Print side | Luk vindue

MUX1 mangler på et tv

Udskrevet fra: recordere.dk - Danmarks AV Forum
Kategori: Modtagelse og distribution
Forumnavn: Det digitale sendenet
Forumbeskrivelse: DTT nettet incl. Boxer (DVB-T)
Web-adresse: https://forum.recordere.dk/forum_posts.asp?TID=160432
Udskrevet den: 28-April-2024 kl. 21:22


Emne: MUX1 mangler på et tv
Skrevet af: mikedk2100
Emne: MUX1 mangler på et tv
Skrevet den: 15-Marts-2020 kl. 16:40
I forbindelse med frekvensomlægningen her for nylig i hovedstadsområdet, har jeg på begge mine TV lavet en ny kanalsøgning. På mit ene TV (i soveværelset) er alt fint, og den fanger det samme som før inklusiv kanal 88. Men på mit andet TV (i stuen) vil den absolut ikke fange DR1, Ramasjang og regionskanalen. Men den viser DR2 og Folketingskanalen i fineste kvalitet. Så jeg tænker, at det er MUX1, den ikke vil fange.

Jeg har derfor forsøgt at tvinge TV'et til at søge på 730 Mhz, som jo skulle være der, MUX1 ligger i hovedstaden. Men uden held.

Det undrer mig, for begge TV for signal fra samme antenne, der sidder i 1. sals højde på min altan og ca 1 km i luftlinje til senderen på Lynetten.

TV'et, der godt kan fange DR1 (det i soveværelset), kan også fange TV4 og TV6 fra Sverige, og sommetider SVT1 og 2. Det vil det andet TV heller ikke. Det i soveværelset fanger også prøvekanalerne med 3 franske TV-kanaler uden problemer.

Jeg har ikke Boxer, så det er kun det gratis og ukodede jeg bør kunne se. Begge TV er Philips, og det, der ikke er særlig samarbejdsvillig er et 50PUS6703.

Kender andre til det problem? Jeg forstår det ikke helt, når nu det ene TV modtager alt uden problemer, og det andet sagtens kan vise DR2 uden fejl (altså tænker jeg, at modtagelsen er ok og også bør være det på MUX1).

Eller bør jeg bare vente 14 dage, til den næste frekvensomlægning, og så se, hvad de så vil fange?





Svar:
Skrevet af: KlausDM
Skrevet den: 15-Marts-2020 kl. 16:44
Et langt antennekabel og så forbinde de to tv til hinandens antenneudtag på væggen (ikke samtidig) og se om der er forskel, når tv i stuen fodres med signalet fra soveværelset (og omvendt).


Klaus


-------------
Min modelbane, http://modelbaneeuropa.dk" rel="nofollow - http://modelbaneeuropa.dk
Min hjemmeside, http://moppe.dk" rel="nofollow - http://moppe.dk


Skrevet af: csell
Skrevet den: 15-Marts-2020 kl. 22:53
Oprindeligt skrevet af mikedk2100 mikedk2100 skrev:

  Jeg har ikke Boxer, så det er kun det gratis og ukodede jeg bør kunne se.

Hej.

MUX 1 blev flytte i Hovedstadsområdet fra kanal 53 på 730 Mhz til Kanal 40 på 626 Mhz den 4 marts ifølge dette link:

http://www.digi-tv.dk/PDF/700%20MHz%20Transition%20Pixiebog_rev1%20" rel="nofollow - http://www.digi-tv.dk/PDF/700%20MHz%20Transition%20Pixiebog_rev1%20 (4).pdf


Selvom at du ikke har boxer, vil jeg oplyse hvad Boxer skrev på deres hjemmeside, da information også gælder dig.
Boxer skrev på deres hjemmeside under 'Driftsinformation' og 'Aktuel status TV':

'6. MARTS 2020
Efter omlægningen den 4/3 i Hovedstadsområdet oplever nogle kunder, at de mangler DR1 og TV 2. I de fleste tilfælde skyldes det et filter eller en forstærker, der er installeret i forbindelse med din antenne, som skal justeres, skiftes eller fjernes. Hvis du ikke har egen antenne på loft, tag eller i stuen, så modtager du højst sandsynligt dit tv-signal fra en fællesantenne. Hvis det er tilfældet, skal du kontakte den installatør, der servicerer jeres antenneanlæg eller formanden for jeres antenneforening.'

'Tirsdag 31. marts 2020
Vi udfører vedligehold på alle sendere i hele landet. Signalet vil derfor mangle på alle tv-kanaler fra kl. 00.00 til kl. 14.00. Afbrydelsen medfører, at du skal foretage en kanalsøgning efter kl. 14, når arbejdet er helt afsluttet.'

Hilsen Carsten.




Print side | Luk vindue