Print side | Luk vindue

Kælderstuen på Vestegnen

Udskrevet fra: recordere.dk - Danmarks AV Forum
Kategori: Visnings- og lytte-udstyr
Forumnavn: Min hjemmebiograf
Forumbeskrivelse: Vis dit udstyr frem for andre brugere
Web-adresse: https://forum.recordere.dk/forum_posts.asp?TID=164623
Udskrevet den: 27-April-2024 kl. 08:21


Emne: Kælderstuen på Vestegnen
Skrevet af: stroi08
Emne: Kælderstuen på Vestegnen
Skrevet den: 19-Marts-2022 kl. 23:23
Jeg har længe fundet fornøjelse og inspiration i jeres biografer. Et besøg af fire gæve forum-medlemmer har givet motivation til endelig at præsentere mit eget fristed.
Først billeder, dernæst udstyr og til sidst lidt om min rejse med hjemmebio.










Udstyr

TV: https://www.sony.com.hk/product/apps/product/simplePage.do?modelCode=18609000&lang=en" rel="nofollow - Sony KD-85X9500B
I min søgen efter noget midlertidigt indtil OLED 88" fandt et tåleligt prisniveau, fandt jeg et stykke glas som jeg kan leve med meget, meget længe. Eneste ulemper er at det kun "taler" japansk og at det ikke er 100".

AVR: https://intl.pioneer-audiovisual.com/products/av_receiver/sc-lx59/" rel="nofollow - Pioneer SC-LX59
Jeg ville holde setup'et simpelt og billigt i en periode samtidig med at jeg gerne vil forstærke med klasse D. Planen var at beholde den set processer efter der var indkøbt dedikerede effekter, men nu har jeg et stort ønske om en rendyrket processer i middelklassen.

Effektforstærker: https://rotel.com/sites/default/files/product/infosheets/RMB1077_InfoSheet_LR.pdf" rel="nofollow - Rotel RMB-1077
Det var svært at finde en brugt klasse D med mindst 5 kanaler til Maks 5.000, så dette var første mulighed. Den gør der fint med sine 7 kanaler ICE. Nu skal jeg udbygge med yderligere 2-4 kanaler.

Surroundhøjttalere: http://www.audioreview.com/product/speakers/center-channels/vienna-acoustics/oratorio.html" rel="nofollow - Vienna Acoustics Oratorio , https://hometheaterreview.com/vienna-acoustics-beethoven-baby-grand-loudspeaker-reviewed/" rel="nofollow - Beethoven Baby Grand og http://www.vienna-acoustics.com/index.php/products/concert-grand-series/waltz-grand" rel="nofollow - Waltz Grand
Fronterne købte jeg til stereobrug som teenager, og har været glad for deres lyd. Derfor var det naturligt at benytte VA hele vejen rundt. Jeg indkøbte i øvrigt resten af højttalerne samt andet grej mens jeg sad i de afghanske bjerge og ventede flere måneder på at jeg kunne komme hjem og lytte. Jeg har ved flere lejligheder overvejet mere rendyrkede film højttalere, men musikken betyder meget og VA har jeg ikke lyst til at slippe. Desuden har Waltz en genial form, og jeg vil gerne finde to mere til bagkanaler (havde tidligere to ekstra som jeg til stor fortrydelse solgte).

Højdehøjttalere: https://www.jbl.com/ARENA+120.html" rel="nofollow - JBL Arena 120
Formfaktor og frekvensrespons til 80Hz var det afgørende. Jeg ville også gerne starte billigt med første Atmos/DTS:x installation. Indbyggede af den runde type dømte jeg hurtigt ude. Kunne være cool at på Waltz i loftet, men det har ikke høj prioritet. Det var lidt spændende, hvordan de ville spille sammen med VA, og jeg synes der fungerer rigtig fint.

Subwoofer: PBN Montana SSW I
Nyeste tilføjelse efter jeg endelig ophav at bilde mig selv ind, at lyder af 6" reflex sub'er der banker i bund blot er en interessant tilføjelse til LFE sporet.
Jeg har ikke kunnet finde noget info om dem online og købte dem ret blindt. De har hver 2x12" aktiv+passiv sandsynligvis Peerless enheder, 300W klasse A/B, går muligvis til 18Hz. Første indtryk er meget positivt og de lader til at have en god balance mellem præcision, "klang" og dybde. Dette var netop årsagen til at jeg ville prøve med en aktiv/passiv konstruktion. Overvejer at undersøge hvor svært det ville være at skifte forstærkeren til noget klasse D.

Andet: https://www.nvidia.com/en-us/shield/shield-tv-pro/" rel="nofollow - Nvidia Shield TV Pro , https://www.altomdata.dk/test-sonos-connect-brugervenlig-luksusloesning/" rel="nofollow - Sonos Connect og https://www.recordere.dk/2013/02/brugeranmeldelse-buttkicker-lfe-kit/" rel="nofollow - Buttkicker LFE
Shield'en er jeg rigtig glad for og kan jeg kun anbefale. Sonos ryger nok ud på et tidspunkt og erstattes af musik streaming direkte til AVR/PRO. Buttkicker er en genialt ingrediens til film, når den integreres så vibrationerne opfattes som en naturlig folængelse af de dybe hørbare frekvenser. Udfordringerne er at output skal justeres efter volumen og i nogen grad den enkelte film. Desuden har mange produktioner ikke helt styr på lydsporet under de området, og derfor kan vibrationer være over-/under i nogle film. Det er ikke mere forstyrrende end jeg vil tage Buttkickeren med mig i graven Star

Min rejse og biografilosofi
Fascinationen for hjemmebiograf startede i teenageårene med Sanyo S3 projektor og Harman-Kardon + B&W lydsetup. Siden da har hjemmebioen haft en (alt for) dominerende plads i samtlige lejligheder. Herunder i en 1-værelses og i en 2-værelses hvor det største rum var dedikeret bio. Undtagelsen er mens jeg boede på en kaserne - den nød knækkede jeg aldrig. Meget af tiden har jeg haft projektor, to rækker biografsæder, podie, osv. Nu vil jeg gerne gå en anden vej.

Da vi købte hus for halvandet år siden, besluttede jeg at fjerne mit fokus fra specs på udstyret og i stedet tage udgangspunkt i omgivelserne. Jeg vil have god afstand til alle højttalere og vægge, og jeg vil rykke tættere på billedet fremfor at projektere et stort nok billede til sidepladser nær bagvæggen. Dermed kan jeg få stort nok billed på en fladskærm fremfor projektor, og jeg undgår at lydbilledet forskyder sig meget når man sidder udenfor sweetspot. Det kræver et ret stort rum, men rummet kan til gengæld bruges til andet grundet sofaens placering. Den våde drøm om en dedikeret bio er begravet. Jeg går på kompromis med antallet af siddepladser, men lænestole kan trækkes hen (til helt skrækkelige placeringer) når vi en sjælden gang imellem er mere end tre.
Men til historien hører at dagligstuen er 100% børnenes og kælderstuen fungerer som de voksnes primære tilflugtssted - uden jeg føler at jeg går på kompromis med hjemmebio'en.

Kælderstuen er fortsat under udvikling. På listen er:
  • Mere akustikbehandling af rummet, hverunder organisere ikke-biograf-relaterede ting så de ikke rasler og spiller med
  • Hænge sidehøjttalerne op på væggen
  • Måling og finetuning af lyden når jeg får købt/lånt noget udstyr
  • Erstatte AVR med processor og en ekstra effekt
  • Arbejde med de æstetiske detaljer, fx skjule ledninger/elektronik (måske højttalerstof foran hele skidtet under TV'et?!)
  • Baghøjttalere

Hvis mit sludder vækker tanker, idéer eller undren, så vil det glæde mig at få et par ord med på vejen.


-------------
https://forum.recordere.dk/topic164623_post1662319.html" rel="nofollow - Kælderstuen på Vestegnen



Svar:
Skrevet af: mnielsen
Skrevet den: 19-Marts-2022 kl. 23:42
Lidt kabelskjulning vil hjælpe, og et eller andet til elektronikken under TV'et - måske et lavt møbel til det. Og så håber jeg ikke, du spiller særligt højt, fordi, hvis det er en højttaler, som står henne ved filmfremviseren, så vil den da ryge på gulvet!! Højttaleren står da noget usikker...

-------------
TV-kanaler: "PS-pakken" + Betal pr. kanal via Norlys, på "gammel TV2-antenne".
Radiokanaler: DAB og FM
Internet: YouSee Bredbånd via Kabel-TV-stikket
Favoritradiostationer: Radio ABC og Classic Rock


Skrevet af: stroi08
Skrevet den: 19-Marts-2022 kl. 23:55
Hej mnielsen, tak for opmærksomheden. Kabelskjuling og vægmontering af sidehøjtt. er på min liste, som du kan se. Det er bestemt påkrævet. Men højttalerne har kun fået de mest indsigtsfulde bøger som fod, og de ryger ingen steder Wink


Skrevet af: Ning
Skrevet den: 20-Marts-2022 kl. 01:33
Lækre højttalere😁jeg har selv haft samme fronter og center.
Dejligt rum med masser af plads, til alt muligt drengerøvsgejl💪


-------------
Ning


Skrevet af: Potter
Skrevet den: 20-Marts-2022 kl. 08:51
Fedt med sådan et hobby rumThumbs Up Har selv et dedikeret til mit high end stereo setup. 

Omkring dine subwoofer så kontakt PBN Audio Peter Nørbæk, for at høre om ikke han kan være behjælpelig med nogle data og information på dine subs. 
Er det ikke dem som er asymmetrisk, en venstre og en højre? Jeg har en gang hørt nogle subs fra PBN Audio, de var knap en meter høje og med 2 stk. 12" i fronten.

PBN Audio laver store højtalere.... og med stor lyd.



-------------
4x JL Audio Fathom F113v2 SUBWOOFER| LG OLED 83 | OPPO |UDP-203 | Yamaha RX-A3060 Dolby ATMOS/ DTS-X 7.2.4 - 3x SA Exact | 2x SA 720 | 4x SA Talenter |


Skrevet af: MaXer
Skrevet den: 20-Marts-2022 kl. 09:47
Det var godt nok hurtigt de subs blev skiftet ud! Big smile 

Kom du nærmere hvad det var med centeren som drillede?


-------------
http://forum.recordere.dk/forum_posts.asp?TID=41328" rel="nofollow - Bio á la MaX

Tæller nu film i K!


Skrevet af: stroi08
Skrevet den: 20-Marts-2022 kl. 19:41
Oprindeligt skrevet af Potter Potter skrev:

Fedt med sådan et hobby rumThumbs Up Har selv et dedikeret til mit high end stereo setup. 

Omkring dine subwoofer så kontakt PBN Audio Peter Nørbæk, for at høre om ikke han kan være behjælpelig med nogle data og information på dine subs. 
Er det ikke dem som er asymmetrisk, en venstre og en højre? Jeg har en gang hørt nogle subs fra PBN Audio, de var knap en meter høje og med 2 stk. 12" i fronten.

PBN Audio laver store højtalere.... og med stor lyd.



Cool at dedikere et rum til musik. Det ser jeg ikke så ofte som hjemmebio. Har du en tråd med det?

Jeg har skrevet til Peter, men han kunne desværre ikke huske mere om dem end jeg har nævnt under mit grej. Ham var dog flink til at svare super hurtigt.
I mellemtiden har jeg fundet frem til den oprindelige norske ejer, som jeg håber at få noget mere info ud af. Han har efterfølgende skiftet til netop de subs du beskriver.


-------------
https://forum.recordere.dk/topic164623_post1662319.html" rel="nofollow - Kælderstuen på Vestegnen


Skrevet af: stroi08
Skrevet den: 20-Marts-2022 kl. 19:51
Oprindeligt skrevet af MaXer MaXer skrev:

Det var godt nok hurtigt de subs blev skiftet ud! Big smile 

Kom du nærmere hvad det var med centeren som drillede?


Ja, jeg kunne pludselig ikke leve en dag mere med de gamle 6" reflex. Kan jo ikke risikere at min bio rygtes som stedet hvor der kun kan afspilles kærlighedsdramaer LOL

Centeren har jeg ikke kigger nærmere på. Vil gerne have noget målegrej før jeg går videre med det, og jeg har ikke oplevet problemer side. Deler nu ved 50Hz.

Min stereolyd har jeg til gengæld fået styr på, primært ved at nulstille AVR og de nye subs Clap


-------------
https://forum.recordere.dk/topic164623_post1662319.html" rel="nofollow - Kælderstuen på Vestegnen



Print side | Luk vindue