Print side | Luk vindue

YouSee på Google TV med Chromecast

Udskrevet fra: recordere.dk - Danmarks AV Forum
Kategori: Modtagelse og distribution
Forumnavn: Streaming media
Forumbeskrivelse: TV, film, radio og musik via netværk og internet
Web-adresse: https://forum.recordere.dk/forum_posts.asp?TID=165396
Udskrevet den: 22-November-2024 kl. 14:59


Emne: YouSee på Google TV med Chromecast
Skrevet af: svenks
Emne: YouSee på Google TV med Chromecast
Skrevet den: 10-December-2022 kl. 16:49
Hej alle
Jeg er efter YouTv's lukning nødtvungent gået til YouSee. Men jeg synes at deres live TV ikke kører nær så godt som YouTv - det hakker en smule og det gjorde YouTv ikke.
Jeg har også Apple TV og der kører det faktisk bedre. Det er så en lidt nyere version af deres app, 2.2.2 mod 2.1.7.
Men jeg vil nu hellere køre ren Android, så hvad kan jeg gøre - ud over at håbe på at YouSee opprioriterer Android?
Mvh Sven 



Svar:
Skrevet af: jensoest
Skrevet den: 10-December-2022 kl. 17:52
Hakker det, når du afspiller indhold? Eller hakker det, når du navigerer rundt i menuerne? Chromecast med Google TV er bare mere hakkende end Apple TV, når man navigerer rundt i menuer og ind og ud af apps. Men afspilning af indhold skulle dog ikke være hakkende på Chromecast med Google TV. 


Skrevet af: svenks
Skrevet den: 10-December-2022 kl. 18:04
Hej og tak for svaret!
Jeg ser det ved live TV, specielt hurtig sport som håndbold.
Og som jeg også skrev, så skete det ikke hos YouTv, til trods for at de 2 apps utvivlsomt er i nær familie. Al anden streaming, Netflix, HBO med videre kører fint, så jeg er overbevist om at det er YouSee's app der ikke kører så godt på Android.
Mvh Sven 


Skrevet af: jensoest
Skrevet den: 10-December-2022 kl. 18:28
Generelt er live sport og streaming jo ikke de bedste venner, men det forklarer jo umiddelbart ikke den forskel, du ser mellem den gamle YouTv app og så den nuværende YouSee app. 

Denne oversigt tilsiger at begge apps kører med samme kvalitet:

https://www.flatpanels.dk/flatforum/viewtopic.php?p=277294#p277294" rel="nofollow - https://www.flatpanels.dk/flatforum/viewtopic.php?p=277294#p277294

Det er dog et stykke tid siden, oversigten er blevet opdateret ift. de to apps.

Sidder din Chromecast med Google TV eventuelt bag dit tv og derved er delvist afskærmet? Såfremt, prøv at få den væk fra skærmen. Hvis man vil være sikker på perfekt internetadgang til sin Chromecast med Google TV, kan man overveje denne ethernet-adapter:

https://store.google.com/dk/product/chromecast_ethernet_adapter_gen_2?hl=da" rel="nofollow - https://store.google.com/dk/product/chromecast_ethernet_adapter_gen_2?hl=da

Men din mistanke om, at YouSee app’en til Android TV ikke er helt god, kunne godt være forklaringen - med de andre apps i mente.


Skrevet af: svenks
Skrevet den: 10-December-2022 kl. 18:37
Tak igen
Det har ikke noget med mit WiFi signal at gøre. Jeg har 200mbit henne ved min GTVCC, og den adapter (som jeg har) er kun 100mbit - og der er ingen synlig forskel i mit problem om det er WiFi eller kabel. Samme oplevelse på YouTv, ingen forskel på WiFi eller kabel.
Mvh Sven 


Skrevet af: jensoest
Skrevet den: 10-December-2022 kl. 18:59
Selvom om det heller ikke skulle kunne forklare forskellen på kvaliteten på de to apps, har du sikret dig, at din Chromecast med Google TV er indstillet til 50 Hz?

Hvad siger YouSee selv? Kører de eventuelt kun med 25 Hz i YouSee Play app’en til Android TV for tiden for at sikre tilstrækkelig kapacitet?


Skrevet af: svenks
Skrevet den: 10-December-2022 kl. 20:00
Nu siger du sgu' noget!
At YouSee har skruet på båndbredden i forbindelse med fodbold-vm har jeg selv tænkt på. De sidste dage med YouTv oplevede jeg også at det kørte lidt i hak, men tænkte at det skyldtes at YouTv var under afvikling. Det var også andre underlige ting, såsom manglende info på rtv-guiden.
Imod det taler selvfølgelig at Apple TV kører fint.
Mvh Sven 


Skrevet af: svenks
Skrevet den: 10-December-2022 kl. 20:04
Jens, du er et rendyrket geni!
Selv om jeg ikke kan fatte hvordan det er sket, så var den røget ned på 30hz.
Det ser fint ud nu!
1000 tak!
Mvh Sven 


Skrevet af: jensoest
Skrevet den: 10-December-2022 kl. 22:19
Tak tak:-)

Ændringen er sikkert sket uden din viden ifm. opdatering af Android TV til version 12.

Og det med håndtering af rigtig frekvens er en af de helt store ulemper med Chromecast med Google TV set i forhold til Apple TV. Apple TV tilpasser selv frekvens ift. de enkelte apps. Det gør Chromecast med Google TV endnu ikke i praksis, så her er det et valg mellem mindste onder.


Skrevet af: svenks
Skrevet den: 11-December-2022 kl. 10:43
Jeg har faktisk regnet ud hvad der er sket. Som sagt har jeg den strømforsyning med netstik i. Da jeg satte den i, har donglen selvfølgelig været strømløs lidt. Jeg har flere gange set, at min opløsning er gået fra 4k til alm HD, når det er sket men det gjorde det ikke denne gang. Derfor troede jeg at alt var okay, men det var det så ikke.
At den ikke selv gik på 60hz, kan også hænge sammen med at donglen ikke sidder direkte op tv'et, men i min surround receiver. Og denne var sat op til 4k pass-thru, men var ikke tændt.
Enten det, eller kræet glemmer ting når strømmen ryger!
Endnu en gang tak, case closed
Mvh Sven 


Skrevet af: Tavruz
Skrevet den: 11-December-2022 kl. 11:25
Jeg har helt opgivet at bruge Chromecast med min Yousee app. Har bare måtte konstatere at Chromecast, hvadenten det er den gamle model eller den nye Google TV, og Yousee slet ikke kan fungere sammen uanset hvad jeg har gjort for at løse problemet. Blev vanvittig af den evindelige frysen i tide og utide, så købte en Apple TV boks istedet, og den har efter flere måneders brug kun frosset et par gange, og det er ok


Skrevet af: svenks
Skrevet den: 11-December-2022 kl. 11:35
Efter Jens' udmærkede hjælp kører det fint på min Google TV med Chromecast. Jeg har dog ikke kørt med det ret længe (siden 1/12), så der kan jo fint være overraskelser i vente.
YouTv har jeg derimod kørt med på GTVCC lige siden donglen kom frem, og det har kørt upåklageligt.
Mvh Sven 



Print side | Luk vindue