Print side | Luk vindue

Xbox 360 Live problemer

Udskrevet fra: recordere.dk - Danmarks AV Forum
Kategori: Recordere, afspillere og foto
Forumnavn: Spillekonsoller
Forumbeskrivelse: PlayStation, Xbox, Wii m.fl.
Web-adresse: https://forum.recordere.dk/forum_posts.asp?TID=18469
Udskrevet den: 01-Februar-2025 kl. 06:11


Emne: Xbox 360 Live problemer
Skrevet af: Zwin
Emne: Xbox 360 Live problemer
Skrevet den: 20-December-2006 kl. 20:47
Hey.

Jeg har lånt min lillebrors Xbox 360 imens han er ude og rejse. Jeg ville blandt andet gerne prøve at spille over xbox live, men den vil ikke connecte. Jeg prøver så at køre et netværks check, men der stopper den ved IP Adressen. Jeg har en 2048/128 ADSL forbindelse der kører til en trådløs router fra Netgear. Jeg bruger så et almindeigt netkabel fra routeren til xbox'en, da et trådløst system er lidt pebret til den.

Som sagt så finder den forbindelsen i punkt 1, Network Adapter (Wired) men stopper så ved IP Adress (failed). Jeg har prøvet hvor jeg er sikker på der ikke er nogen andre pc'ere på netværket.

Er der nogen der har en idé til hvad jeg gør forkert? Jeg har også hørt at man kan køre Xbox live via en bærbar pc, med et krydset kabel. Nogen der har noget info om det? Lillebror var jo ikke så smart at han gav mig manualen med før han rejste!:D

På forhånd tak for hjælpen.

-Bjørn



Svar:
Skrevet af: Mark Schiller
Skrevet den: 14-Januar-2007 kl. 14:36

Hey selv,

check i xbox'ens opsætning ikke kører med en fast ip, som ikke passer i dit range - flip den over til dhcp og så burde det bare køre. Da jeg tilsluttede min blev det gjort uden brug af manualen, så helt svært kan det ikke være ;-)

mvh

Mark



Skrevet af: panafreak
Skrevet den: 26-Januar-2007 kl. 12:05

Jeg har selv samme problem, men hvor filpper man den over på dhcb? jeg har prøvet følgende:

System - network - edit settings - basic settings og så kommer der noget der hedder automatic ip adress jeg kan ikke se hvor man skal skifte den om til dhcp.

Anyone????



Skrevet af: Mark Schiller
Skrevet den: 27-Januar-2007 kl. 00:19

"Automatic ip" _er_ "dhcp" ;-)

Gør dig selv en tjeneste - drop alle de sjove opsætninger i netværket á la dele internetforbindelse fra en pc, trådløst netværk med videre og kør Xboxen direkte på din infrastruktur (switch eller router) - hvis du har dhcp-funktionalitet i din infrastruktur, så skal det bare virke med basic settings og "automatisk ip".

Når du gør ovenstående, hvad får du så ud af en connection test fra Xboxen?

Reg's

Mark



Skrevet af: panafreak
Skrevet den: 27-Januar-2007 kl. 12:43

når jeg sætter xboxen til min forbindelse uanset om jeg deler den via min switch eller kører den alene stopper den ved ip adress og siger failed med følgende besked:

there is a problem with the ip adress assigned by your dhcp server...og en masse andet!!

Kunne det være min udbyder den er gal med?

Tak for hjælpen indtil videre

 



Skrevet af: Mark Schiller
Skrevet den: 28-Januar-2007 kl. 22:45

Hey,

hvis du ikke har for mange enheder på dit netværk, så kunne du jo prøve, at omlægge til fast ip - du kan f.eks. på en windowspc skrive "ipconfig /all" i en dos-box og bruge disse informationer som inspiration til din xbox.

Med stor sandsynlighed kører du et 192.168-netværk og så kunne dit setup (med én windowspc) være følgende:

Xbox: 192.168.1.2

Windowscp: 192.168.1.3

Subnet: 255.255.255.0

Default gateway: 192.168.1.1

Og så burde det får være barberet ;-)

Om det kunne være din udbyder - det er svært at sige! Jeg har en gang været ude for en udbyder, hvor man skulle registrere alle mac-adresser som skulle bruge forbindelsen - det virkede også hvis man ikke gjordet, men ekstremt dårligt ..........

 

/Mark

 



Skrevet af: panafreak
Skrevet den: 29-Januar-2007 kl. 18:13

hmm tak for det - nu nåede jeg forbi ip adresserne og sørme om ikke jeg blev confirmed men nu stopper den så ved dns og skriver failed.

er det ikke bare de to dns servere der står under "ipconfig/all" teksten...?

jeg har både prøvet automatisk og selv at skrive dem ind.

På forhånd tak!



Skrevet af: Mark Schiller
Skrevet den: 30-Januar-2007 kl. 23:00

hvis du på din pc har 2 velfungerende dns-adresser som gør, at du kan bruge internet "som alle andre"(TM) - jo, så er det dem du bruger. Jeg har "bare" dappet dem ind jeg fik fra min isp og "no problemo".

Prøv evt lige en "reset to default" på boxen - det lyder som om noget hænger ;-)

Se positivt på det (uagtet at jeg godt ved det er pain in the ...), du er kommet nogle skridt videre og vi skal også nok komme igennem til løsningen ;-)

/Mark

PS

Hvor bor du henne af i landet?

 



Skrevet af: panafreak
Skrevet den: 02-Februar-2007 kl. 11:28

Hmmm jeg håber du har ret, har netop prøvet at resætte til default men det hjalp ikke noget. jeg har netop kontaktet min udbyder Arrownet for at få mine dns adresser bekræftet men det var lige nu kun muligt at komme i kontakt med dem pr. mail så det må vente lidt på sig.

Jeg bor i Roskilde, hvorfor?

Anyways, indtil videre tak for hjælpen...

/Allan

 

 



Skrevet af: Mark Schiller
Skrevet den: 02-Februar-2007 kl. 12:11

Roskilde - ok - det er så'n 12-18km fra mit arbejde ;-)

Tanken var blot, at vi kan jo snildt bruge dage på, at få boksen op og køre, men hvis du ved et tidfælde var "naboen", så var det jo hurtigere at kigge ind forbi og se problemet "live" ;-)

Jeg tror din henvendelse til din ISP er en god ide!

 

/Mark



Skrevet af: panafreak
Skrevet den: 02-Februar-2007 kl. 13:14

Det er sgu pænt af dig, men lad os nu lige se hvad min ISP har at sige men det ta'r muligvis noget tid da jeg lagde en telefonbesked på deres telefonsvarer for en 3-4 uger siden og intet svar endnu - derfor mailede jeg denne gang da jeg var nr. 11 i telefonkøen...



Skrevet af: panafreak
Skrevet den: 04-Februar-2007 kl. 11:13

Hey Mark!

Har netop fået bekræftet mine DNS adresser og det er de rigtige, de siger så samtidig at begge mine dynamiske ip adresser er opbrugt da jeg kører med 2 computere via en switch. Dette problem kan dog løses ved hjælp af en router (siger de).

Jeg skrev så tilbage til dem om det ikke kunne lade sig gøre at tilslutte xboxen ved siden af den ene computer i switchen hvis jeg pillede den ene fra, eller helt undlod at bruge switchen og køre direkte. Dette har jeg ikke fået svar på endnu.

Hvad er din erfaring med dette...?

På forhånd super tak for hjælpen!!

/Allan



Skrevet af: Ulrikwich
Skrevet den: 04-Februar-2007 kl. 11:40
Sørg for at slå uPnP til i din router, det løser sandsynligvis dit problem.
Hvilken ISP har du, og hvad model er din router?


Skrevet af: panafreak
Skrevet den: 04-Februar-2007 kl. 12:47

Oprindeligt skrevet af Ulrikwich Ulrikwich skrev:

Sørg for at slå uPnP til i din router, det løser sandsynligvis dit problem.
Hvilken ISP har du, og hvad model er din router?

 

Først og fremmest har jeg ikke en router men en switch. Min ISP er arrownet også kendt som A+



Skrevet af: Mark Schiller
Skrevet den: 04-Februar-2007 kl. 13:26

Hej Allan,

dit problem er, at du åbenbart kun har 2 ip-adresser at bruge af og derfor kun kan bruge 2 enheder på nettet samtidligt. Jeg har lige haft en øv-situation her, hvos 7 enheder (pc'ere, servere, xbox, vejrstation mv) skulle deles om én fast ip-adresse - meget træls, men jeg kom da i gennem perioden ved lidt fiks-faks ;-)

Det er en rigtig god ide, at du køber dig en router der kan NAT'e - det betyder, at alle dine enheder "gemmer" sig bag den samme ip-adresse og kan køre samtidig uden problemer. Du kan typisk købe en sådan router på dba.dk for mindre end 500 dask - alternativt kan du købe en i telebutikken til 499,-

En router vil i mange sammenhænge være en god ide - den har indbygget dhcp som gør, at du ikke selv skal fedte med ip-adresser ;-)

Get it ;-)

Råb endelig højt, hvis du får brug for assistance.

 

/Mark




Print side | Luk vindue