Jeg har i mange år benyttet en MSI 1030 i min medie-pc uden nogen problemer, men da jeg udskiftede den med en MSI 1070 efter jeg købte nyt kort til min primære office/gaming pc, løb jeg ind i et besynderligt problem.
Min Yamaha RX-2080 skifter hele tiden mellem signalindstilling for HDMI indgangen når jeg benytter 1070 kortet og der benyttes nøjagtig samme indstillinger for begge grafikkort. Som de fleste ved, så giver det 1-3 sekunders blackout når indstillingen skiftes, hvilket er mit irritationsmoment, især da det sker med mellem 20-120 sek. mellemrum.
Kan det have noget at gøre med at mit MSI 1030 kort understøtter HDMI 2.2, mens MSI 1070 kun understøtter HDMI 2.0b?
I følge specs. undertstøtter Yamaha RX-A2080 HDMI 2.3, så det burde ikke være et problem.
Problemet med format switching er der også når jeg blot er inde og pille i BIOS.
PT. har jeg sat det gamle 1030 kort i igen, da jeg har valgt at bygge en Linux box fra gamle dele, så jeg kan lege lidt med at få spil til at virke på Linux, inden jeg dropper Windows på min primære office/gaming maskine.
Jeg vil dog gerne finde årsagen til problemet, da nogle af de spil jeg gerne vil have til at køre på Linuxboksen er turnbased og jeg kan hygge mig med venner om at spille dem sammen på tv'et (f. eks. UFO Unknown, HOMM og de nye Master of Magic og Age of Wonder 4, måske også Baldursgate 3).
|