Print side | Luk vindue

Setup spørgsmål ift. køb af ny pladespiller

Udskrevet fra: recordere.dk - Danmarks AV Forum
Kategori: Visnings- og lytte-udstyr
Forumnavn: Hi-Fi
Forumbeskrivelse: Hi-Fi stereo, grej og tilbehør
Web-adresse: https://forum.recordere.dk/forum_posts.asp?TID=163710
Udskrevet den: 22-November-2024 kl. 19:03


Emne: Setup spørgsmål ift. køb af ny pladespiller
Skrevet af: Guests
Emne: Setup spørgsmål ift. køb af ny pladespiller
Skrevet den: 05-August-2021 kl. 09:17
Jeg har valgt at opgradere min pladespiller. Den jeg har nu er med MM pickup og min forstærker (NAD C368) har en phono indgang som er til MM. 

Nu går jeg så og overvejer at købe en Pro-Ject Classic Evo som kommer med en Ortofon Quintet Red MC pickup. Den pickuptype understøtter min forstærker ikke og jeg skal derfor finden en løsning på dette. At udskifte min C368'er er ikke en mulighed. 

Som jeg ser det har jeg følgende muligheder:

1. Jeg køber en Step Up Transformer (SUT). Den billigste fra Ortofon (ST-7) som de anbefaler til Quintet Red pickuppen koster ca. 5200 kr. Vælger jeg denne løsning vil det stadig være min RIAA i min C368'er, som "gør arbejdet" og er det godt nok ift. en Classic Evo?

2. Jeg køber en ny separat RIAA forstærker som jeg tilslutter f.eks. Line 1 indgangen på min C368. Her er der rigtig mange muligheder. Jeg overvejer prislejet 2500-3000 kr. Her får jeg mulighed for en opgradering af RIAA'en også ift. den der er i C368'eren. 

3. Jeg køber en Ortofon Black MM pickup og monterer den på Classic Eva pladespilleren i stedet for Quintet Red pickuppen. Som jeg har læst anmeldelserne så er Ortofon Black en super god pickup men er den bedre end end en MC Quintet entry level pickup? Og er MC reelt bedre end MM eller snakker vi smags sag/religion her?

4. Jeg køber en anden pladespiller med MM pickup i stedet for Classic Evo?

Jeg har virkelig brug for input fra jer da jeg er i 7 sind. Er der andre muligheder jeg ikke lige har tænkt på?

På forhånd tak



Svar:
Skrevet af: dr_schlemer
Skrevet den: 05-August-2021 kl. 15:24
køb en pladespiller med MM-pickup. Hvad opgraderer du fra?

Pro-Ject RPM 1 Carbon m/Ortofon 2M Blue

Da et meget godt setup. 

Du kunne overveje højttalerne. 


-------------
LG C7 65” OLED * NAD T577 * NAD C658 * NAD C298 * Sanyo Q60 plus pladespiller * Apple TV4K * Dali Rubicon 6 * QNAP TS431+


Skrevet af: Guests
Skrevet den: 05-August-2021 kl. 17:05
Ja, den er lige solgt. Højtalerne kommer i næste omgang efter pladespilleren. Smile


Skrevet af: dr_schlemer
Skrevet den: 05-August-2021 kl. 17:41
Smile

hvad er budget?

Kan selv godt lide direct drive pladespillere. 

Hvad med denne?

https://tapeconnection.dk/shop/32-pladespiller/10914-technics-sl-1210-mk7/" rel="nofollow - https://tapeconnection.dk/shop/32-pladespiller/10914-technics-sl-1210-mk7/

Hvis du vil undgå ny RIAA så kan du jo kigge efter en bedre MM fra f eks ortofon, en High output MC fra Denon ( der bruges på MM port) eller en pickup fra Nagaoka, der anvender MP (der også kobles på MM). 

Overvejer selv et skifte fra min Denon DL-160 til Nagaoka MP200. Formentlig bare fordi det skal prøves :-)


-------------
LG C7 65” OLED * NAD T577 * NAD C658 * NAD C298 * Sanyo Q60 plus pladespiller * Apple TV4K * Dali Rubicon 6 * QNAP TS431+


Skrevet af: Guests
Skrevet den: 05-August-2021 kl. 19:42
Jeg er ikke begejstret for Technics design. Lige pt er det Pro-Ject Classic Evo der er i spil med en Ortofon 2m Black i stedet for den Ortofon Quintet Red. Budget er 10.000 - 15.000 max. 


Skrevet af: Thomas 78
Skrevet den: 22-August-2021 kl. 08:47
Køb en ekstern riaa, den vil altid være bedre end den indbyggede riaa i forstærkeren (ingen regel uden undtagelser).
Så er du heller ikke begrænset i pick-up valg i fremtiden.



Print side | Luk vindue