Altså dobbelt så meget som jeg ønsker at bruge. Så jeg har set mig lun på OPTOMA UHD65, da den får pæne ord med på vejen(taget prisen i betragtning). Ville det være en god løsning, og vil den være god til enten 16:9 eller 2.40-35? Kan den overhovedet vise 2.35? Det skal lige nævnes, at mit rum kan mørklægges totalt.
Jeg har, med andre ord, brug for gode råd og forslag til køb af lærred / projektor.
På forhånd tusinde tak for hjælpen.
|