Print side | Luk vindue

Panasonic TH42PV60E

Udskrevet fra: recordere.dk - Danmarks AV Forum
Kategori: Visnings- og lytte-udstyr
Forumnavn: TV
Forumbeskrivelse: Fladskærme, billedrør og projections-tv
Web-adresse: https://forum.recordere.dk/forum_posts.asp?TID=15722
Udskrevet den: 24-Februar-2025 kl. 10:12


Emne: Panasonic TH42PV60E
Skrevet af: per1971
Emne: Panasonic TH42PV60E
Skrevet den: 29-September-2006 kl. 19:06

Har lige købt ovenstående hos ELMutanten, og henter det i morgen lørdag. Har læst der ikke er fod med til det, men butikken siger tv'et er designet til at stå uden fod. Lyder lidt utroligt, men hvad er folks erfaring.

Er der nogen der har det stående uden at have købt seperat fod ?

Med venlig hilsen

Per jørgensen

 

 




Svar:
Skrevet af: the_rieper
Skrevet den: 29-September-2006 kl. 19:13

HAHA.. nu må de styre sig.. de sætter sig VIRKELIG ind i tingene NEJ det kan ikke stå selv.. eller.. du kan self læne det op af en væg hvis du har lyst



Skrevet af: sommelle
Skrevet den: 29-September-2006 kl. 19:33

Det er rigtigt, det kan HELT SIKKERT ikke stå selv. De må være skøre.

m.v.h.



Skrevet af: per1971
Skrevet den: 29-September-2006 kl. 19:38
Ja var også min første tanke må jeg indrømme.. han kiggede nu også mærkeligt, da jeg påpegede at der ikke var fod med. Så kaldte han på en anden makker, som kom med røverhistorien. Så må nok kigge mig om efter en fod. Måske man alternativt kunne skrue et par bolte i samme diameter i bordet, og sætte det ned over.


Skrevet af: sommelle
Skrevet den: 29-September-2006 kl. 19:44

Det er et par "alupinde" der stikker op i fjernsynet, tror ikke du finder bolte der passer.

En fod koster omkring 1000 kr.

m.v.h.



Skrevet af: karlsen
Skrevet den: 29-September-2006 kl. 23:22

Der er kun en vej - tilbage til Elmutanten, find din kloge sælger-ven frem, og påpeg problemet med at have for 14000kr fjernsyn til at stå og balancere på ca 10 cm.....

Er han en "rigtig" sælger, får han prakket dig på en dyr  tillægsforsikring men er han en ærlig sælger, bør du som det mindste kunne få god rabat på en original fod/ vægophæng.



Skrevet af: Jannik
Skrevet den: 30-September-2006 kl. 10:19

EasyShopping sælger pt. PV60E til ca. 13.200,- inkl. en fod, sikkert den billige H-model. Foden kan også købes separat hos EasyShopping til 600,-

Dette er under ingen omstændigheder en anbefaling af EasyShopping (selvom prisen godt nok er lav), men foden kunne man måske godt købe hos firmaet, hvis man allerede har købt fjernsynet.

Og El-giganten: I er for latterl... jeg mener, "Når I kører kampagne på en meget populær model, så check lige denne slags almindeligheder først, ikk'?"

 

 



-------------
Med venlig hilsen
Jannik


Skrevet af: per1971
Skrevet den: 30-September-2006 kl. 16:06

Har købt godt nok til 1295 kr. gad ikke vente på at få den sendt.

Var faktisk i Elgiganten igen, og fik samme besked igen. Det kunne sagtens stå som det var. Han medgik dog at det var mere sikkert med foden.

Om spørgsmålet til hvor mange gange tillægsforsikringen ville dække, at min søn væltede det på gulvet, kiggede han bare.

Er lidt rystende ...



Skrevet af: jens0804
Skrevet den: 30-September-2006 kl. 16:26
Oprindeligt skrevet af per1971 per1971 skrev:

Har købt godt nok til 1295 kr. gad ikke vente på at få den sendt.

Var faktisk i Elgiganten igen, og fik samme besked igen. Det kunne sagtens stå som det var. Han medgik dog at det var mere sikkert med foden.

Om spørgsmålet til hvor mange gange tillægsforsikringen ville dække, at min søn væltede det på gulvet, kiggede han bare.

Er lidt rystende ...

Har du købt en forsikring ????? Er det ikke bare at smide penge efter sælgerne..



-------------
m.v.h Jens Christensen

Panasonic TH-42PV500E + TH-P37X10Y, Samsung SMT-H3126 , Sony BDP S550, Digiality CX-302T, Technics SA-DA 8


Skrevet af: JPED
Skrevet den: 30-September-2006 kl. 22:44

Har du købt en forsikring ????? Er det ikke bare at smide penge efter sælgerne..

Ja det er at smide pengene efter sælgerne, men hvis du ikke vil sende penge efter sælgerne skal du ikke handle nogen steder overhovedet. Det er ikke mange sælgere som arbejder gratis - gør du??



Skrevet af: per1971
Skrevet den: 30-September-2006 kl. 23:15

Ja har købt forsikring. Plejer jeg normalt ikke, men overvejelsen var denne gang, at det måske var lidt mere skrøbeligt, særligt skærmen.

 



Skrevet af: troelsit
Skrevet den: 02-Oktober-2006 kl. 18:23

Ha Ha - var også lige forbi El-Mutanten... Det sværmede om mig med sælgere fordi der ikke var så mange kunder i butikken.

Snakkede lidt løst og fast om Pv60e - og IGEN kommer der grinagtige  kommentarer fra sælgeren:

"Hvis jeg var dig ville jeg klart købe LCD - Billedet er en del bedre"

"Plasma bruger 4 x så meget i strøm - husk det!"

"Husk på at 720p alligevel ikke kan vise HDTV, du skal op i 1080p"

Det skal siges der var et 1080p ved siden af mig han var helt vild for at sælge mig
Det er blevet sådan at når jeg mangler et godt grin skal jeg besøge mutanterne og bare spørge lidt til teknologier og modeller, så fyrer de om sig med jokes...



Skrevet af: Naiera
Skrevet den: 02-Oktober-2006 kl. 18:39
Jeg håber ikke du var i Tilst. I så fald kender jeg et par sælgere der skal have et par ord med på vejen når jeg engang ser dem igen  Arj, de sælger ikke TV, men alligevel..

Utroligt at han ikke griber chancen og prøver at smide et PV60 efter dig. Han må vel kunne lugte lunten lidt og fornemme at du lissom ikk' gider høre løgnhistorier om plasma vs. LCD?


Skrevet af: troelsit
Skrevet den: 02-Oktober-2006 kl. 18:49

Det var dog i Herning...

Jeg tænker bare på hvor mange forbrugere der bliver misinformeret af sælgere som enten er intetvidende eller som prøver at fordreje sandheden til fordel for LCD. Jeg oplever det alle steder hvor kan købe TV i Midtjylland.

Jeg formoder det handler om et charmeoffenssiv fra LCD-producenternes side til forhandlere kombineret med højere avancer på LCD. Jeg begriber simpelthen ikke at man som forhandler ikke fordyber sig lidt mere i teknologien så man kan give en seriøs og troværdig rådgivning til kunderne.... Og samtidig står og påstår at et Philips skod-LCD (hang ved siden af og pixelerede på det kraftigste) der er blæst helt op i kontrast viser bedre billede end Pana'en.

Måske griner de lige så meget af mig når jeg forlader butikken som jeg gør af dem.



Skrevet af: Spunk
Skrevet den: 03-Oktober-2006 kl. 11:44
jeg vil gerne høre lidt om billedkvaliteten på denne Panasonic TH42PV60E.. Har efterhånden kigget længe på LCD tv og er ikke tilfreds, er derfor gået lidt tilbage til at kigge på Plasma efter jeg har set nogle debatter herinde...

Hvordan ser det ud med 1:1 pixemapping, pana'en kører jo "kun" 1024x768 så der er vel ikke nogle skalering der, eller ??


Skrevet af: per1971
Skrevet den: 03-Oktober-2006 kl. 17:22

Kan da fortælle om min erfaring i praksis :-)

Fik tv'et i lørdags, og er rigtig godt tilfreds. Billedet står flot i farverne, og synes bevægelser vises fint. Det er så vurderet efter tilslutning af en selector, som i hvert fald gør billedet tydeligt bedre. Kunne måske godt ønske mig en anelse større skarphed ved dvd afspilning, men kan være min gamle Sony DVP S7700 uden hdmi, sætter begrænsningen. Synes heller ikke altid tv'et finder billedformatet 100% på auto aspect. Men ellers fungere tv'et fint, der er ikke det store gejl, men dog et hurtigt tekst-tv.

Kan da så lige spørge gruppens kloge hoveder, hvor meget forskel en ny dvd afspiller med hdmi udgang vil give ?

Og iøvrigt, om man kan forvente samme billedkvalitet af en hd optager (eks. Pioneer dvr 540), som en ren afspiller (eks. Panasonic dvds 97) ? 

Ja og lige et tillægsspørgsmål.. vil jeg få større skarphed ved at anvende komponent indgangen, eller er scart/rgb stadig at foretrække ?

Mvh Per



Skrevet af: sommelle
Skrevet den: 03-Oktober-2006 kl. 17:29

Jeg mener bestemt at komponent indgang er et must. HDMI giver yderligere en lille forbedring.

m.v.h.



Skrevet af: Naiera
Skrevet den: 03-Oktober-2006 kl. 17:38
Oprindeligt skrevet af per1971 per1971 skrev:

Kan da så lige spørge gruppens kloge hoveder, hvor meget forskel en ny dvd afspiller med hdmi udgang vil give?


HDMI vil give en STOR forbedring. Det er et must at bruge HDMI på et digitalt TV.


Skrevet af: Weiglin
Skrevet den: 03-Oktober-2006 kl. 17:55

Nu har jeg selv det omtalte Panasonic fjernsyn og en Panasonic S-97 DVD afspiller (Topmodellen)

Der er ikke den store forskel på component og HDMI.
Fordelen er ved HDMI at lydenoverføres i samme kabel (connector) hvorimod du har seperate kanaler til lyd på component kablet.

Jeg har både prøvet at køre med og uden 720p / 1080i skalering via HDMI og sammenlignet med component. Det giver ikke det helt store.

Men selvfølgelig når du har TV med HDMI så er det selvfølgelig smart med HDMI i DVD-afspilleren også.



Skrevet af: lunddal
Skrevet den: 03-Oktober-2006 kl. 19:09
Oprindeligt skrevet af Naiera Naiera skrev:

HDMI vil give en STOR forbedring. Det er et must have
bruge HDMI på et digitalt TV.


Der er flere eksempler på at HDMI i en afspiller ikke er bedre end
component, og under alle omstændigheder er der ikke kæmpe forskel på de
to.


Skrevet af: Naiera
Skrevet den: 03-Oktober-2006 kl. 19:25
Så er der noget i vejen med HDMI-udgangen eller øjnene der ser 


Skrevet af: llr dk
Skrevet den: 03-Oktober-2006 kl. 19:48
Oprindeligt skrevet af per1971 per1971 skrev:

Kan da så lige spørge gruppens kloge hoveder, hvor meget forskel en ny dvd afspiller med hdmi udgang vil give ?

Jeg har undersøgt selvsamme spørgsmål og som (de fleste) andre ting så "afhænger det af..." prøv f. eks. at se denne artikel http://news.ecoustics.com/bbs/messages/34579/122868.html - http://news.ecoustics.com/bbs/messages/34579/122868.html

 



Skrevet af: lunddal
Skrevet den: 04-Oktober-2006 kl. 00:17
Oprindeligt skrevet af Naiera Naiera skrev:

Så er der noget i vejen med HDMI-udgangen eller øjnene
der ser 


Eller også har du kun set en meget dårlig component forbindelse.


Skrevet af: Naiera
Skrevet den: 04-Oktober-2006 kl. 07:46
Det er jo nemt at smide den slags frem og tilbage i en evighed, men generelt er der jo enighed om at HDMI burde være bedst (og oftest er det. Det er afspilleren den er gal med hvis dens HDMI-output er ligeså dårligt som componenten. Så skal man ha' sig en ny afspiller), og at man i det mindste bør prøve at se, om man ikke kan se en forskel til det bedre.


Skrevet af: lunddal
Skrevet den: 04-Oktober-2006 kl. 10:35
Prøv at læse llr dks link.


Skrevet af: Naiera
Skrevet den: 04-Oktober-2006 kl. 13:27
Eftersom det bedste HDMI output nødvendigvis må være bedre end det bedste component output, ser jeg ikke noget forkert i at anbefale førstnævnte... Hvis TV'et er bedre til at behandle component end HDMI burde man måske overveje at skifte det ud.


Skrevet af: mikkelsendk
Skrevet den: 04-Oktober-2006 kl. 20:48

nogen der kan svare mig på hvordan dette tv er med genskin ?

har et widescreen 32" CRT panaonic med flad front, hvor det ikke er så slemt igen med genskin i skærmen.

men hvordan er dette tv i forhold til dette ? 



Skrevet af: nextgeneration
Skrevet den: 04-Oktober-2006 kl. 21:14
ca det samme, måske lidt mindre.


Skrevet af: Spunk
Skrevet den: 05-Oktober-2006 kl. 09:06
ville lige høre om der er nogen der har prøvet at sætte det her tv på en PC, der er vel en lidt mærkelig opløsning at den kører 1024x768 når det er et widescreen tv


Skrevet af: nextgeneration
Skrevet den: 05-Oktober-2006 kl. 13:08

Det står flot. I skærmopsætning i kontrolpanelet ( på din PC ) kan du vælge netop 1024 x 768.

Har kørt i timevis med browser på internettet uden problemer. Sæt lys og kontrast til minimum og i "normal".


Skrevet af: Spunk
Skrevet den: 05-Oktober-2006 kl. 17:32
Jooh, men bliver billedet ikke strukket??? 1024x768 er jo mig bekendt en 4:3 opløsning..


Skrevet af: JesperLund
Skrevet den: 05-Oktober-2006 kl. 17:43

Oprindeligt skrevet af Spunk Spunk skrev:

Jooh, men bliver billedet ikke strukket??? 1024x768 er jo mig bekendt en 4:3 opløsning..

Dine pixels er ikke nødvendigvis kvadratiske. Tænk på DVD som er 720x576, der kan være enten 4:3 eller 16:9. Du skal konfigurere grafikkortet, så der udsendes en 16:9 aspect ratio i 1024x768.



-------------
Linux FTW, afspiller nu Blu-ray film på Ubuntu 12.04 med VLC direkte fra optisk disc.


Skrevet af: Spunk
Skrevet den: 05-Oktober-2006 kl. 17:53
hmm. fatter brik af det 

Jeg er it mand, og jeg kan ikke engang finde ud af hvor man indstiller aspect ratio i grafikkort driverne :)



Print side | Luk vindue