Print side | Luk vindue

Seneste DR TV avisen kan ikke streames fra Samsung

Udskrevet fra: recordere.dk - Danmarks AV Forum
Kategori: Modtagelse og distribution
Forumnavn: Smart TV
Forumbeskrivelse: Smart TV, Google TV, Apple TV, Microsoft TV og andre indholdstjenester til TV
Web-adresse: https://forum.recordere.dk/forum_posts.asp?TID=163013
Udskrevet den: 12-December-2024 kl. 00:52


Emne: Seneste DR TV avisen kan ikke streames fra Samsung
Skrevet af: jacob1712
Emne: Seneste DR TV avisen kan ikke streames fra Samsung
Skrevet den: 12-Marts-2021 kl. 20:56
Hej

Jeg oplever på mit Samsung Serif TV 2019 model at der er visse Danmarks Radio udsendelser jeg ikke kan streame via DR app'en (smartTV app'en)  
Det er konsekvent den seneste TV avisen når den bliver publiceret. Så snart der kommer en ny udsendelse, så virker den som jeg blev afvist på.  
TV'et skriver noget a la. "Dette medie kan ikke afspilles på TV, prøv via et andet device"
Det er også få andre udsendelser hvor problemet opstår, men jeg har ikke en rød tråd her. Seneste Gurli gris sæson opleves det samme, svarer alle episoder i sæsonen. 

 Nogen idé hvad der skyldes? Lægger DR først et kompatibelt format ud senere eller er den blot ikke tilgængelig for smartTV, men kun fra mobiltelefon mv?

Tak for hjælpen





Svar:
Skrevet af: Munch
Skrevet den: 12-Marts-2021 kl. 21:46
Direkte udsendelser skal først konverteres og forsynes med undertekster, før de kan streames. Som regel nås det ikke samme dag.


Skrevet af: Radiomanden
Skrevet den: 12-Marts-2021 kl. 22:17
 Når der kommer den meddelse. "Dette medie kan ikke afspilles på TV, prøv via et andet device." Så skyldes det også at indholdet er DRM beskyttet, og det kan TVet ikke afspille, det kan derimod en PC og medieafspillere klare uden problemer.


-------------
Marantz NR1403 - Shield TV - Nokia 8000 Streaming boks - Samsung 40UE7005 - ARVANI TA210 SOUNDBAR - Panasonic TX-49FX623E


Skrevet af: csell
Skrevet den: 12-Marts-2021 kl. 22:17
Hej.

Jeg ser tit TV-Avisen fra en Chrome Browser på min PC.

For nogle få uger siden skete der nogle ændringer, så at jeg ikke kan streame en TV Avis, der er begyndt for nogle få minutter siden.

Men det løser jeg ved, at gå ind i Kategorier, A-Å, og finde TV-Avisen under T. Så kan den streames med, det samme og fra begyndelsen.

Jeg ved ikke om det er det samme du oplever?

Ellers kan du måske prøve, at streame fra dit TV's Browser.

Hilsen Carsten.



Skrevet af: Munch
Skrevet den: 12-Marts-2021 kl. 22:52
Ja ok, jeg ser også ofte TVA fra min iPad. Det jeg har erfaret, er at der ikke kan streames direkte udsendelser på et TV, kun optagede


Skrevet af: Erik K
Skrevet den: 13-Marts-2021 kl. 01:34
Chromecast med Google TV kan afspille TV avis live og alle andre direkte udsendelser og vise dem på TV-skærmen direkte.

Samme løsning vil virke med appen installeret på en telefon og så caste det til f.eks. en Chromecast.


Skrevet af: jacob1712
Skrevet den: 13-Marts-2021 kl. 06:09
HEJ Allesammen

Tak for de mange gode svar, jeg kan høre at jeg ikke er den eneste der oplever det. Jeg bruger også min chromecast via mobilen når det kniber. 

Jeg tror jeg vil henvende mig til DR og høre det er noget de har tænkt sig at gøre noget ved. 

Vh

JACOB





Skrevet af: Radiomanden
Skrevet den: 13-Marts-2021 kl. 09:45
 De må ikke gøre noget med hensyn til DRM i de tilfælde hvor det gør sig gældende, det er noget der forlanges af ophavsretslige grunde.


-------------
Marantz NR1403 - Shield TV - Nokia 8000 Streaming boks - Samsung 40UE7005 - ARVANI TA210 SOUNDBAR - Panasonic TX-49FX623E


Skrevet af: Munch
Skrevet den: 13-Marts-2021 kl. 09:55
Oprindeligt skrevet af Radiomanden Radiomanden skrev:

 De må ikke gøre noget med hensyn til DRM i de tilfælde hvor det gør sig gældende, det er noget der forlanges af ophavsretslige grunde.
Jo men TVA, Deadline og Debatten er jo egenproduktion, så ingen rettighedshavere uden for TV byen.


Skrevet af: Radiomanden
Skrevet den: 13-Marts-2021 kl. 10:15
 Klart nok, kan heller ikke tro at det er DRM der gør sig gældende i de tilfælde.


-------------
Marantz NR1403 - Shield TV - Nokia 8000 Streaming boks - Samsung 40UE7005 - ARVANI TA210 SOUNDBAR - Panasonic TX-49FX623E


Skrevet af: Erik K
Skrevet den: 13-Marts-2021 kl. 22:47
Oprindeligt skrevet af csell csell skrev:


For nogle få uger siden skete der nogle ændringer, så at jeg ikke kan streame en TV Avis, der er begyndt for nogle få minutter siden.

Hilsen Carsten.


Jeg tror, at DR appen har fået en bug med en opdatering. Jeg oplever det samme med min Chromecast som Carsten og det problem mener jeg ikke har været der tidligere.
Det sker kun, hvis jeg lige er et minut eller to for sent ude med at få startet programmet - jeg løser det så ved at gå ud af appen og prøve igen.
Det sker, at jeg skal gøre dette to-tre gange inden det lykkes og så kører programmet.

Noget kunne tyde på, at programmet enten ikke må være begyndt endnu eller skal have kørt et (kort) stykke tid, når man bruger appen, før det kan streames.

Da Chromecast med G-TV kører på mere eller mindre samme måde som et smart-TV, må det næsten være appen, der er skyld i problemet


Skrevet af: slumbert
Skrevet den: 14-Marts-2021 kl. 10:50
Har et ældre Samsung 6000 fra 2016 og har været nødsaget til at afinstallere DR-appen. Den gjorde hele mit TV buggy, hvor det begyndte at skifte input af sig selv, frys og skulle slukkes helt for at virke igen, så jeg kan forestille mig det er Dr- app der har en bug

-------------
endnu en hifi-flygtning

Kabeldiskussioner - Dumhed i metermål



Skrevet af: csell
Skrevet den: 14-Marts-2021 kl. 13:14
Oprindeligt skrevet af Erik K Erik K skrev:

Jeg tror, at DR appen har fået en bug med en opdatering.  

Hej.

Jeg tror også at problemet skyldes en ændring hos DR. Men jeg er ikke sikker på at fejlen ligger i en App,
 da jeg også ser problemet i en Chrome Browser på en PC.

 Så jeg tror snarere at problemet ligger på server siden, eller måske bare en ændring af DR's interne arbejdsgange.

Hilsen Carsten.


Skrevet af: C. Johansen
Skrevet den: 14-Marts-2021 kl. 13:16
Streaming er en vidunderlig ting.


Skrevet af: jacob1712
Skrevet den: 15-Marts-2021 kl. 12:16
Hej igen 

Jeg skrev til DR support og fik følgende svar:

Tak for din henvendelse

TV Avisen bliver i første omgang lagt ud på  http://dr.dk/drtv" rel="nofollow - dr.dk/drtv , i en midlertidig version med lavere billede kvalitet.
Den komprimering der bliver brugt på denne hurtige midlertidige version af TV Avisen, kan desværre ikke afspilles på HbbTV. Det er først når den endelige version, bliver lagt ud, at den kan afspilles på HbbTV. Derfor går der lidt tid inden du kan se den med HbbTV.

Det giver jo ok mening. Dog lidt underligt at der nogle gange kan gå mange timer før højkvalitets versionen er klar. 



Print side | Luk vindue