Print side | Luk vindue

præcis indstilling af cykelcomputer

Udskrevet fra: recordere.dk - Danmarks AV Forum
Kategori: Generelle emner
Forumnavn: Teknik & Teori
Forumbeskrivelse: Generel teknik og teori.
Web-adresse: https://forum.recordere.dk/forum_posts.asp?TID=162905
Udskrevet den: 29-Marts-2024 kl. 10:33


Emne: præcis indstilling af cykelcomputer
Skrevet af: pianomartin
Emne: præcis indstilling af cykelcomputer
Skrevet den: 26-Februar-2021 kl. 18:22
Jeg synes, det er svært at lave en indstilling, så min cykelcomputer måler helt rigtigt.
Indstillingen består af at angive hjulets (dækkets!) omkreds, fx 2155 mm.

Man kan bruge cykelcomputer-manualens tabel, hvor der fx står at et 700x28 dæk har en omkreds på xxxx mm, eller man kan lave opmålingen selv så præcist, det nu er muligt.

Ikke desto mindre har jeg og en anden cyklist netop cyklet ca. 100 km, med computere indstillet så præcist, som vi kunne. Der er ca. 5 km forskel på vores trip-tællere. Der er kompenseret for at den ene måske har kørt en lille omvej, glemt at tænde computeren osv. Forskellen kan ikke forklares alene i den slags faktorer.

Og det er svært at vide, hvilken af computerne, der måler rigtigst.

Er der gode råd til at lave en hel præcis opmåling af en vejstrækning?
Ideer: Iforms løberute-planner - eller en træningsapp med GPS.
Er der i så fald nogle apps (til iOS), der måler mere præcist end andre.

Det er klart, at ved en sammenligning kan gps- eller kortbaseret opmåling ikke tage højde for evt "slingrende cykelkørsel", hvilket opmåling vha hjulomdrejninger jo vil.




Svar:
Skrevet af: longjohn2
Skrevet den: 26-Februar-2021 kl. 21:22
GPS har en præcision ned til omkring en meter (fx Galileo) uafhængigt af app. Så der kan faktisk du slingre en del og reelt bevæge dig længere, uden at det kan ses på den målte strækning. 

Din cykelcomputer burde derfor være mere nøjagtig, når den måler den faktiske bevægelse af hjulet inklusive slinger. 

Du kan altid tjekke om computeren i det mindste måler korrekt på en plan og lige strækning. Sæt en streg på hjulet og en på jorden, start samme sted og rul så eksempelvis præcis 10 hjulomdrejninger og sæt en ny streg på jorden. Mål op og sammenlign med computerens output.

 

   



Skrevet af: Ning
Skrevet den: 26-Februar-2021 kl. 22:15
Det kommer nok også an på om den måler på forhjulet eller baghjulet.. Forhjulet vil altid køre lidt længere over så lang en strækning.. Men det burde jo være nogenlunde det samme for begge cykler..
Du kan bruge de pæle der står med 100 m mellemrum ude på landevejen til at tjekke computeren


-------------
Ning


Skrevet af: jacobask
Skrevet den: 27-Februar-2021 kl. 08:11
GPS fra telefon fungerer ikke super godt - selvom præcisionen måske er fornuftig opdaterer den alt for langsom til at give en særlig præcis måling for aktiviteter som cykling. Du kan eventuelt supplere med et GPS løbeur eller cykelcomputer (hvis du kan låne dig frem)

Mit bud er nærmere at hvis det er en af de cykelcomputere med en lille magnet eller lignende i hjulet så skal du kigge på den der giver den korteste distance om ikke mellemrummet mellem sensor og magnet er for stort. Det kunne tyde på at computeren ikke registrerer alle omgange på hjulet.

Det er alligevel 5% afvigelse mellem de to - kan du finde en nogenlunde lige 5-10km strækning burde (lige for at undgå de usikkerheder der kommer når der skæres hjørner i forhold til opmåling) du kunne teste hvilken der er mest præcis med en opmåling på kort og eventuelt GPS ur.


Skrevet af: fltk
Skrevet den: 27-Februar-2021 kl. 08:16
Uanset hvad mener jeg en GPS vil være langt mere præcis end en tæller der baseres på hjulomdrejninger, bl.a. på grund af usikkerheden angående omkredsen afhængig af hvor hårdt hjulet er pumpet og hvor meget det bliver fladtrykt af førerens vægt. Det indikerer ovennævnte afvigelse på 5% også. Derudover mener jeg godt en GPS kan måle eventuelt slingrende kørsel.

Flemming


-------------
Samsung UE55F7005
AX Quadbox med 3x DVB-C/T2 og 1x S2 med OpenVix
Dune HD Realbox 4K
HTPC/Terratec DVB-C/-T/DVBViewer
Thomson THA100


Skrevet af: Ning
Skrevet den: 27-Februar-2021 kl. 08:25
Man kan vel tjekke hjulets omkreds ved at komme et par dråber hvid maling på dækket og køre et par omgange PÅ cyklen og så måle afstanden mellem klatterne på asfalten... Så vil man få den nøjagtige omkreds

-------------
Ning


Skrevet af: pianomartin
Skrevet den: 27-Februar-2021 kl. 08:50
Tak for al input.

Konklusionen må være, at det er svært at afgøre, hvornår noget er 100% præcist målt.

At være landmåler er jo også en temmelig lang uddannelse :)

Hvor langt er der fra A til B?
Er det den lige distance målt med en lineal (GPS) selvfølgelig ikke luftlinie, men vejens forløb med en konsekvent afstand på fx 30 cm til kantstriben.
Eller er det den faktisk kørte distance incl. slinger?
Det er man jo nødt til at beslutte sig for først.

Jeg slingrer ikke så meget, at en GPS kan måle det (det håber jeg ikke, der er nogen, der gør!!), men jeg kan selvfølgelig heller ikke køre 100% snor-lige. Mon ikke almindelig cykelslinger er +/- 20 cm. Det tror jeg ikke, en gps kan fange.

Jeg tænker, jeg er mest interesseret i, hvor langt jeg kører - fremfor hvor lang en given vejstrækning er, så bedste råd må være LongJohn's om at køre 10 omgange på hjulet, da det kan måles mere præcist end den ene omgang, som jeg forsøgte at måle.

Tak for al feedback.



Skrevet af: Theilo
Skrevet den: 27-Februar-2021 kl. 08:52
Har i samme dækstørrelse på? og kører i med samme dæktryk?
Den samme rute skal køres, for at i kan sammenligne, ikke det +- tror vi har kørt sådan måling.
Kører i samme hastighed når i ligger ved siden af hinanden?
Sikker på at din makker har indtastet rigtigt?

Jeg bruger gps cykelcomputer (Garmin edge 820) og mine unger har en almindelig cykelcomputer.
Drengenes cykelcomputere er forskellige, og begge sat op med standard størrelsen på 27,5" mtb hjul.
Der er ikke den store forskel hos os i målinger.



-------------
Samsung Le37-r81,Pioneer VSX-529, Bose Am5, Zaptor, Squeezebox duet,Squeezebox Radio, Synology ds212+


Skrevet af: jacobask
Skrevet den: 28-Februar-2021 kl. 07:45
Oprindeligt skrevet af fltk fltk skrev:

Uanset hvad mener jeg en GPS vil være langt mere præcis end en tæller der baseres på hjulomdrejninger, bl.a. på grund af usikkerheden angående omkredsen afhængig af hvor hårdt hjulet er pumpet og hvor meget det bliver fladtrykt af førerens vægt. Det indikerer ovennævnte afvigelse på 5% også. Derudover mener jeg godt en GPS kan måle eventuelt slingrende kørsel.

Flemming

Omkreds-måling er faktisk ret præcist hvis alle omgange måles. 5% afvigelse svarer immervæk til en ekstra diameter på omkring 3 cm - så skal der godt nok meget luft i et meget blødt dæk. Det er vel ligeved at det svarer til en fælg uden dæk vs en fælg med dæk.



Print side | Luk vindue