Print side | Luk vindue

VESA DisplayPort - afløseren for HDMI?

Udskrevet fra: recordere.dk - Danmarks AV Forum
Kategori: Generelle emner
Forumnavn: Teknik & Teori
Forumbeskrivelse: Generel teknik og teori.
Web-adresse: https://forum.recordere.dk/forum_posts.asp?TID=18950
Udskrevet den: 22-Februar-2025 kl. 01:20


Emne: VESA DisplayPort - afløseren for HDMI?
Skrevet af: Lars
Emne: VESA DisplayPort - afløseren for HDMI?
Skrevet den: 03-Januar-2007 kl. 23:37

http://www.recordere.dk/indhold/templates/?a=962&z=19">
http://www.recordere.dk/indhold/templates/?a=962&z=19 - DisplayPort - afløseren for HDMI ?
VESA standarden DisplayPort er nu ude i en ny version. Den spås at blive afløseren for DVI/HDMI.

Debat herunder



-------------
Ansvarshavende redaktør.
Webmaster, recordere.dk



Svar:
Skrevet af: Kandersen
Skrevet den: 04-Januar-2007 kl. 09:55

Det som jeg synes gør det hele lidt vanskeligt, det er at DisplayPort faktisk kommer før eller under at HDMI slet ikke er færdig udviklet. Og umiddelbart har jeg måske svært ved at se et reelt behov for denne nye "standard", ihvertfald hos de almindelige dødelige som os, og ihvertfald indtil HDMI har vist sig at være et problem. Hvilket den faktisk først kan gøre, når den er færdig udviklet.

I det hele taget synes jeg at udviklingen bliver mere og mere indviklet med forskellige formater, stik osv. Det er svært nok at holde rede i det i forvejen mange spørgsmål man skal forsøge at overskue, når man eksempelvis skal investere i tv eller en eller anden form for afspiller. Men nu skal man også til at slås endnu mere med stik forbindelser.

Livet er ikke nemt. Men disse producenter gør det bestemt heller ikke nemmere

 



-------------
Mvh

Kim Andersen.
https://soundcloud.com/kim-andersen-12" rel="nofollow - https://soundcloud.com/kim-andersen-12


Skrevet af: rasmuslarsen
Skrevet den: 04-Januar-2007 kl. 11:04

DisplayPort regnes ikke for at være HDMI'ens afløser særlig mange steder end hos VESA selv. VESA har virkelig ligget på den lade side, siden de opfandt vigtige standarder før i tiden og de må med DisplayPort også se sig overhalet indenom.

Der fremhæves en båndbredde på RGB som 2560x1536 @ 60Hz - 10bit i artiklen, samtidig med, at der også fremhæves:
"Nu var vi lige ved at vænne os til HDMI. Men det skyldes at DVI / HDMI faktisk er ved at komme til kort, både mht. hastighed, farvedybde"

Jeg ved ikke hvor dette kommer fra, men den nyeste 1.3 revision af HDMI leverer eksempelvis gerne 1920x1080p @ 90 Hz ved 36-bit, samtidig med, at den leverer kvalitetslyd. Den understøtter ydermere Dolby TrueHD og DTS-HD, så den kommer altså ingenlunde til kort her.

DisplayPort stod desuden til godkendelse allerede i 2005, hvor man mente den var klar som standard. Men dette var nu altså som afløser for DVI. At det skulle blive en afløser for HDMI, har jeg meget svært ved at tro på.



-------------
http://www.Flatpanels.dk - www.Flatpanels.dk - Guide til fladskærme


Skrevet af: fltk
Skrevet den: 04-Januar-2007 kl. 17:22

Hej Lars.

Fint stykke du har skrevet om den ny Vesa displayport. Jeg mener dog, at enten er der en skrivefejl - eller også kan jeg ikke regne: Jeg kan nemlig ikke få 1080 Megabytes til at blive 10,8 Gbits.

Ret mig hvis jeg tager fejlWink

Flemming

 



-------------
Samsung UE55F7005
AX Quadbox med 3x DVB-C/T2 og 1x S2 med OpenVix
Dune HD Realbox 4K
HTPC/Terratec DVB-C/-T/DVBViewer
Thomson THA100


Skrevet af: MichaelS
Skrevet den: 04-Januar-2007 kl. 17:33

De 10,8 Gbit pr sekund svarer til 1080 Mbytes pr sekund, hvis der er 10 bit i hver byte, og det er der da der indkodes paritets bits (kontrol bits).

/MichaelS



-------------
mvh MichaelS


Skrevet af: Lars
Skrevet den: 04-Januar-2007 kl. 17:35

Oprindeligt skrevet af fltk fltk skrev:

Fint stykke du har skrevet om den ny Vesa displayport. Jeg mener dog, at enten er der en skrivefejl - eller også kan jeg ikke regne: Jeg kan nemlig ikke få 1080 Megabytes til at blive 10,8 Gbits.

Det er de data som VESA opgiver.

Der er 4 lanes af hver 2,7 Gbps = 10,8 Gbps

De er specificeret til at kunne overføre:

Link rate = 2.7Gbps

• 1 lane = 270Mbytes per second
• 2 lanes = 540Mbytes per second
• 4 lanes = 1080Mbytes per second

Og ellers er det som Michael skriver ovenfor.

10,8 Gbit/s = 10800 Mbit/s => 1080 Mbytes/s data - når man tager højde for at der bruges ialt 10 bit til at overføre en byte med data.

  /Lars



-------------
Ansvarshavende redaktør.
Webmaster, recordere.dk


Skrevet af: fltk
Skrevet den: 04-Januar-2007 kl. 19:25

Tak til både Michael og Lars for de uddybende svar. Så blev jeg da så klog, at en byte kan være andet end 8 bit.

Flemming



-------------
Samsung UE55F7005
AX Quadbox med 3x DVB-C/T2 og 1x S2 med OpenVix
Dune HD Realbox 4K
HTPC/Terratec DVB-C/-T/DVBViewer
Thomson THA100


Skrevet af: tbonde
Skrevet den: 05-Januar-2007 kl. 15:09
Oprindeligt skrevet af Lars Lars skrev:

Oprindeligt skrevet af fltk fltk skrev:

Fint stykke du har skrevet om den ny Vesa displayport. Jeg mener dog, at enten er der en skrivefejl - eller også kan jeg ikke regne: Jeg kan nemlig ikke få 1080 Megabytes til at blive 10,8 Gbits.

Det er de data som VESA opgiver.

Der er 4 lanes af hver 2,7 Gbps = 10,8 Gbps

De er specificeret til at kunne overføre:

Link rate = 2.7Gbps

• 1 lane = 270Mbytes per second
• 2 lanes = 540Mbytes per second
• 4 lanes = 1080Mbytes per second

Og ellers er det som Michael skriver ovenfor.

10,8 Gbit/s = 10800 Mbit/s = 1080 Mbytes/s - når man tager højde for at der bruges ialt 10 bit til at overføre en byte med data.

  /Lars

Jeg tror at der er lidt general forvirring omkring bit og bytes og kilo, mega og giga o.s.v.
Her er min forklaring, som skulle være den rigtige.  ;)

8 bit=1 byte  
1024 bytes = 1 KB  
1024 KB= 1 MB       
1024 MB = 1 GB  o.s.v.

Det hele kommer af det binare tal system.
1024 bytes= 2^10 = 1KB
1024x1024= 1048576 bytes=2^20=1 MB
1024x1024x1024= 1073741824 bytes=2^30=1GB

Kan bl.a. ses i stifinderen, hvor der f.eks. kunne stå at en fil er 76.000 KB stor i oversigts vinduet, men når man kigge på 'egenskaber' for filer står der ikke 76 MB, men 74,22 MB (76.000 / 1024)

Så 10,8 Gbit/s = 11059,20 Mbit/s = 1382,4 MB/s 

(eks. i størrelse som vi kender lidt bedre, 2 Mbit ADSL er det samme som
2 Mbit/s= 2048 Kbit/s = 256 KB/s)

 



Skrevet af: MichaelS
Skrevet den: 05-Januar-2007 kl. 16:10

En byte er ikke altid 8 bit!

http://da.wikipedia.org/wiki/Byte - Byte



-------------
mvh MichaelS


Skrevet af: kaja9
Skrevet den: 15-Marts-2007 kl. 11:33

HDMI 1.3a er seneste revision fra ultimo 06. Når man nu her i marts 07 står overfor at købe nyt udstyr (receiver, projektor, kabler) bør man så vente på 1.3a understøttede produkter?



-------------
HTPC / ASUS P5W DH Deluxe & 7600GT Dual-DVI / Sanyo PLV-Z2 & Philips 200W6CS / Hauppauge HVR-1100 / Pioneer VSX-908 / QLN 5.1 set



Print side | Luk vindue