Print side | Luk vindue

Tip til billigt original-batteri (Canon)

Udskrevet fra: recordere.dk - Danmarks AV Forum
Kategori: Recordere, afspillere og foto
Forumnavn: Digital Foto
Forumbeskrivelse: Foto med digital kamera, digital spejlrefleks, tilbehør mv.
Web-adresse: https://forum.recordere.dk/forum_posts.asp?TID=19927
Udskrevet den: 06-Februar-2025 kl. 15:49


Emne: Tip til billigt original-batteri (Canon)
Skrevet af: laursen
Emne: Tip til billigt original-batteri (Canon)
Skrevet den: 26-Januar-2007 kl. 18:20
Jeg synes lige jeg ville give et pris-tip videre.

Jeg har været på udkig efter originale Canon batterier til mit digitale Video-kamera et stykke tid (Kamera MVX-460 med batteri BP-208). Næsten uanset hvor jeg har kigget, har et BP-208 batteri til kameraet kostet kr. 600-700 - uanset butik, Internet, Danmark eller Tyskland; Det synes jeg ganske enkelt er røveri (i forhold til at et nyt kamera med tilbehør og batteri pt. koster 2.995,-)!

Ved et tilfælde opdagede jeg at Canon solgte et "kit" ( http://www.edbpriser.dk/Products/Listprices.asp?ID=200407 - DVK-301 ) til kameraet med taske, batteri og DVD - og at hele kittet kunne erhverves i flere danske Internet butikker for ca. 550,- (det var da en besparelse der var værd at tage med - og så oveni købet med en 'gratis' original Canon kamera-taske).

I Tyskland opdagede jeg imidlertid at en Internet shop - http://www.maxx-store.de/product_info.php?products_id=2501 - Maxx-Store - solgte kittet for €19 (ca. kr. 150) + fragt (€12) !!

Da butikken kun sender til Danmark mod forudbetaling, har jeg været noget skeptisk for, om jeg nogensinde ville modtage mine varer. Men efter at have skrevet frem og tilbage med butikken og have overført pengene (ved bank-overførsel) - har jeg nu modtaget de lovede varer, kun 10 dage efter jeg sendte pengene.

Ialt 2 kits m. tasker og batterier, 3 Mini-DV bånd og et Mini-DV rensebånd til kr. 530!!

I forhold til at et enkelt uoriginalt batteri koster 199,- så er jeg ganske godt tilfreds med mit køb.

Blot et tip til alle Canon ejere - det kan godt betale sig at kigge efter deres "kits" hvis man overvejer originalt Canon udstyr!

- nu mangler jeg så bare at finde et godt tilbud på en original ekstern batteri-lader (CG-300E)

/Lars


-------------
Redaktør, recordere.dk



Svar:
Skrevet af: Breddam
Skrevet den: 26-Januar-2007 kl. 18:37
Hej Lars,
Har lige købt tv i Tyskland - kender fornemmelsen med forudbetaling

Alt gik dog overmåde godt, men jeg tjekkede alle de brugerfora, som jeg kunne finde frem til. Forudbetaling er nu lidt nervepirende...
Det lader til, at mange tyske butikker handler på dén måde.

Når man browser deres tilbud, kan man alligevel ikke undgå at blive fristet. Dog er det sjældent at finde sådan en prisforskel, at man bare må springe til. Man løber trods alt en risiko, ikke?

Jeg fik mit tv i løbet af fire dage, men hvad hvis det gik galt?
Tænkte du på det?
(Ked af, at jeg trak en lidt skæv tråd fra din orientering)

Venligst
^_^
Søren


-------------
http://widepond.dk - Widepond


Skrevet af: laursen
Skrevet den: 26-Januar-2007 kl. 18:58
Hej Søren,

Ja, det virker som den rene middelalder med de tyske netbutikker hvor kreditkort er et fremmed-ord...

Dog checkede jeg selvfølgelig også Maxx-Store før køb, og kunne på http://groups.google.dk/groups/dir?lnk=odl&sel=67188894 - usenet finde flere ældre diskussioner (2-3 år gamle) i de danske bruger-grupper hvor brugere havde handlet dér og været godt tilfreds (så der var nok næppe tale om en 'fup-butik').

Men selvfølgelig, et TV ville jeg være langt mere betænkeligt ved af bestille mod forudbetaling... (de 530,- jeg havde 'ude at svømme' ville nok ikke have væltet budgettet i det lange løb).

/Lars


-------------
Redaktør, recordere.dk


Skrevet af: Breddam
Skrevet den: 26-Januar-2007 kl. 21:46
Oprindeligt skrevet af laursen laursen skrev:


Ja, det virker som den rene middelalder med de tyske netbutikker hvor kreditkort er et fremmed-ord...

Ja, forudbetaling er ikke for sjov
Taktikken er nok at tjekke tilgængelige kilder (tyske, i dette tilfælde). Jeg browsede usenet, men jeg kiggede mere indgående på http://www.idealo.de/preisvergleich/OffersOfProduct/588881_-kdl-32v2500-sony.html;jsessionid=aCjCYESySaS5 - idealo.de og http://www.geizkragen.de/preisvergleich/tv-und-dvd/plasma-fernseher/sony/sony-kdl-32v2500e/267212.html - geizkragen.de, hvor mange brugervurderinger gav mig det nødvendige billede. (links til mit fede tv... sorry, find selv videre)
Jeg kunne have sparet en lille plovmand, men jeg valgte at handle på stedet, hvor brugermeningerne var bedst! (Der var flere tusinde, så jeg troede ikke på, at der var snyd med i spillet)
Efter, at jeg selv gav min mening til kende, kunne jeg se, at det ikke ville være så nemt at snyde endda...

Disse erfaringer kan godt være nyttige, når man i flere fora snakker om parallelimport.

Du og jeg har været parallelimportører. Det var da ikke så svært (?!)

Det samme som fx. Xave.dk (al ære være Xave.dk), som er en internetbutik med alt, hvad dertil hører (&så en meget lav pris)
Min egen sammenligning gik dog kun på TC, som ville kunne give mig dén ekstra sikkerhed, som 'andedammen' tilbyder (og som TC ærefuldt udvider!)

Mammon fristede mig - ligesom dig

Venligst
^_^
Søren




-------------
http://widepond.dk - Widepond


Skrevet af: mgmg
Skrevet den: 07-Februar-2007 kl. 17:26
Jeg kan anbefale Ebay og Paypal. 


Skrevet af: laursen
Skrevet den: 07-Februar-2007 kl. 21:01
Hej mgmg,

Oprindeligt skrevet af mgmg mgmg skrev:

Jeg kan anbefale Ebay og Paypal. 


Der har jeg prøvet at kigge i længere tid, men der er næsten intet at spare på det Canon tilbehør jeg har kigget efter (i forhold til netbutikker). Det kit jeg omtaler har jeg iøvrigt heler ikke set på e-Bay (men ellers er det normalt et godt sted at spare en skilling, uden at risikere pengene med forud betaling).

/Lars


-------------
Redaktør, recordere.dk


Skrevet af: Websurfer11
Skrevet den: 22-Marts-2007 kl. 17:28

Oprindeligt skrevet af laursen laursen skrev:

Hej Søren,

Ja, det virker som den rene middelalder med de tyske netbutikker hvor kreditkort er et fremmed-ord...

Dog checkede jeg selvfølgelig også Maxx-Store før køb, og kunne på http://groups.google.dk/groups/dir?lnk=odl&sel=67188894 - usenet finde flere ældre diskussioner (2-3 år gamle) i de danske bruger-grupper hvor brugere havde handlet dér og været godt tilfreds (så der var nok næppe tale om en 'fup-butik').

Men selvfølgelig, et TV ville jeg være langt mere betænkeligt ved af bestille mod forudbetaling... (de 530,- jeg havde 'ude at svømme' ville nok ikke have væltet budgettet i det lange løb).

/Lars

Der er ingen garanti for noget som helst - selv ved en god Händlerbewertung, når man betaler forud. Jeg havde en dårlig erfaring med fotomeile.de, som gik konkurs, og jeg forudbetalte ca 2000,- kr for fotostativ med hoved. Jeg har prøvet at få nogle af pengene efter opgørelsen af boet - men har ikke hørt noget  og gør det sikkert heller ikke.




Print side | Luk vindue