Muligt HDMI/HDCP problem med Benq W2000
Udskrevet fra: recordere.dk - Danmarks AV Forum
Kategori: Visnings- og lytte-udstyr
Forumnavn: Projektorer
Forumbeskrivelse: Projektor og lærred
Web-adresse: https://forum.recordere.dk/forum_posts.asp?TID=158838
Udskrevet den: 15-Januar-2025 kl. 10:27
Emne: Muligt HDMI/HDCP problem med Benq W2000
Skrevet af: jacobe
Emne: Muligt HDMI/HDCP problem med Benq W2000
Skrevet den: 15-August-2019 kl. 15:33
Hejsa, på min Benq W2000 har jeg tilsluttet min Blu-ray (BD) afspiller på HDMI-1 og min PS3 på HDMI-2, og det virker helt som det skal ... så længe jeg kun anvender PS3 til at spille på.
For noget tid siden skulle jeg tilslutte en laptop til projektoren, og brugte HDMI-2, men kunne ikke få billede på. Det var irriterende, men jeg tænkte ikke videre over det, da laptop'en har nogle år på bagen, så troede at det var dén som var problemet. For nylig forsøgte jeg at afspille en BD-film på PS3'eren, og samme ting hændte: det lille display i hjørnet af skærmen viser "source searching", og i samme sekund den viser "source detect" går skærmen i sort. Herfra er projektoren fuldstændig bevidstløs, og det eneste som hjælper er at tage strømmen på den og tilslutte igen. Sætter jeg derimod PS3 til HDMI-1 indgangen virker det fint. Omvendt, sætter jeg BD-afspilleren til HDMI-2, går projektoren i sort igen, og denne gang lige så snart jeg tænder for afspilleren.
Jeg VED godt, at jeg som det første burde kigge på kablerne (som i øvrigt er identiske Hi-Speed kabler, begge 7,5 meter og købt samtidigt), men min projektor er indbygget i en hushbox og det er ikke såden helt ligetil at åbne op for at bytte kabler, så inden jeg gør det ville jeg spørge først:
1) Kan det overhovedet være kabel-relateret? Kan det ene kabel være defekt således, at det KAN vise billedet fra PS3, men IKKE kan vise billedet fra BD? Samme spørgsmål gælder vel HDMI-indgangene.
2) Jeg har erfaret, at de to HDMI-indgange ikke er ens; HDMI-1 er "2.0a/HDCP 2.2" og HDMI-2 er "1.4a/HDCP 1.4a". Har dette nogen betydning? 1.4 kan vel sagtens vise BD?
------------- Jeg ved hvad jeg taler om, jeg har selv læst det på nettet! Se vores hyggelige http://forum.recordere.dk/forum_posts.asp?TID=143663&title=tin-smith-cinema" rel="nofollow - hjemmebiograf :)
|
Svar:
Skrevet af: jacobe
Skrevet den: 20-August-2019 kl. 00:21
Blot lige en tilbagemelding, da jeg har løst problemet.
Af en eller anden grund kan HDMI-2 ikke håndtere YCbCr. Det var derfor, at projektoren gik i sort, da jeg stoppede en Blu-Ray i PS3'eren - maskinen var sat op til YCbCr i "Video Output Format", men det gælder jo kun for DVD/BD og spil kører jo stadig RGB, så lige så snart den spyttede YCbCr ud gik den kold. Ligeledes havde jeg sat min laptop op til at køre YCbCr på "skærm 2" i Windows, hvilket virker fint på vores TV (og på HDMI-1), men altså ikke på HDMI-2 - lige så snart det blev ændret til RGB spillede det fint.
Forstår det ikke, men ... nu virker det da.
------------- Jeg ved hvad jeg taler om, jeg har selv læst det på nettet! Se vores hyggelige http://forum.recordere.dk/forum_posts.asp?TID=143663&title=tin-smith-cinema" rel="nofollow - hjemmebiograf :)
|
|