Print side | Luk vindue

Denver DVBC-120

Udskrevet fra: recordere.dk - Danmarks AV Forum
Kategori: Recordere, afspillere og foto
Forumnavn: Recordere (optagere)
Forumbeskrivelse: Spørgsmål og debat om optagere (video)
Web-adresse: https://forum.recordere.dk/forum_posts.asp?TID=164450
Udskrevet den: 28-April-2024 kl. 20:31


Emne: Denver DVBC-120
Skrevet af: Steen Hansen
Emne: Denver DVBC-120
Skrevet den: 17-Januar-2022 kl. 12:42
Hej,

Jeg er på udkig efter en løsning, hvor jeg kan optage et TV program, og lægge det på min NAS.

Mit TV er et LG CX, og det kan desværre ikke bruges, da et program optaget på en tilsluttet USB harddisk ikke kan ses andre steder end på TV'et.

I stedet tænker jeg på at købe en Denver DVBC-120.
Er der nogen der har sådan en, og ved om programmer optaget på en tilsluttet USB harddisk efterfølgende kan flyttes et andet sted hen og ses?

Evt. om der findes andre løsninger?



Svar:
Skrevet af: j8544
Skrevet den: 17-Januar-2022 kl. 23:11
Jeg har tidligere haft forgængerne til den Denver, du henviser til. De optog ikke-krypterede tv-kanaler i et format, der kunne redigeres/vises/gemmes på pc.

Købte denne http://www.conradelektronik.dk/p/xoro-hrt-8772-hdd-dvb-c-dvb-t2-kombo-receiver-antal-tunere-2-2114980" rel="nofollow - https://www.conradelektronik.dk/p/xoro-hrt-8772-hdd-dvb-c-dvb-t2-kombo-receiver-antal-tunere-2-2114980 direkte hos amazon.de for 42 € inkl. porto. Den er ret "avanceret", kan samtidigt optage to programmer, optagelser kan starte nogle minutter før og slutte nogle minutter efter EPG-tiderne. Og så er der plads til en intern 2½", maks. 7 mm høj harddisk. Optagelserne gemmes i ts-format, der indeholder både eventuelle undertekster, flere sprog, tekst-tv osv.


Skrevet af: Steen Hansen
Skrevet den: 18-Januar-2022 kl. 08:48
Ok, så er der da mulighed for at den Denver DVBC-120 også kan bruges. Den koster jo ikke en formue, så det er værd at give et skud.

Tak for info. :-) 


Skrevet af: thxtex
Skrevet den: 19-Januar-2022 kl. 10:03
Er det ikke en HDHomerun løsning du er på udkig efter.
Altså en netværks tuner, hvor du så på din NAS direkte kan optage udsendelser?


Skrevet af: csell
Skrevet den: 19-Januar-2022 kl. 13:28
Oprindeligt skrevet af Steen Hansen Steen Hansen skrev:

Evt. om der findes andre løsninger?

Hej.

Jeg foreslå dig at først at Optage TV programmet på din PC med gratis Windows program TV4Ever.
Det kan gøres med ca 7 gange normal hastighed.
Så at konvertere filen til MKV format. Det tager et par minutter.
Og til sidst afspille filen fra NAS eller en PC med programmet LG Smart Share.

Her er et link til TV4Ever. Det er en udvidelse (extension) til Chrome Browseren og meget nemt at bruge:

https://tv4ever.net/" rel="nofollow - https://tv4ever.net/

Jeg har tidligere haft problemer med af afspille TS filer direkte på vores LG55OLEDB6, så jeg har
konverteret TS filen til mkv filer uden at reencode.
Til denne konvertering har jeg brugt mkvtoolnix GUI fra dette link:              

https://mkvtoolnix.download/downloads.html#windows" rel="nofollow - https://mkvtoolnix.download/downloads.html#windows

Vi bruger Ikke NAS. Så vi afspiller fra PC til LG Oled: Smart Share for Windows: Installation, Setup, and Use - PC Software:

https://www.lg.com/us/support/help-library/smart-share-for-windows-installation-setup-and-use-pc-software-CT10000020-20150131526101" rel="nofollow - https://www.lg.com/us/support/help-library/smart-share-for-windows-installation-setup-and-use-pc-software-CT10000020-20150131526101

Men jeg kan ikke se noget problem i at afspille MKV filen fra en NAS, i stedet for fra en PC.

Hilsen Carsten.



Skrevet af: Stone09
Skrevet den: 19-Januar-2022 kl. 17:41
undersøg lige  din optagelser   For  på  min XORO 8772   gemmer den godt nok F.eks. hele filmen så jeg kan se det gennem XORO 8772  men vil jeg flytte den over på pc fra HHD  så er den splittet op i to ts filer  Ud af en film på 2 timer er det kun ca det halve jeg kan kopiere over på min pc fra HHD  



Skrevet af: csell
Skrevet den: 19-Januar-2022 kl. 19:59
Oprindeligt skrevet af Stone09 Stone09 skrev:

undersøg lige  din optagelser   

Hej.

Jeg ved ikke om det var mig du vil have til at undersøge mine optagelser?

Men for ca 3 dage siden optog jeg Barndommens-gade med TV4Ever. Det fylder 3,51 GB.
Og er 1:26.15 lang når jeg afspiller den med SMPlayer.

Hilsen Carsten.


Skrevet af: fltk
Skrevet den: 19-Januar-2022 kl. 22:49
Oprindeligt skrevet af Stone09 Stone09 skrev:

undersøg lige  din optagelser   For  på  min XORO 8772   gemmer den godt nok F.eks. hele filmen så jeg kan se det gennem XORO 8772  men vil jeg flytte den over på pc fra HHD  så er den splittet op i to ts filer  Ud af en film på 2 timer er det kun ca det halve jeg kan kopiere over på min pc fra HHD  


Om formater din harddisk til NTFS, så burde du være ude over det problem.

Flemming 


-------------
Samsung UE55F7005
AX Quadbox med 3x DVB-C/T2 og 1x S2 med OpenVix
Dune HD Realbox 4K
HTPC/Terratec DVB-C/-T/DVBViewer
Thomson THA100


Skrevet af: Stone09
Skrevet den: 20-Januar-2022 kl. 05:38
Ok jeg vil prøve at formater i NTFS  men ellers en  god maskine 8772 

Steen  


Skrevet af: j8544
Skrevet den: 20-Januar-2022 kl. 11:28
Det er ikke et spørgsmål om harddiskens filsystem. Boksen bider filerne over, når de er på ca. 4 GB, og de får ret upraktisk navnene record.ts, record.ts1, record.ts2 osv.

ts1, ts2 osv. er nogle dumme filbetegnelser, men filindholdet er der ikke noget i vejen med.

Øvelsen går ud på at samle de filer, der hører sammen, i én fil.

Jeg bruger det meget lille program ”TSSpiltter” – der også kan samle – til dette:



Træk alle sammenhørende filer i rigtig rækkefølge til programmet, og klik på ”Join!”, og efter et “øjeblik” har du en samlet ts-fil, til redigering, visning, arkivering osv.



Skrevet af: Stone09
Skrevet den: 20-Januar-2022 kl. 12:03
Super det var jo lige det man manglede   Har lige prøvet det, og det virker  Super  takker  j8544

Steen 


Skrevet af: fltk
Skrevet den: 20-Januar-2022 kl. 14:57
Oprindeligt skrevet af j8544 j8544 skrev:

Det er ikke et spørgsmål om harddiskens filsystem. Boksen bider filerne over, når de er på ca. 4 GB


Ja, fordi harddisken er formateret i FAT32. Ellers har Xoro lavet det om siden jeg havde en Xoro boks. Den kunne nemlig bruge både FAT32 og NTFS, og begrænsningen på maks. 4 GB ligger netop i FAT32.

Flemming


-------------
Samsung UE55F7005
AX Quadbox med 3x DVB-C/T2 og 1x S2 med OpenVix
Dune HD Realbox 4K
HTPC/Terratec DVB-C/-T/DVBViewer
Thomson THA100


Skrevet af: Stone09
Skrevet den: 20-Januar-2022 kl. 15:26
Jamen min var formateret i NTFS  og den delende dem i flere ts:filer  alligevel  

Fik det tips fra j8544 og nu er det løst  

Steen 


Skrevet af: j8544
Skrevet den: 20-Januar-2022 kl. 16:45
Oprindeligt skrevet af fltk fltk skrev:

Oprindeligt skrevet af j8544 j8544 skrev:

Det er ikke et spørgsmål om harddiskens filsystem. Boksen bider filerne over, når de er på ca. 4 GB


Ja, fordi harddisken er formateret i FAT32. Ellers har Xoro lavet det om siden jeg havde en Xoro boks. Den kunne nemlig bruge både FAT32 og NTFS, og begrænsningen på maks. 4 GB ligger netop i FAT32.

Flemming

Når jeg skriver "Det er ikke et spørgsmål om harddiskens filsystem. Boksen bider filerne over, når de er på ca. 4 GB", så er det, fordi "Det er ikke et spørgsmål om harddiskens filsystem. Boksen bider filerne over, når de er på ca. 4 GB".


Skrevet af: miri
Skrevet den: 20-Januar-2022 kl. 17:35
Oprindeligt skrevet af j8544 j8544 skrev:

Oprindeligt skrevet af fltk fltk skrev:

Oprindeligt skrevet af j8544 j8544 skrev:

Det er ikke et spørgsmål om harddiskens filsystem. Boksen bider filerne over, når de er på ca. 4 GB


Ja, fordi harddisken er formateret i FAT32. Ellers har Xoro lavet det om siden jeg havde en Xoro boks. Den kunne nemlig bruge både FAT32 og NTFS, og begrænsningen på maks. 4 GB ligger netop i FAT32.

Flemming

Når jeg skriver "Det er ikke et spørgsmål om harddiskens filsystem. Boksen bider filerne over, når de er på ca. 4 GB", så er det, fordi "Det er ikke et spørgsmål om harddiskens filsystem. Boksen bider filerne over, når de er på ca. 4 GB".
Det er fuldstændig korrekt, at visse bokse splitter optagelser i flere .ts filer á max. 4 GB, og at det sker uanset om HDD er i fx NTFS format, og boksen faktisk understøtter dette format. Om det også omfatter bokse fra Xoro og Denver ved jeg ikke, men jeg har ikke oplevet Enigma2 bokse, der ikke kunne danne en .ts fil over de 4 GB...
Bemærk i øvrigt, at .ts filer ikke er identiske på tværs af bokse. Derfor kan visse afspillere have problemer med .ts-filer fra visse bokse - igen, så ved jeg ikke om det omfatter Xoro og Denver.


-------------
miri


Skrevet af: BlueFox
Skrevet den: 20-Januar-2022 kl. 19:51
Min Xoro HRK 7672 HDD deler ogs filerne ved 4GB uanset om den er formateret i eFat eller NTFS.¨
Vil jeg se en Record.TS1 fil på computeren omdøber jeg den blot til Record1.TS og så spiller den på computeren, fjernsynet og alle andre steder hvor en 'Blu-ray'-fil kan afspilles.

Min Xoro har mulighed for tilslutning af harddisk over SATA og USB. Men bruger jeg SATA tilslutningen vil computeren ikke kendes ved NTFS formatet! USB disken spiller fint alle steder.

Tak for tippet om Join.

TS formatet er standardiceret og skulle meget gerne være ens på Xoro, Denver og alle Blu-ray afspillere!


-------------
mvh
MichaelS
Recordere.dk medlem siden 11-Marts-2004 kl. 22:33


Skrevet af: miri
Skrevet den: 20-Januar-2022 kl. 20:18
Oprindeligt skrevet af BlueFox BlueFox skrev:

TS formatet er standardiceret og skulle meget gerne være ens på Xoro, Denver og alle Blu-ray afspillere!
TS er en container, men hvad der fyldes i kan være næsten alt - og det gøres ikke på samme måde. Jeg har haft bokse, hvor det var nødvendigt at køre .ts-filen gennem fx ts-doctor inden den kunne afspilles uden problemer i medieafspillere på tv eller pc...

-------------
miri


Skrevet af: Steen Hansen
Skrevet den: 21-Januar-2022 kl. 09:03
Jeg har nu fået købt og testet den Denver DVBC-120, og den virker helt efter hensigten. Jeg kan overføre TS filerne til min NAS, og afspille dem direkte fra mit LG CX TV vha. den indbyggede app. Jeg har testet på både en USB-stick og en USB harddisk, og begge dele virker.
Ifølge manualen anbefaledes det at bruge en USB harddisk med egen strømforsyning, men sådan havde jeg ikke lige liggende, så jeg testede med én uden. Og det virkede fint.

Ligesom andre her i tråden har skrevet om, så deles optagelserne op i flere bidder. Det er selvfølgelig lidt træls, men det er forholdsvis nemt at samle dem til én stor. Det kan gøres med nogle programmer som foreslået. Men det kan også gøres med denne shell kommando: cat *.ts > optagelse.ts
Jeg har så lavet et lille script til det, som jeg så bare kan klikke på, når jeg har kopieret bidderne over i et bibliotek som jeg har oprettet til det. Det virker fint på min iMac, og kan sikkert også laves på en Windows maskine.



Print side | Luk vindue