Et lidt “kringlet” teknisk spørgsmål: Jeg er blevet lidt hooked på Auralic Aries S1 streamer transport, der vist lander på markedet snart, hvis den ikke allerede er kommet. Én af grundene er, at den har diverse indgange for digitale signalkilder, der - sammen med almindelige streamings kilder - bliver processed i nogle avancerede kredsløb, Direct Memory Acces og Direct Data Recording. Her kan man “bearbejde” bl.a indkomne digitale signaler fra andre kilder, eksemplevis TV lyd, med opsampling, filtre og parametrisk equalizing, Dirac mm., inden det bliver sendt videre til éns eksterne DAC. Så langt så godt. Men så så jeg en Youtube test af den helt tilsvarende Vega S1, der er magen til Aries S1, bortset fra indbygget DAC, i “The British Audiophile”. Og han fremhævede, at netop de ovenfor nævnte processor kredsløb afstedkommer en forsinkelse (latency), som ved almindelig musiklytning ingen betydning har, men til gengæld skaber problemer med “lipsynk”, når man eksempelvis kører lyden fra sit TV, ind i én af de digitale indgange i Aries S1. Og nu kommer spørgsmålet så: Hvordan fungerer lipsynk indstillinger i et TV? Mit eget TV er et LG Oled C9. Jeg har været inde i mit TV” såkaldte A/V Synk indstillinger og “lege” lidt med det, men kan ikke helt finde ud af, hvad det er, der rent faktisk sker, når man stiller på den “slider”, der er i indstillingen. Kan man indstille “lipsynk” til enten at lade lyden være “foran” eller “bagefter” billedet? Pointen er, at den forsinkelse, der opstår - ifølge testen - af lyden i de nævnte processor kredsløb i Aries S1, i forhold til billedet, skulle man jo gerne kunne kompensere for i sit TV, ved at lade lyden være lidt “foran” billedet. Håber det giver mening. Men kan det lade sig gøre? Altså at indstille lipsynk på sit TV, således at lyden et lidt “foran” billedet? Og således kompensere for forsinkelsen i Aries streamerens kredsløb? Kan dette ikke lade sig gøre, giver det jo ikke ret meget mening at bruge Auralic Aries S1 til TV lyd, hvilket egentlig var én af de funktioner, jeg gerne ville bruge denne streamer til, hvis jeg beslutter mig for at købe den. PS! Jeg har stillet samme spørgsmål i Auralics egen “Auralic Community” forum, men ikke fået nogen brugbar respons.
|