Print side | Luk vindue

Overvejelser før køb af 75” fjernsyn til fotoklub

Udskrevet fra: recordere.dk - Danmarks AV Forum
Kategori: Visnings- og lytte-udstyr
Forumnavn: LED TV - LCD TV
Forumbeskrivelse: Forum for LED TV - LCD TV
Web-adresse: https://forum.recordere.dk/forum_posts.asp?TID=159077
Udskrevet den: 02-Maj-2024 kl. 09:42


Emne: Overvejelser før køb af 75” fjernsyn til fotoklub
Skrevet af: jjdk
Emne: Overvejelser før køb af 75” fjernsyn til fotoklub
Skrevet den: 16-September-2019 kl. 09:25
Hejsa.

Vi er en fotoklub, som i dag har en data-projektor til at vise fotos, video, præsentationer i PowerPoint mm.

Projektoren giver desværre et dårligt billede og i en anden og tidligere tråd her på Recordere, er konklusionen, at vi benytter en billig data-projektor med begrænsninger i indstillingsmulighederne.

Løsningen er en dyrere video-projektor, men det har vi pt. ikke økonomi til.

Vi har ca. 10.000 kr., og nu har vi i en anden fotoklub set, at de benytter et 75” fjernsyn. Selvom vi i dag har et lærred på ca. 120”, så virker løsningen med 75” til at være rigtig god. Også fordi det er muligt at justere farver og komme meget tæt på det ”naturlige billede”.

Hvordan caster vi fotos fra PC/MAC til fjernsynet?

Det oplagte svar er nok et HDMI-kabel, men fra fjernsyn til PC/MAC er der 5 meter og skal et kabel trækkes ned af væg, henover gulv og op af skrivebordet, så skal det måske være et 10-15 meter HDMI-kabel.
Vil det fungere?

Eller er der mulighed for at spejle skærmbilledet fra PC/Mac til fjernsynet. Jeg tænker noget ChromeCast eller AppleTV. Det forudsætter vel et eller andet program på PC/MAC (jeg er ved at MAC kan spejle til AppleTV, men det skal også fungere med PC).

Det vil være super med lidt input til, hvordan billede/video på PC/MAC kan spejles til fjernsynet?

Forslag til fjernsyn modtages også med kyshånd Smile

Budget ca. 10.000 kr.



-------------
iPhone 13, OS 15.3



Svar:
Skrevet af: Rasmus Larsen
Skrevet den: 16-September-2019 kl. 09:50
Hvis det er et TV, som betragtes fra mange siddepositioner i lokalet, så overvej en LCD-skærm med IPS-panel. Det har brede betragtningsvinkler, så det man i stedet taber på kontrasten vil nok være vinding i denne situation.

Har TV'et indbygget Chromecast (findes i Android TV) eller AirPlay 2 (findes i nyere TV fra LG, Samsung og snart Sony), så kan I både sende billedfiler over som egentlig billedfiler eller vælge at spejle billedet. Alternativt kan I bare købe en Chromecast eller Apple TV, så får I samme funktionalitet.


-------------
https://www.flatpanels.dk/TVdatabasen.php" rel="nofollow - TV-databasen - Sammenlign TV - Flatpanels


Skrevet af: hansie
Skrevet den: 16-September-2019 kl. 10:03
15 meter hdmi kabel af OK kvalitet virker fint og er en nem løsning


Skrevet af: Mufti
Skrevet den: 16-September-2019 kl. 10:08
Brug apple TV og Chromecast.

Med hensyn til HDMI er det bøvlet hvis den skal sættes i mange computere og mac.

Alt skal helst slukkes inden og HDMI er noget skrammel der ikke holder til at blive trukket i hele tiden.




Skrevet af: PerW
Skrevet den: 16-September-2019 kl. 10:11
Brug HDMI kabel, for så kan du lave skræmprofil.

Apple og Chromecast er noget møg mht. programmer du kan bruge. 


Skrevet af: jjdk
Skrevet den: 16-September-2019 kl. 12:36
Hmm - der er uenighed om HDMI og Apple/Chromecast.

Bare så jeg lige forstår det..... Jeg har selv et Sony TV med indbygget Chromecast. Det går fint med at afspille videoer fra iPad og iPhones direkte til TV'et.
Men fra min PC, kan jeg kun afspille videoer via DLNA.

Vi har behov for at spejle fotos, video, PowerPoint mm.
Hvordan spejler jeg skærmbilledet fra PC og MAC til Chromecast eller Apple-TV?


-------------
iPhone 13, OS 15.3


Skrevet af: Rasmus Larsen
Skrevet den: 16-September-2019 kl. 13:44
På Android smartphone/tablet kan du spejle billedet via Chromecast på systemniveau, altså (næsten) uanset hvilken aktivitet du måtte foretage dig. På PC skal det ske via Chrome-browseren, så her virker det kun med ting, der kan lægges i browseren. Det er muligt at det findes et program, som kan hjælpe.

På iPhone/iPad kan du spejle billedet på systemniveau ved at trække kontrolcentret op fra bunden. På Mac kan du fra skærmindstillingerne placere et AirPlay-ikon oppe ved siden af uret. Herfra kan skærmspejling benyttes (næsten) uanset hvilken aktivitet du måtte foretage dig.

Som andre skriver, så anbefales det ikke at sidde og trække et HDMI kabel ind og ud af forskellige enheder i tændt tilstand. På et eller andet tidspunkt risikerer man at brænde en port af.

Der vil givetvis være lidt forsinkelse på trådløs skærmspejling samt nogle frames, der springes over. Men det er jo ikke PC-spil, der skal skærmspejles :-)


-------------
https://www.flatpanels.dk/TVdatabasen.php" rel="nofollow - TV-databasen - Sammenlign TV - Flatpanels


Skrevet af: jjdk
Skrevet den: 16-September-2019 kl. 15:01
Så er jeg blevet klogere på at caste/spejle fra PC til Cromecast (Jeg har selv et Sony TV med Chromecast og har lige testet det).
Det kræver "blot" Chrome-browseren, og fra browseren er det muligt at aktivere casting af hele skærmbilledet.
Jeg har prøvet med afspilning af video, visning af fotos, PowerPoint og Photoshop. Der virker dog ikke med Flash, Silverlight mm. - men ikke umiddelbart et problem for os.

Derfor tillader jeg mig at konkludere, at Chromecast lever op til vores behov for casting af skærmbilledet.
Alternativt kan vi have et HDMI-kabel- som vi kan forbinde med i de situationer, hvor Chromecast ikke fungerer.
Tak for jeres input.Big smile

Jeg vil spørge, om I har forslag til 75" TV, hvor budgettet er ca. 10.000 kr.
Jeg kan læse i denne tråd, at IPS-panel anbefales.
Jeg kan også læse i anden og aktiv tråd, at TV med "kun" kantbelysning ikke anbefales.
Jeg er helt med på, at det bliver et kompromis, når budgettet er 10.000 kr.

Nogen konkrete forslag eller blot et godt råd til vores søgning af det rigtige TV for os.


-------------
iPhone 13, OS 15.3



Print side | Luk vindue