Print side | Luk vindue

Overskydende hifi-udstyr som lyd til TV

Udskrevet fra: recordere.dk - Danmarks AV Forum
Kategori: Visnings- og lytte-udstyr
Forumnavn: Surround
Forumbeskrivelse: Lyd til hjemmebiografen mm.
Web-adresse: https://forum.recordere.dk/forum_posts.asp?TID=160638
Udskrevet den: 06-November-2024 kl. 00:46


Emne: Overskydende hifi-udstyr som lyd til TV
Skrevet af: ThomasKorgaard
Emne: Overskydende hifi-udstyr som lyd til TV
Skrevet den: 13-April-2020 kl. 09:00
Kære Alle.
I tvivl om hvor jeg skulle placere spørgsmål - beklager hvis forkert sted.

Jeg har udskiftet mine højttalere til Hifi og ville egentlig sælge det gamle. Det går op for mig at det er diskret hvad jeg kan sælge for og udstyret fejler intet. Jeg har således 2 stk Dali Lektor 2 højttalere (passive) og en Dali Sub (aktiv).

Mine spørgsmål er:

1) kan dette meningsfuldt indgå i et (budget) system til en biograf? Jeg tænker så jeg så kan tilføje evt. Yderligere højttalere henad vejen. Jeg er godt klar over jeg ikke får surround med 2 højttalere og en sub.

2) hvis ja til 1) - har nogle forslag til en god, relativt billig forstærker som kan udnytte ovenstående udstyr?

3) hvis ja til 1) meget gerne forslag til hvad jeg skal opsupplere med af højtalere henad vejen.

Som det (tydeligt) fremgår er jeg mere grøn end en nyslået græsplæne når det kommer til hjemmebio.



Svar:
Skrevet af: Mufti
Skrevet den: 13-April-2020 kl. 13:07
1. Er det gamle Dali Lektor 2 og subwoofer?

2. Er Hi-fi lig med stereo?

3. Hvad er det nye du har købt?

4. Hvad skal det nye bruges til?


Skrevet af: ThomasKorgaard
Skrevet den: 13-April-2020 kl. 13:12
1) ja. Årgang 2010. De produceres ikke mere. 

2) ja

3) jeg har købt rubicon LCR (som ville fungere godt som tv-højttalere, i know. Men min prioritet er primært stereo-lyden. TVet står i kælderen. Rubicon bliver i stuen. Jeg opgraderede, ikke mindst, for at komme af med subwooferen i stuen... Har ikke så meget plads).

4) min forstærker + rubicon er musik i stuen. Jeg har lektor 2 og sub som jeg overvejede kunne tjene funktion til TV i kælderen. Alternativet er salg.


Skrevet af: slumbert
Skrevet den: 13-April-2020 kl. 15:27
Surroundsæt koster ikke en pind for tiden hvis du køber brugt. Forstærkere med hdmi fra 500 og anstændige 5.1 løsninger også fra 500. Jeg ved det da jeg over de seneste par måneder endelig har fået næsten alt mit overskydende ud af døren. 

Det er bedst hvis dine fronthøjttalere matcher hinanden i lyden. Hvis du ikke kande finde en lektor centerhøjttaler, kig efter 3.0 løsning (front + center) og brug dine lektor som sidehøjttalere.

Sidst men ikke mindst, så skal du være klar på at læse lidt manual. Har du ikke tidligere haft en surroundforstærker er der en del du skal sætte dig ind i mht tilslutninger og korrekt opsætning af de enkelte højttalere for at det kommer til at blive rigtig godt.

PS. Du skal bruge en masse højttalerkabel til surround. Køb noget billigt i 25meter ruller i harald nyborg eller lignende




-------------
endnu en hifi-flygtning

Kabeldiskussioner - Dumhed i metermål




Print side | Luk vindue