Print side | Luk vindue

Bluesound Pulse+ og Apple TV

Udskrevet fra: recordere.dk - Danmarks AV Forum
Kategori: Visnings- og lytte-udstyr
Forumnavn: Surround
Forumbeskrivelse: Lyd til hjemmebiografen mm.
Web-adresse: https://forum.recordere.dk/forum_posts.asp?TID=165376
Udskrevet den: 28-April-2024 kl. 06:08


Emne: Bluesound Pulse+ og Apple TV
Skrevet af: hiver
Emne: Bluesound Pulse+ og Apple TV
Skrevet den: 03-December-2022 kl. 14:00
Hej, jeg vil høre om andre har erfaringer med følgende setup:

Bluesound Pulse+ Soundbar (understøtter Atmos, med 1 x HDMI eArc)
Apple TV4K (med 1 x hdmi)
LG A2 TV med 1 x HDMI Earc port

Målet er at sikre optimalt passthrough af lyd fra Apple TV til soundbar. Problemet er at soundbaren ikke har en seperat HDMI port 

Spørgsmålet er om TVet kan lave passthrough…er bedste bud at forbinde ATV til almindelig hdmi port på TV, og så forbinde tv og Soundbar med HDMI Earc? Eller skal jeg forbinde ATV direkte til Earc port på Soundbar, men så ved jeg ikke hvordan jeg får signalet videre til TVet, kan optisk bruges til det?



Svar:
Skrevet af: Rasmus Larsen
Skrevet den: 04-December-2022 kl. 14:40
I din opsætning skal Apple TV forbindes til en normal HDMI-port og soundbaren til HDMI eARC porten. Tænk på eARC som en moderne, digital lydudgang i TV'et. LG A2 skal have eARC aktiveret og du skal vælge passthrough i TV'ets lydindstillinger, så Apple TV's PCM-signal kommer ubehandlet igennem.

Apple TV 4K kan godt forbindes til eARC, men det er kun til opsætninger, hvor man vil trække lyden ud af TV'et (f.eks. PlayStation, Xbox, YouSee-boks mv.) og sende den videre til højttalere tilsluttet trådløst Apple TV 4K. Det virker pt. kun med HomePods, men der går rygter om, at det også kommer til AirPlay 2-enheder såsom f.eks. Bluesound. Vi må se, hvad der sker. I så fald ville man kunne spare HDMI-kablet til soundbaren.


-------------
https://www.flatpanels.dk/TVdatabasen.php" rel="nofollow - TV-databasen - Sammenlign TV - Flatpanels


Skrevet af: hiver
Skrevet den: 04-December-2022 kl. 16:44
Tak Rasmus, for fint svar


Skrevet af: Ham den anden
Skrevet den: 13-Januar-2023 kl. 08:16
Har lige købt en Bluesound Soundbar plus og tilsluttet den til mit LG TV. Den er tilsluttet til tv'ets ARC HDMI stik (HDMI 1 på TV'et). Anden ende af HDMI kablet sidder i eARC stikket på soundbaren. 

Vi ser TV via AppleTV 4K som jeg har tilsluttet til HDMI 2 på TV. Når jeg starter mit setup op så vælger AppleTV ikke min soundbar som standard lydenhed. Jeg skal ind i indstillinger for lyd hver gang og vælge min soundbar og kan kun vælge den som midlertidig lydenhed.

Går jeg ind under lydindstillingerne på TV’et har jeg sat indstillingerne til “Ekstern højtaler (Optical/HDMI ARC) og indstillingen “Digital lydudgang” står til PCM. Kan kun vælge det eller “Auto”.

På HDMI 3 porten på TV'et har jeg min OPPO BDP-103D og der køre det som det skal, ingen problemer.

Soundbaren er koblet op på mit trådløse netværk.  

Er der ikke et sted hvor man kan sætte den til at det skal være soundbaren der skal stå for lyden? På forhånd tak.


Skrevet af: Rasmus Larsen
Skrevet den: 13-Januar-2023 kl. 08:23
Det er på dit LG TV, at du skal vælge lyden til at komme ud på HDMI eARC/ARC.

Når du vælger det fra lydmenuen på Apple TV 4K, så sender den lyden trådløst til soundbar via AirPlay (WiFi). Her kan man kun vælge AirPlay-enheder som midlertidig output. Kun HomePod kan pt. sættes som fast trådløst TV-højttaler. Der går rygter om, at muligheden for fast partner udvides til AirPlay 2.


-------------
https://www.flatpanels.dk/TVdatabasen.php" rel="nofollow - TV-databasen - Sammenlign TV - Flatpanels


Skrevet af: Ham den anden
Skrevet den: 13-Januar-2023 kl. 08:39
Hej Rasmus

Jeg har lige rettet lidt i mit indlæg mens du skrev. Jeg har sat TV'et til "Ekstern højtaler (Optical/HDMI ARC) og indstillet Digital lydudgang til PCM. Så det er vel som det skal være. 

På AppleTV er der 4 muligheder når jeg går i Video og Lyd -> Lyd ud -> Her er der sat flueben ved "Modtagerhjøtaler" Står øverst som "Standardenhed til lyd ud". Menuen under dette hedder "Midlertidig hende til lyd ud". Her har jeg valgt min soundbar. Men det skal jeg så gøre hver gang jeg tænder mit AppleTV. Gør jeg ikke dette er der ingen lyd fra AppleTV'et ved f.eks. DR, TV2, Netflix e.l.




Skrevet af: Rasmus Larsen
Skrevet den: 13-Januar-2023 kl. 08:58
På beskrivelsen lyder det umiddelbart som om, at dit TV "kun" har HDMI ARC og ikke eARC. I så fald tror jeg du skal sætte 'Digital lydudgang' til Auto i stedet for PCM.

Som udgangspunkt skal der ikke ændres noget på Apple TV, idet den bare prøver at tilpasse sig kæden. Det med midlertid lydudgang vedrører kun trådløs lyd – ikke HDMI-lyd.


-------------
https://www.flatpanels.dk/TVdatabasen.php" rel="nofollow - TV-databasen - Sammenlign TV - Flatpanels


Skrevet af: Ham den anden
Skrevet den: 13-Januar-2023 kl. 09:12
1000 tak. 

Jeg prøver at skifte indstillingerne.


Skrevet af: Ham den anden
Skrevet den: 13-Januar-2023 kl. 09:20
Nå det hjalp ikke. Der kommer stadig ingen lyd ud med mindre jeg går i Video og lyd indstillingerne på min AppleTV og ændre det fra "Modtagerhøjtaler" og vælger min soundbar.

Jeg fatter det ikke. Giver jo ingen mening. Min Oppe er der ingen problemer med.

Det er helt korrekt at mit LG TV (6 år gammelt) kun har ARC og ikke eARC. Men det burde vel stadig "tale sammen" jeg er med på at jeg ikke kan udnytte min soundbar til Atoms men lyd generelt skulle da kunne lade sig gøre med min opsætning eller?



Skrevet af: Rasmus Larsen
Skrevet den: 13-Januar-2023 kl. 09:24
Nej det burde ikke give knas på den måde.

Måske det er værd at prøve at ændre 'Lydformat' (tror jeg den hedder) på Apple TV til Dolby Digital 5.1 eller stereo. Det er menupunktet under 'Lyd ud'. Som udgangspunkt vil Apple TV 4K gerne sende lyden ud som PCM med så mange kanaler, som tilsluttet lydudstyr tillader, men med denne indstilling kan man tvinge den til at sende noget specifikt.


-------------
https://www.flatpanels.dk/TVdatabasen.php" rel="nofollow - TV-databasen - Sammenlign TV - Flatpanels


Skrevet af: Ham den anden
Skrevet den: 13-Januar-2023 kl. 09:31
Den står allerede til Dolby Digital 5.1. 

Havde et stereo setup tidligere hvor mit Apple TV var tilsluttet min NAD C368 forstærker via et MDC HDMI modul og lyder blot kom ud af mine stereo højtalere. Der var ingen problemer med lyd men det var jo så et helt andet setup. 

Jeg kan bare slet ikke se hvor problemet skulle være her nu. Det er som om AppleTV'et tror at det skal connecte til soundbare trådløst i stedet for bare at gøre det via den kablede forbindelse igennem TV'et.


Skrevet af: Rasmus Larsen
Skrevet den: 13-Januar-2023 kl. 09:43
Hvis TV'et sættes til at bruge de indbyggede højttalere i stedet for optisk / HDMI ARC, kommer lyden fra Apple TV så korrekt igennem?

-------------
https://www.flatpanels.dk/TVdatabasen.php" rel="nofollow - TV-databasen - Sammenlign TV - Flatpanels


Skrevet af: Ham den anden
Skrevet den: 13-Januar-2023 kl. 09:59
Jeg gik ind i Bluesound appen og slog bluetooth og optisk fra på Soundbaren og nu virker det som det skal. Har genstartet AppleTV'et flere gange og hver gang booter den op igen men nu med lyd. Under Video og lyd står der nu TV-højtalere som valgt lydudgang. 

Tak fro sparringen, Rasmus :)


Skrevet af: Rasmus Larsen
Skrevet den: 13-Januar-2023 kl. 10:02
Det var så lidt. God fornøjelse med din opgraderede TV-lyd Smile

-------------
https://www.flatpanels.dk/TVdatabasen.php" rel="nofollow - TV-databasen - Sammenlign TV - Flatpanels


Skrevet af: Ham den anden
Skrevet den: 17-Februar-2023 kl. 13:04
Og så har vi balladen igen. Det spiller ikke nu. Jeg er nød til at gå i Apple lydindstillinger for at aktivere midlertidig lydenhed. Ellers er der ingen lyd når vi ser indhold fra AppleTV. Min Oppe er nu helt "død" hvad lyd angår. Intet kommer der ud. Jeg fatter det ikke. Har lavet en factory reset af bøde TV, AppleTV og Soundbaren uden at det har hjulpet. 

Eneste jeg mangler er at få nedtaget TV'er for at afkoble kablet til soundbaren og se om det gør noget.



Print side | Luk vindue