Print side | Luk vindue

Bluetooth lyd i køkkenet

Udskrevet fra: recordere.dk - Danmarks AV Forum
Kategori: Visnings- og lytte-udstyr
Forumnavn: Hi-Fi
Forumbeskrivelse: Hi-Fi stereo, grej og tilbehør
Web-adresse: https://forum.recordere.dk/forum_posts.asp?TID=164044
Udskrevet den: 22-November-2024 kl. 12:14


Emne: Bluetooth lyd i køkkenet
Skrevet af: jsh662
Emne: Bluetooth lyd i køkkenet
Skrevet den: 21-Oktober-2021 kl. 21:12
Hej
Vi har de sidste 5-6 år brugt en NAD viso1 ap i køkkenet. Vi har været godt tilfreds med den men den er pt.  til geninstallation grundet rødt lys. Måske virker det, måske ikke.
Så der skal kigges alternativer.
Enheden står i 2 meters højde ovenpå et skab men kan alternativt hænges på væg.

Lyskilden er primært tidal, yousee music og dr lyd. Dvs det primært er BT.
Vi vil som minimum have samme kvalitet og lydstyrke. Musik genre er alt fra klassisk til rock og dance.

Hørte i dag B&W formation wedge og det lød godt men koster også kassen.
Kan også se Naim mu-so qb bliver rost.

Vi har bluesound i stuen og det er da nærliggende med pulse 2i men behovet tror jeg bare ikke er der i køkkenet.

Så spørgsmål er, om der er andre alternativer som yder mindst som vores gamle NAD eller om vi skal vælge en af ovenstående løsninger.







Svar:
Skrevet af: Gofiland
Skrevet den: 23-Oktober-2021 kl. 14:54
Først det kedelige svar, du skal ud og lytte. De forskellige alternativer lyder meget forskelligt. Der er sket meget med DSP osv. 
Naim er bestemt kvalitet, det er der bred enighed om. B&W har genoplivet deres Zeppelin og hvis du vil give lidt ekstra så B&O Beosound Level et godt bud. Se evt. Andrew Robinsons review på Youtube. Alternativt Dynaudios Music serie, de skulle spille super godt med roomadapt, som virkelig gør en forskel.


Skrevet af: avemestr
Skrevet den: 23-Oktober-2021 kl. 16:14
Jeg er igen ekstremt gammeldags: Jeg vil foreslå dig en Ruark R1. Det er en klassisk FM/DAB radio, som dog også understøtter bluetooth.

Den bliver anmeldt meget flot i forhold til sin lyd - især i forhold til størrelsen.

Vi havde en B&O M3 i køkkenet. Brugte den aldrig. At skulle til at fedte med sin mobil hver morgen, starte app(s) osv. var sgu for bøvlet.

Vi bruger vores R1 HVER DAG. Et tryk og så kører den på P4, hvor man hører morgenens trafikproblemer. Samtidigt tænder vi den "tilfældigt" i weekenden som baggrundsmusik til oprydning osv. Vi bruger den laaaangt mere, end den højttalere der krævede en app.

Men som sagt: Vil man gerne afspille via bluetooth, så kan den også det.


Skrevet af: KlausDM
Skrevet den: 23-Oktober-2021 kl. 17:29
Gammeldags - ha det er da noget du tror…….

I køkkenet har jeg et sæt rigtige stereohøjttalere koblet til surroundforstærkeren i stuen som zone 2.

Det lyder rigtigt fedt!
Kig efter en lille forstærker med AirPlay/chromecast (empske Bluetooth), eller en receiver/netværksradio med førnævnte. Slut så et godt sæt højttalere til.
Når elektronikken går i stykker (igen) skal du næste gang ikke til at betale for nye højttalere som i dag.


Klaus


-------------
Min modelbane, http://modelbaneeuropa.dk" rel="nofollow - http://modelbaneeuropa.dk
Min hjemmeside, http://moppe.dk" rel="nofollow - http://moppe.dk


Skrevet af: orm08
Skrevet den: 24-Oktober-2021 kl. 10:11
se om du kan få fat i en HomePod (den store version, som de ikke sælger mere)

Den spiller super godt, og er pæn så den kan stå på en hylde


Skrevet af: jsh662
Skrevet den: 24-Oktober-2021 kl. 17:22
Mange gode forslag. Tak for det.

Jeg var ikke klar over b&o soundlevel. Den ser lækker ud.

Radioen kender jeg ikke.

Forstærker og højttaler synes jeg bliver for bøvlet, nu når der findes andre muligheder.

Jeg er nok mest klar på de muligheder som #1 skriver.
Så skal jeg bare finde varianterne so kan lånes, købes med returnering uden der bliver set skævt pga det.


Skrevet af: Gofiland
Skrevet den: 27-Oktober-2021 kl. 20:35
Oprindeligt skrevet af jsh662 jsh662 skrev:

Mange gode forslag. Tak for det.

Jeg var ikke klar over b&o soundlevel. Den ser lækker ud.

Radioen kender jeg ikke.

Forstærker og højttaler synes jeg bliver for bøvlet, nu når der findes andre muligheder.

Jeg er nok mest klar på de muligheder som #1 skriver.
Så skal jeg bare finde varianterne so kan lånes, købes med returnering uden der bliver set skævt pga det.

Husk at fortælle os, hvad du endte med at købe :-) Det er altid spændende... God fornøjelse med processen, en ordentlig forhandler vil altid lade dig lytte derhjemme uden sure miner. Min erfaring er, jo mere ærlig man er omkring processen, jo mere "large" er forhandleren :-)


Skrevet af: jsh662
Skrevet den: 15-November-2021 kl. 16:54
Lige en update herfra.

Jeg må erkende, at perioden uden min alt i en højttaler har ændret lidt på det. I perioden hørte jeg musik og radio på 2 separate stereo højttalere og nu blev min gamle viso fikset og sat til. Det lyder bare ikke så godt som tidligere.
Så vi (nok mere mig end hustruen) vil have ny lyd i køkkenet. Så KlausDM har altså en pointe med et par stereo højttalere. 
Så jeg ønsker kompakt højttalere med god lyd. De skal jo fødes at et eller andet og det er ikke vigtigt for mig at det er bluesound, som vi har i stuen.
De skal stå på et skab i højden omkring 180-210 cm og peget ligefrem. Toppladen de skal stå på er ca. 130 cm. bred. Dvs. 2 kompakthøjttalere a ca. 20 cm. brede og der er ca. 90 cm. imellem. Jeg ved godt det måske ikke er det bedste for stereo perspektivet men alternativt skal de hænges op og det vil jeg i første omgang undgå.
Så de store spørgsmål jeg tumler med. Når jeg nu kigger mig omkring, bliver jeg ret fristet - og jo mere fristet jeg bliver, jo mere koster det. Men ok, så må det koste - inden for rimelighedens grænser :)
Jeg har brug for kompakthøjttalere med god spredning af diskant, da de skal stå ovenpå et skab forholdsvist tæt på loftet og det også gerne må lyde godt under madlavning i selve køkkenet omkring 3 meter og 45 grader derfra.
Passive:
KEF LS50 Meta som får ret meget ros rundt omkring.
Dali Oberon 1 eller 3 som også skulle have en god spredning af diskant samt stå ligefrem og er placeringsvenlige.
Dali menuet ser lækre ud.

Eller skal jeg gå all in på aktive såsom KEF LS50 wireless 2.

Er der andre muligheder og hvordan vil I føde de passive?
Det skal være wifi og BT.


Skrevet af: KlausDM
Skrevet den: 15-November-2021 kl. 17:06
Jeg ville købe passive højttalere - brugt.
Du kan få rigtigt meget for pengene, hvis du køber brugt, penge du kan bruge på at købe bedre/mere avanceret elektronik.

Og igen - passive højttalere i god kvalitet kan du bruge igen og igen, uanset om elektronikken bliver skiftet ud.


Klaus


-------------
Min modelbane, http://modelbaneeuropa.dk" rel="nofollow - http://modelbaneeuropa.dk
Min hjemmeside, http://moppe.dk" rel="nofollow - http://moppe.dk


Skrevet af: jsh662
Skrevet den: 15-November-2021 kl. 17:09
Men har jeg for meget fokus på at diskanten bliver for retningsbestemt?
Jeg læser mig til der er forskel på de forskellige højttalere og der er min viden ikke så stor.


Skrevet af: KlausDM
Skrevet den: 15-November-2021 kl. 23:20
Hvis du har været tilfreds med det du havde, skal du ikke bekymre dig det store om spredning og lignende.

Klaus


-------------
Min modelbane, http://modelbaneeuropa.dk" rel="nofollow - http://modelbaneeuropa.dk
Min hjemmeside, http://moppe.dk" rel="nofollow - http://moppe.dk


Skrevet af: torbenan
Skrevet den: 17-November-2021 kl. 06:25
Jeg har netop valgt et sæt aktive HT Argon Forge 4 til mit køkken, som understøtter Bluetooth. Jeg har dog valgt at koble dem op med en Chrome Cast Audio for at kunne lave en multirumsløsning med med stue, der ligger klods op af køkkenet. Super løsning både til musik og HT til TV'et.
Bruger en i øvrigt en Google Nest til at styre. Ret fedt at kunne skifte musik eller skrue op, når man står med fingrene i dejfadet.




Skrevet af: jacobask
Skrevet den: 17-November-2021 kl. 07:32
Ja, jeg har også været ret glad for løsningen med aktive højtalere og en chromecast. Det er bare et nemmere setup end at skulle trække kabler fra en forstærker i et andet rum (eller have plads til den i køkkenet). Jeg har Argon (har et sæt Alto 4 i mit køkken og Forte 4 på datterens værelse), og må erkende at de giver ret meget lyd for pengene.


Skrevet af: itjf
Skrevet den: 17-November-2021 kl. 07:48
Argon er vejen frem. De giver meget lyd for pengene og kan fås til "populære" priser ;-)
Godt nok "kun" med BT, men de fleste modeller har to optiske indgange, hvilket giver mulighed for AirPlay og/eller CCA.


Skrevet af: Rolf Lemmike
Skrevet den: 17-November-2021 kl. 20:10
Jeg kører med en brugt Denon Ceol og et par minipods. Fungerer fremragende og til en samlet pris på ca 3000,-


Skrevet af: jsh662
Skrevet den: 19-November-2021 kl. 23:54
Altså...de KEF LS50 wireless 2 i rød er super lækre....men 20k er måske rigeligt.
Så vil prøvelytte NAD c338+oberon 1+3. Tror det kunne være en god combi. Måske 7" bas/mellemtone i 3`eren måske er for meget til køkken og klinkegulv men synes jeg om det, køber jeg begge, tester hjemme og finder ud af hvad der i mine ører lyder rigtigt.


Skrevet af: jsh662
Skrevet den: 25-November-2021 kl. 21:34
Lige en update herfra.
Har i et par dage kørt ned NAD C338 + B&W 606 s2.
NAD C338 er rigtig nem at sætte op. Bruger ikke BT men caster.
Jeg bruger tidal og hustruen bruger yousee musik. Begge også DR lyd.

På 5GHz netværket oplever jeg et splitsek ujævnhed ca 15 sekunder inde i nogle numre. Tænkte det kunne være C338 men efter skifte til 2,4 GHz er der ingen problemer. Så det må være mit wifi.

Som tidligere nævnt, står HT placeringsmæssigt ikke som de burde, da de står på toppen af et 180-185 høj massiv egetræsskab.
Deres formål er at fylde køkkenet med fornuftig lyd og lyde godt når vi sidder ved spisebordet hvor de står fint ud for - bare højt oppe.
Nu har de kørt en 15 timer og jeg må erkende jeg var spændt på om der ville være bund nok i dem samt om diskanten ville lyde skinger. Egentlig også om det ville fungere med kun 9 cm til væg.

Jeg lyttede til oberon 3 overfor 606 i butikken og pga den noget anderledes placering gik jeg med 606. Var simpelthen bange for, at den mørkere bund i dali ville smadre for meget ud i køkkenet.
606erne er her i slutningen af dag 2 en absolut succes på det punkt. Både nårfar hører rock, mor hører infernal og knægten på 8 danser rundt til italo brothers.
Lyden er klar og god. Ja, diskanten er ikke i høre højde men det synes jeg ikke er et problem. Måske Lyden havde været for lys for mig hvis de stod lavere.. men jeg ved det ikke 
Jeg synes det er ret vellykket men har ærligt heller ikke hørt andre muligheder. 


Skrevet af: jsh662
Skrevet den: 18-December-2021 kl. 00:45
Konklusion
Var ikke tilfreds med NAD C338 og cromecast pga et lille gap i lyden via cromecast. Så skiftede til bluesound som vi allerede har i stuen og alt kører perfekt.
Testede nogle mere bas venlige højttalere med mere mørk lyd men de får skabet de står på til at spille med.
Så endelige løsning blev bluesound powernode samt B&W606 s2. Det er det mest optimale i et køkken med klinker, vinduespartier og placering med ikke langt til væggen.
Ikke den sprødeste lyd men den der kan lade sig gøre ud fra forudsætningerne og for mig, en markant bedre lyd en alti1 højttalere.



Skrevet af: Gofiland
Skrevet den: 18-December-2021 kl. 10:27
Det er da også et fedt køkken setup... 

Tænker, at du også skal have lidt tid til at vænne dig til en ny lyd profil i køkkenet, det tager lidt tid.




Print side | Luk vindue