Print side | Luk vindue

TADO anmeldelse

Udskrevet fra: recordere.dk - Danmarks AV Forum
Kategori: Generelle emner
Forumnavn: Nyheder, anmeldelser & omtaler
Forumbeskrivelse: Til nyheder, anmeldelser, omtaler (links også velkomne)
Web-adresse: https://forum.recordere.dk/forum_posts.asp?TID=159785
Udskrevet den: 21-November-2024 kl. 20:19


Emne: TADO anmeldelse
Skrevet af: kenneth85
Emne: TADO anmeldelse
Skrevet den: 18-December-2019 kl. 12:34
Hej med jer.

Til black friday valgte jeg at invistere i et komplet TADO smart radiator system.
Dette er en kort anmeldelse af produktet. Det skal siges at jeg fik sat det op igår (17/12-2019) Og derfor har jeg ikke så vanvittig meget erfaring med selve systemet endnu og hvor pålideligt det er. 
Jeg påtænker at jeg vil fylde på anmeldelsen efterhånden som jeg får erfaring med systemet.

Indtil videre er det derfor blot en kort intro til hvad jeg indtil videre syntes om selve setup processen.

Mit setup:
Mit hus er ikke så stort så sættet består af:
1x Internet bridge + en smart radiator termostat


1x Smart termostat
Denne behøvet jeg højest sansynligt ikke. Men da min radiator i stuen og køkkenalrum har termostaten bag en sofa plus jeg har kun en radiator i dette store rum så tænkte at det ville være bedre med en seperat smart termostat. i den modsatte ende af rummet. 


5 smart radiator termostats
Købt som 2 dobbelt pakker og en enkelt. 

Samlet pris: 3000 kr hos Proshop :)

Opsætning:
Som en hver anden nørd tænkte jeg at manualen behøver jeg ikke, så over højre skulder med denne. Da jeg senere løb i problemer var det også godt det samme, fordi "manualen" var ikke andet end en lille pap skive, der kan foldes ud og har 2 steps. 
Step 1. Hent Appen TADO
Step 2. Opret dig som bruger og opsæt systemet via Appen. 

Så jeg forbandt internet bridgen til min router samt pakket en radiator termostat ud, og satte denne på en af mine radiatorere.
I en forventning om at dette nok ville tage noget tid havde jeg for inden lukket for varmen. 

I appen bliver du bedt om at scanne en QR kode der på alle enhederne.
Meget praktisk så følger der en lille pap bog med hvor du kan klistre disse QR koder i og derved slippe for at have den på dine enheder.
Jeg scannet QR koden for internet bridgen, og fik denne tilføjet til min konto. 
Og det var så her jeg rendte ind i første problem.
Den blinket konstant i CLOUD LED lampen?

Man kan finde en fin FAQ på deres hjemmeside der beskriver dette problem.
https://support.tado.com/hc/en-gb/articles/115002187083" rel="nofollow - https://support.tado.com/hc/en-gb/articles/115002187083

Men ingen af disse forslag hjalp. Så jeg måtte oprette en ticket hos dem og slå koldt vand i blodet og bare vente. 
Fik faktisk svar utrolig hurtigt. Det var jo dejligt. Smile
De kunne fortælle mig at problemet var at denne internet bridge var registreret til en anden bruger?
Og at jeg skulle indsende en kopi af min faktura samt billeder af produktet hvor man kunne se serie nummeret. 
Med fare for at det samme galdt andre af mine enheder scannet jeg alle enhederne og sendte det til dem...
Efter 2 timer blev jeg utålmodig og inde i deres forum fandt jeg et telefon nummer man kunne ringe på. (Et tysk nummer) 
Her fik jeg fat i en flink mand der bad mig holde Parring knappen inde i 10 sekunder for at nulstille internet bridgen. Undret mig over dette da der jo er en reset knap bag på enheden. Men gjorde som han sagde. Og vupti så hoppet den på og alt var godt. Clap
Fortalte medarbejderen at dette burde de tilføje til deres FAQ. 

Næste problem:
Jeg fortsatte opsætningen ved at starte tilføjelsen af min første radiator termostat. Scannet QR koden og fik den tilføjet. Opdager så at man i appen bliver guidet til at få skiftet denne termostat. Følger guiden og alt går fint. Jeg kan ikke rigtig få adapteren til at passe ordenlig på mine Danfoss RAV ventiler. Men skubber dette til side indtil videre.
Til sidst i opsætningen skal man kalibrere termostaten. Og dette vil den bare ikke.
Termostaten brummer lidt men der sker intet. Og appen melder en fejlkode som man kan klikke på. 
Denne er dog ikke til megen hjælp. Unhappy
Ender med til sidst at søge hjælp på nettet og falder over denne FAQ:
https://intercom.help/tado-hc/en/articles/3405496" rel="nofollow - https://intercom.help/tado-hc/en/articles/3405496

Jeg har simpelthen glemt denne lille split man skal sætte oven på ventil hovedet! Embarrassed
På dette tidspunkt har jeg sat termostaterne på alle 6 radiatorere. Så jeg må rundt til dem alle og få denne sat på. 

Jeg fortsætter opsætningen af termostaten, men nu vil den bare ikke kalibrere! Prøver at tage termostaten af ventilen flere gange, og sætte den på igen. Men den vil ikke. Og appen er ikke til nogen hjælp. Fordi den skriver bare at jeg skal prøve at justere adapteren, og forsøge at kalibrere igen.
JO TAK, MEN HVORDAN! Angry

Nå, jeg giver lidt op på denne termostat, og går videre til en anden på et af børne værelserne.
Denne får jeg sat op uden problemer og den virker fint. Den skubber også lidt til ventilen på grund af de dårlige plastik adaptere der følger med. Og ender med at stå skævt oven på ventilen?
Men den virker nu ok. Clap

Det slår mig at jeg ikke har prøvet at pille strømmen af den første ventil, så jeg går tilbage til denne og prøver dette. Det hjælper ikke. Angry 
Kommer så i tanke om de 10 sekunder jeg måtte holde parring knappen inde på internet bridgen, og prøver at lade strømmen væk fra termostaten i mere en 10 sekunder.
Sådan! Big smile så ville den gen kalibrere! og så nu ud til at virke! Den kalibrere åbenbart sig selv når den får "nye" batterier. 

3. Problem:
Som sidste step i opsætningen af nye devices skal man vælge hvad room de høre til i. 
Dette var gået fint med børne værelset. Men med denne ville den simpelthen ikke lade mig tilføje et nyt værelse. Den bad mig kontakte deres support. Angry
Jeg havde efterhånden ikke haft varme på huset i 4 timer og tænkte at jeg flytter den over i det korrekte rum senere, og tilføjet den derfor til børneværelset. 

4. Problem:
Opsætningen af smart termostaten (Ikke radiator termostat) Denne ville den ikke tilføje i appen. Den henviste mig til deres hjemmeside hvor jeg skulle logge ind og tilføje den?
Også denne kunne jeg ikke knytte til et rum. Dead

5. Problem:
Resten af radiator termostaterne, gik ca. på samme måde som følger.
Disse ville ikke parre sig med min konto. Fandt ud af at det åbenbart var afstanden til internet bridgen. Så jeg måtte tage termostaten af ventilen, og sætte mig ind i stuen hvor bridgen står. Her tog jeg batterierne ud af termostaten, og satte dem i igen. Og startet parring på ny. Og så virket det.
Her efter var det hit or miss, om termostaten skubbet til ventilen og endte med at sidde skævt. Thumbs Down

Færdig! Tongue

Da jeg var færdig med opsætningen gik jeg på deres hjemmeside og kontaktet deres support angående det med at tildele rummene. Igen fik jeg ikke noget svar længe, så jeg forsøgte selv fra hjemmesiden at tilføje rum under min profil, uden held. Men så prøvet jeg for sjovt at fjerne børneværelset (Dette gøres ved at flytte alle devices ud af rummet)
Og vupti! så kunne jeg igen oprette nye rum! Clap

Tilbage var så bare at tilføje det hele til Apple homekit. Dette gik faktisk okay. Scannet HomeKit koden på internet bridgen og den tilføjet alle enhederne efter jeg havde givet lov til dette i TADO appen. Super! Thumbs Up
Men træerne vokset ikke helt ind i skyerne fordi alle ventiler blev bare tilføjet i et nyt rum. Jeg måtte selv flytte dem hend i de rigtige rum i HomeKit. Hvilket ikke var nemt da alle termostaterne blot hed deres serie nummer. Så hver ventil måtte slås op i TADO appen. Thumbs Down

Det første døgn:
Her har det kørt fint nok. Jeg har fået indstilelt nogle rutiner som passer til os. Og da jeg åbnet vinduerne for at få temperaturen ned poppet den op og sagde at den havde dedekteret åben viduer i de rum hvor jeg åbnet et vindue. Thumbs Up Fra appen kan man så manuelt aktivere åben vidue funktion (Popper selv op når det er relevant på forsiden i appen) Og deaktivere sig selv efter 15 minutter.
Denne tid kan ændres inde i indstillinger og open window detection. Smile

I mit bryggers popper denne op hver gang jeg åbner hoveddøren. Så her har jeg slået denne notifikation fra. Dejligt man kan dette. Thumbs Up

Den opsatte også selv stuen sådan at temperaturen skulle måles ved Smart termostaten og ikke radiator termostaten. Om det var et tilfælde eller meningen ved jeg ikke. Men det er som jeg gerne vil have det så dette var også super. Thumbs Up

I morges da jeg vognet tjekket jeg alle temperature i rummene. Og opdager så at ventilen i bryggerset som var den første ventil jeg satte op åbenbart har skubbet sig løs og var derfor oppe på 26 grader. Thumbs Down

Så jeg er gået på jagt efter nogle nye adaptere. Jeg kan se at fx lampeguru har nogle, men desværre er det ikke til den type ventil jeg har. Så jeg har skrevet til TADO support igen for at høre hvad de anbefaler. 

På vej på arbejde opdaget den selv at jeg havde forladt huset og via en notifikation spurgte om den skulle skifte til "hjemme fra" status og skrue ned for varmen. 

TADO har et abodoment som man kan tilmelde sig så den automatisk indstiller når du er væk hjemme fra og detektere de åbne vinduer. Dette hedder Auto assist og aktiveres under indstillinger. 
Det koster 195 kr for et år. 

Andet døgn:
Så fandt jeg årsagen til hvorfor adapterne sidder så ringe. Trykket er for højt over ventilen. Dette skyldes som jeg forstår det på den Facebook gruppe der hedder TADO erfaringer. At jeg har retur ventiler af typen RAV.
For at få en korrekt installation så skal jeg skifte ventilen ud med en RA-UR type! Censored
Jeg troede virkelig at jeg havde lavet mit forarbejde godt nok og undersøgt alt omkring disse termostater. Men åbenbart ikke. 
På en mere positiv note så har radiatoren ved siden af mig i stuen, netop skruet op for varmen mens jeg sidder og skriver dette. Så selv om jeg ikke har den rigtige ventil type så virker det åbenbart lidt alligevel. 

3. Døgn:
Fik snakket med en VVS mester. Det vil koste 3600 kr at få skiftet ventilerne til den rigtige type. 
Hvis jeg betalte 1000 kr mere kunne ventilerne komme på fremløbet i stedet for hvilket er det mest optimale for måling af temperatur i rummet. 
Men dette er nu gået hen og blevet over dobbelt så dyrt som jeg troede sådan en TADO installation ville koste. Derfor har jeg valgt at retunere systemet. 

Konklution:
Så er Tado pengene værd? Det er godt nok et svært spørgsmål syntes jeg. De medfølgende adaptere syntes jeg er det største problem. Og de er for nu at sige det lige ud det arveste lort. 
Men alle de underlige fejl og problemer jeg har haft vidner også om et ikke helt færdigbagt produkt syntes jeg. Setup processen kunne godt være nemmere. 

Ting du skal være opmærksomme på inden du invistere i TADO:
- Kontroller at dine ventiler er den rigtige type! Hvis den sidder i bunden af radiatoren og pilen peger væk fra radiatoren så er det en retur ventil. Hvis du har en RAV model som jeg har så dur denne ikke.
Derfor skal disse først skiftes til at RA-UR model. Dette lærte jeg på den hårde måde! og har nu valgt at retunere hele sættet. 


-------------
Når noget har godt design og er brugervenligt, så bruger man det mere.



Svar:
Skrevet af: Pangaea
Skrevet den: 18-December-2019 kl. 17:45
Hej Kenneth, 

Fin gennemgang. Jeg købte nøjagtigt samme sæt hos Proshop.
Jeg kæmpede også en del med tilføjelse af nye rum osv. Har dog ikke haft problemer med adapterne, men må medgive de medfølgende ikke er af bedste kvalitet. 
Et lille irritations moment for mig er at hvis jeg ønsker at stille temperaturen på selve termostaten, så skal man dreje modsat af hvad man normalt gør på en ventil.

Hvis du har facebook, så kan jeg anbefale at melde dig ind i gruppen "Tado erfaringer", her er god hjælp at hente. Smile




Skrevet af: kenneth85
Skrevet den: 19-December-2019 kl. 05:01
Oprindeligt skrevet af Pangaea Pangaea skrev:

Hej Kenneth, 

Fin gennemgang. Jeg købte nøjagtigt samme sæt hos Proshop.
Jeg kæmpede også en del med tilføjelse af nye rum osv. Har dog ikke haft problemer med adapterne, men må medgive de medfølgende ikke er af bedste kvalitet. 
Et lille irritations moment for mig er at hvis jeg ønsker at stille temperaturen på selve termostaten, så skal man dreje modsat af hvad man normalt gør på en ventil.

Hvis du har facebook, så kan jeg anbefale at melde dig ind i gruppen "Tado erfaringer", her er god hjælp at hente. Smile



Da jeg satte 2 af ventilerne op så vendte temperaturen (Displayet) på hovedet. Underligt fordi de er alle af den samme horisontale type? Og alle er monteret med adapteren under sig (Termostaten står op)

Tak for dit forslag om at tilmelde mig TADO gruppen på FB.
Jeg har været der inde og kigge og har fundet årsagen, ligesom så mange andre, til hvorfor jeg bøvler med adapterne. 
De virker åbenbart ikke ordenligt sammen med retur ventiler af den type jeg har! Censored
Så nu kan jeg vælge at retunere dem eller få skiftet alle mine ventiler til typen RA-UR. 
Og fordi det er fjernvarme så må jeg ikke selv skifte disse men skal have en møg dyr VVS mand ud og gøre det for mig. 
Ja undskyld mit grimme sprog, men jeg havde virkelig bare forventet en mere gnidningsfri installation. Ermm


-------------
Når noget har godt design og er brugervenligt, så bruger man det mere.


Skrevet af: kenneth85
Skrevet den: 19-December-2019 kl. 19:57
En hurtig update her på 3. døgn.

Jeg har snakket med en VVS mester og det kommer til at koste mere end hvad TADO sættet kostet at få skiftet de ventiler. Så jeg retunere systemet. 

-------------
Når noget har godt design og er brugervenligt, så bruger man det mere.


Skrevet af: JohnConnor
Skrevet den: 20-December-2019 kl. 09:28
Super ærgerligt høre din oplevelse.
Jeg kører selv Tado og kender flere der gør det samme.
Med mine “gamle” radiatorer fungere det super fint selv med de lidt klodsede adaptere.

Min hage i starten var min datter på 2 som konstant drejende på dem og flåede dem afLOL




Skrevet af: jacobask
Skrevet den: 20-December-2019 kl. 10:07
Jeg har haft lidt samme udfordring med gamle returventiler. Jeg har dog fået dem monteret ret godt ved brug af lidt "elektrikertape" (af mangel på bedre ord) omkring ventilen inden adapteren spændes fast.

På trods af vanskeligheder med montering har jeg dog været rigtigt godt tilfreds med dem. Eneste anden anke er at første sæt batterier kun ser ud til at holde lidt over 1 år.


Skrevet af: Pangaea
Skrevet den: 22-December-2019 kl. 15:03
Det er godt nok lidt mere end almindeligt ærgerligtConfused og så efter alt det bøvl med installationen.
Det vil da også være en lidt større operation hvis alle radiatorer skulle laves om til fremløbsventiler og det må jo siges at være en lidt anden pris. 





Print side | Luk vindue