Print side | Luk vindue

Problemer med LG B6 og ATV 4k

Udskrevet fra: recordere.dk - Danmarks AV Forum
Kategori: Visnings- og lytte-udstyr
Forumnavn: TV
Forumbeskrivelse: Fladskærme, billedrør og projections-tv
Web-adresse: https://forum.recordere.dk/forum_posts.asp?TID=158170
Udskrevet den: 03-Maj-2024 kl. 13:10


Emne: Problemer med LG B6 og ATV 4k
Skrevet af: David O Jensen
Emne: Problemer med LG B6 og ATV 4k
Skrevet den: 01-Maj-2019 kl. 10:23
Hej Alle.

Håber på lidt råd vedr. et nyligt opstået problem.

Jeg har langt om længe fået mig en Apple tv4k.
Dog er der opstået problemer som jeg håber på lidt feedback til.

Det er således, at igår mens konen og jeg sad og så kurs mod nord, at tvét gentagne gange i højre hjørne viste en lille boks, hvori der stod HDR... Herefter var det som om, at billedet gentagne gange refreshede og hakkede.... Beskeden fra TVét lød, bla. at jeg skulle køre med et high speed HDMI kabel.

Dertil er jeg uforstående fordi jeg kører med audioquest carbon fra hifiklubben, hvilket står angivet som highspeed HDMI.

ATV er sat op til 4k hdr 60hz.

Kan det tænkes at jeg får de udfald idet tv2 play appen ikke kan håndtere 4k hdr? Eller hvori ligger der en eventuel fejl.

På forhånd tak.

David



Svar:
Skrevet af: David O Jensen
Skrevet den: 01-Maj-2019 kl. 10:25
Skal lige tilføje, at jeg har endnu ikke gjort mig bekendt med om problemet opstår i netflix ved afspilning af eksemplevis dolby vision film, eller via afspilning fra Itunes ved købt mat. derfra i 4K HDR el. lign.


Skrevet af: Torben Rasmussen
Skrevet den: 01-Maj-2019 kl. 11:03
Hvis du åbner video-menuen under indstillingerne i ATV og sætter "Match indhold" til "Til" på både frekvens om område og derefter skifter opløsning til "4K SDR 50 Hz" generelt, går problemet da væk?

Hvis du altid kører med 4K HDR i både menuer, og alle apps, så vil du stresse kabel og HDMI-interface lige til grænsen og intet af dét du ser er lavet i HDR uden, at det selv vil kunne skifte rundt hvis du indstiller ATV som anvist.

-------------
FlatpanelsDK - Alt om fladskærms-tv, mediebokse og tv-markedet


Skrevet af: Rasmus Larsen
Skrevet den: 01-Maj-2019 kl. 11:06
Hvis tv'et viser HDR-logo oppe i højre hjørne, så er det fordi der er sket et nyt handshake / refresh. Det er 100% kabel-forbindelsen. Det har ikke noget med TV2 Play app'en at gøre.

Hvor langt er HDMI-kablet?

Det første skridt i fejlløsningen kan være at sætte Apple TV til 4K 50Hz SDR output. Løser det ikke problemet, så udskift kablet.

EDIT: Torben var hurtigere.


-------------
https://www.flatpanels.dk/TVdatabasen.php" rel="nofollow - TV-databasen - Sammenlign TV - Flatpanels


Skrevet af: hansie
Skrevet den: 01-Maj-2019 kl. 11:36
Håber det er ok at denne denne info:

Apple TV 4K 

Indstillinger til en 4K HDR skærm

Vi oplever mange som får indstillet deres Apple TV 4K forkert, den korrekte og mest optimale indstilling er således:

Indstillinger - Video og Lyd
Format: 4K SDR 50/60 hz
HDMI-udgang: YCbCr
Match indhold:
Match dynamisk område: Til
Match Billedefrekvens: Til
Krominans: 4:2:0

Format bør ikke sættes til HDR eller Dolby Vision, grunden til dette skyldes at selve menuen vil køre konstant i HDR og selvom match dynamisk område er aktiveret, så vil det især på OLED skærme være uhensigtsmæssigt.
Derudover vil en menu som vises i konstant HDR være mindre strømbesparende end hvis menuen vises i SDR.

Hvis Match dynamisk område er slået Til, vil skærmen automatisk skifte til HDR10/Dolby Vision når den modtager et HDR10/Dolby Vision signal.

Med venlig hilsen
TV Kalibrering




Skrevet af: David O Jensen
Skrevet den: 01-Maj-2019 kl. 16:34
At mine skribent idoler fra FLAT PANELS - hjælper her er stort for mig :) Og tusind tak til dig Hansie også... Mit HDMI kabel er 2 m. langt... Jeg prøver ovenstående når jeg kommer hjem... Men for en uvidende amatør - Hvorfor er det forkert at sætte ATV4 til 4k HDR 60 hz. når skærmen er "lavet" til det? medmindre jeg har forstået det forkert... Jeg vil gerne forsøge at vide lidt mere herom, hvis i vil bruge 2 min. på at skære det ud i pap :)



Skrevet af: Nagash
Skrevet den: 01-Maj-2019 kl. 17:19
Oprindeligt skrevet af Torben Rasmussen Torben Rasmussen skrev:

Hvis du åbner video-menuen under indstillingerne i ATV og sætter "Match indhold" til "Til" på både frekvens om område og derefter skifter opløsning til "4K SDR 50 Hz" generelt, går problemet da væk?

Hvis du altid kører med 4K HDR i både menuer, og alle apps, så vil du stresse kabel og HDMI-interface lige til grænsen og intet af dét du ser er lavet i HDR uden, at det selv vil kunne skifte rundt hvis du indstiller ATV som anvist.
Du svarede mig aldrig i den anden tråd, hvor du var inde på det. Hvad mener du med at stresse? Lortet kan vel forhåbentlig tåle at køre 18Gbps hele tiden?

OT: Jeg vil anbefale du prøver med et nyt kabel. Super Highspeed er på ingen måder garanti for at kablet kan klare HDR. Gå derimod efter kabler hvor der specifikt står HDR i beskrivelsen. De behøver slået ikke være dyre af den grund.


-------------
https://forum.recordere.dk/topic161144_post1622452.html#1622452" rel="nofollow - Min bio

http://forum.recordere.dk/forum_posts.asp?TID=112448&title=nagash-stuebio-og-andet" rel="nofollow - Min GAMLE bio


Skrevet af: Rasmus Larsen
Skrevet den: 02-Maj-2019 kl. 07:06
Oprindeligt skrevet af David O Jensen David O Jensen skrev:

At mine skribent idoler fra FLAT PANELS - hjælper her er stort for mig :) Og tusind tak til dig Hansie også... Mit HDMI kabel er 2 m. langt... Jeg prøver ovenstående når jeg kommer hjem... Men for en uvidende amatør - Hvorfor er det forkert at sætte ATV4 til 4k HDR 60 hz. når skærmen er "lavet" til det? medmindre jeg har forstået det forkert... Jeg vil gerne forsøge at vide lidt mere herom, hvis i vil bruge 2 min. på at skære det ud i pap :)


Nogle HDMI-kabler har tilsyneladende problemer med at klare konstant pres nær maks kapacitet. Selvom de er godkendte. Mange er løbet ind i disse problemer netop med Apple TV 4K fordi den kan sende 4K HDR10 og 4K Dolby Vision ud i op til 60Hz. Så det er den ene del af sagen.

Den anden del er, at fordi vi er i Europa, så er 25/50Hz sendestandarden. Dvs. at tv-kanaler og europæisk tv-indhold produceres i 25 eller 50 i stedet for 30 eller 60, som i USA. Apple TV har jo match-funktion, så den automatisk kan skifte mellem SDR/HDR/Dolby Vision samt mellem billedfrekvenser, men desværre tager ikke alle apps og tjenester mulighederne i brug. Dem der har udviklet egen videoafspiller skal manuelt ind og bruge Apples udviklingsværktøjer. Så ved at køre HDR 60Hz som standard, vil man nogle gange få presset normalt dansk/europæisk indhold op i HDR, hvilket forvrænger farver og kontrast, og få konverteret 25/50 til 60, hvilket giver hakkende bevægelser.

Jeg håber, at det var forståeligt Smile


-------------
https://www.flatpanels.dk/TVdatabasen.php" rel="nofollow - TV-databasen - Sammenlign TV - Flatpanels


Skrevet af: David O Jensen
Skrevet den: 03-Maj-2019 kl. 10:20
Det var så fin.. tak for jeres tid :)



Print side | Luk vindue